Det trækker ikke bare op til regn over dansk økonomi.
Nej, det tegner nærmere til at ende med et ordentligt tordenvejr.
Nationalbanken har netop offentliggjort sin seneste prognose over udsigterne for dansk økonomi, og her er der flere opsigtsvækkende meldinger.
Men hovedbudskabet er klart: Vi skal have bremset de kæmpestore prisstigninger, der har givet lommesmerter til den danske befolkning over det seneste år.
- Det er vigtigt at få den meget høje inflation bragt ned. Det kræver en markant opstramning af den økonomiske politik, og det vil desværre komme til at kunne mærkes af alle – både borgere og virksomheder. Hvis vi ikke får styr på inflationen, vil omkostningerne for samfundet blot blive endnu større senere, siger nationalbankdirektør Lars Rohde.
Nationalbanken forventer det, at priserne kommer til at stige med 8,6 procent.
Men hvis man tror, at man kan ånde lettet op, når året går på hæld, så bliver man klogere.
Næste år vil vi trods alt ikke se de samme høje prishop. Men der er stadig udsigt til, at priserne kommer til at stige med 4,3 procent, hvilket er langt mere end en normal målsætning på omkring to procent.
Det er udsigten til høje prisstigninger på el og gas over vinteren, der bidrager til, at inflationen ventes at forblive høj næste år. Den høje inflation har også betydet, at renterne er steget markant.
Der er også dårlige nyheder til landets boligejere, som kan se frem til, at deres huse kommer til at falde i værdi i de kommende år. Efter en stigning på 11 procent i 2021 og yderligere 2,9 procent i år, så vil priserne dykke med 5,6 procent næste år, spår Nationalbanken.
Med andre ord: Hvis du har en bolig, du kan sælge for 2,5 millioner kroner ved udgangen af i 2022, så kommer den gennemsnitligt til at falde med 140.000 kroner, hvis du sælger ved udgangen af næste år.
Her stopper prisfaldene dog ikke ifølge Nationalbankens analyse. I 2024 forventes det også, at priserne kommer til at falde - dog med mere beskedne 1,8 procent.
Væsentlig opbremsning i dansk økonomi
Hvis man ser på prognosen fra den økonomiske helikopter, så er der også flere ting at bide mærke i.
Nationalbanken forventer stadig en pæn vækst i økonomien på to procent i år. Næste år tegner til gengæld et helt andet billede. Her forventer man det, man kalder minusvækst.
- Vi kan godt forberede os på en periode med svækket aktivitet og fald i beskæftigelsen. Men man skal huske, at det herhjemme sker efter en meget stærk højkonjunktur i forlængelse af coronapandemien, som har ført til et meget stramt arbejdsmarked, siger nationalbankdirektør Lars Rohde.
Ledigheden kommer også til at stige en smule, men i et historisk perspektiv er den stadig meget lav. Nationalbanken forventer en ledighed på 89.000 næste år.
Det gør, at ledigheden i Danmark er lavere - og manglen på arbejdskraft større - end i de fleste andre europæiske lande.
- Kombinationen af et stort pres på arbejdsmarkedet, høj efterspørgsel og høj inflation skaber risiko for en selvforstærkende løn-pris-spiral i Danmark. Derfor mener vi, at finanspolitikken skal strammes og hurtigst muligt nedbringe efterspørgslen markant. Også mere, end hvad der er lagt op til i regeringens forslag til finanslov, siger Lars Rohde.