Fødevarer i massevis og kunder der strømmer gennem butikken dagen lang. Det er hverdagens hygiejnemæssige udfordring for landets supermarkeder, og af samme grund er der regler og procedure, der skal følges.
Men der er plads til forbedring.
Det viser en række stikprøver, DR’s forbrugerprogram Kontant har foretaget i Fakta, Netto og Rema 1000; tre af landets fem største dagligvarekæder, hvor tusindvis af forbrugere køber deres mad hver dag i klar forventning om, at fødevaresikkerheden er i orden.
Stikprøverne fokuserer på snavs og bakterier i bunden af indkøbskurve, kølediske og brødskabe, og særligt i indkøbskurvene er der bakterieforekomster i bekymrende mængder.
- Når vi er oppe i millioner af antal bakterier, så er vi over den grænse, hvor jeg vil sige, at det her er ok, siger Tonny Nielsen, direktør i Food Diagnostics i Grenaa.
Han sætter grænsen for et acceptabelt bakterieniveau ved en million bakterier pr. 100 kvadratcentimeter baseret på Food Diagnostics egne erfaringer og internationale undersøgelser.
Problemer i alle tre kæder
Food Diagnostics arbejder med hygiejnekontrol og produktkontrol indenfor mikrobiologi og biokemi i Danmark, Færøerne, Island og Grønland. Firmaet bidrager med det teknologiske udstyr og den efterfølgende analyse af de stikprøver, Kontant foretager i sammenlagt 12 butikker i henholdsvis Aarhus og København.
Stikprøverne afslører problematiske niveauer af bakterier i indkøbskurve i både Netto, Fakta og Rema 1000.
Når det gælder kurve med hjul, er der en god forklaring.
- Problemet med kurve med hjul er, at vi trækker den rundt på et beskidt butiksgulv, og når vi så kommer op til kassen sætter vi de beskidte hjul ned i den kurv, der er øverst i stakken. Så når du kommer ind i butikken og tager sådan en kurv, er det sidste der har stået i den fire beskidte hjul. Det er der, vi lægger vores madvarer, og det er der, vi kan se den største bakterievækst, siger direktør Michael Wulf fra H.E.W. Vognvask, der har specialiseret sig i vask af kurve og indkøbsvogne.
Netto: Det er skuffende
Værst ser det ud i den ene af de to Netto-butikker, Kontant undersøger. Som det fremgår af grafikken her, viser prøven i en af butikkerne en gennemsnitlig bakterieforekomst på 117 millioner - blandt andet af typen E. coli, der normalt forekommer i afføring fra os mennesker.
Et acceptabelt niveau for bakterier generelt er ifølge Tonny Nielsen én million bakterier. Det overskrides altså i Netto med 117 gange.
- Det er skuffende, at I finder dem I kurvene. Jeg kan se, at den ene butik klarer sig rigtig fint. Den anden klarer sig mindre godt, og det er klart, der skal vi ind og kigge på, om der er noget, vi kan gøre bedre, men desværre kommer vi aldrig i en situation helt uden bakterier, siger pressechef i Dansk Supermarked, Mads Grand.
Netop den store forskel mellem to butikker i samme kæde undrer Tonny Nielsen
- Man skulle jo mene, at en kæde har den samme form for rengøringsprocedure og måden man håndterer rengøring på, siger Tonny Nielsen.
Men det er rent faktisk ikke tilfældet i Netto, som situationen er i øjeblikket, forklarer Mads Grand.
- I dag er det afhængig af en vurdering i den enkelte butik. Fremover vil vi gøre det på baggrund af en udregning af, hvor mange kunder vi har igennem, og hvornår kurvene så skal vaskes, siger han.
Rema 1000: Vi overholder kravene
Hos Rema 1000 viser et gennemsnit af stikprøverne en bakterieforekomst i de testede kurve for et af supermarkederne på 12,9 millioner – over ti gange det acceptable niveau.
- Det, vi forholder os til, er myndighedernes krav om, at der skal være synligt rent. Det er klart, at jeg er interesseret i at passe på forbrugerne, siger administrerende direktør i Rema 1000 Danmark, Henrik Burkal.
Han påpeger, at Rema 1000 har 285 glade smileyer i kædens butikker landet over.
Fakta: Det er uacceptabelt
Også i Fakta er niveauet af bakterier i de tilfældigt udvalgte kurve problematisk.
Her viser analysen fra Food Diagnostics en gennemsnitlig bakterieforekomst i en af butikkerne på 7,4 millioner - altså over syv gange det acceptable niveau.
- Det er i hvert fald uacceptabelt, og vi har også erkendt, at det ikke er noget, vi har haft så stort et fokus på, fordi vi jo hele tiden påpeger, at varerne, der kommer ned, er emballeret, siger informationsdirektør hos COOP, Jens Juul.
Konkret vil Fakta nu sætte vask af indkøbskurvene i system.
- Vi har arrangeret et eksternt firma til at sørge for, at der to gange om året kommer en grundig rengøring af alle kurvene, og så har vi indskærpet overfor alle medarbejderne, at vask af kurve skal indgå i rutinerne for rengøringen i de enkelte butikker, siger Jens Juul.
En glad smiley er ingen garanti
Hos flere af kæderne henholder de sig til, at de følger myndighedernes krav om, at der ikke må være synligt snavs i kurvene og flere af butikkerne, der er undersøgt, har da også Fødevarestyrelsens elitesmiley, som netop er – eller skulle være – forbrugernes garanti for, at hygiejnen i den pågældende butik er i orden. Men der er alene tale om stikprøver.
- En glad smiley betyder, at vi de sidste fire gange, vi har været på besøg, ikke har fundet noget at sanktionere på. Det er et øjebliksbillede af en stikprøvekontrol, og det er altså virksomhedernes eget ansvar at leve op til reglerne - også imellem vores kontrolbesøg, siger Charlotte Kölln, der er sektionsleder i Fødevarestyrelsen.
Og bakterier i det omfang, Kontant påviser, er ikke i orden, understreger hun.
- Et supermarked, hvor der er et så stort flow af mennesker, det vil jo aldrig være sterilt. Der vil jo altid være et vist bakterieflow, men der skal ikke findes bakterie-niveauer i det omfang, Kontant har fundet, siger Charlotte Kölln.
Indkalder kæderne til møde
Fødevarestyrelsen vil nu drøfte situationen vedrørende indkøbskurvene med supermarkedskæderne.
- Vi indkalder dem til en snak om, hvordan vi i fællesskab kan få løst det her problem. Og det kan da også godt være, at vi i en periode, når vi er ude på vores rengøringskontroller, skal ofre lidt mere opmærksomhed på de her kurve og snakke med dem om, hvordan vi får sikret, at de bliver gennemgået og rengjort efter behov, siger Charlotte Kölln.
Men også andre steder i dagligvarebutikkerne kniber det med hygiejnen. Jakob Illeborg finder bakterier i brødskabe og kølediske i selskab med døde fluer.