Skuffelse, men tro på, at euroen overlever.

Det er de følelser, professor emeritus i økonomi ved Københavns Universitet, Niels Thygesen, sidder tilbage med, når han i disse dage følger det græske drama udspille sig.

Hør interviewet 21 minutter inde i P1 Morgens første time

Han var i slutningen af 1980'erne og starten af 1990'erne med til at skabe fundamentet for euroen og det økonomisk samarbejde i EU. Og han er ikke glad ved tanken om, at den økonomiske situation i Grækenland kan føre til, at grækerne forlader euro-samarbejdet.

- Det er en stor skuffelse, at det er kommet dertil, siger han til DR Nyheder i dag.

Et land skulle ikke kunne træde ud

Da grundstenene til det europæiske samarbejde om en fælles valuta blev lagt, var det ifølge Niels Thygesen ikke meningen, at et land skulle kunne træde ud af valutaen igen.

- Det var meningen, at indtrædelsen i euroen skulle være et irreversibelt skridt, som ikke kunne laves om efterfølgende. Det er en væsentlig del af hele tilliden omkring systemet, fortæller han.

Han nævner, at det fremgår udtrykkeligt i nogle af de oprindelige tekster, der blev vedtaget dengang.

At det nu måske ender med, at grækerne trækker sig fra euroen, kunne skaberne af det euro-samarbejdet ikke have forudset, vurderer Niels Thygesen også.

Hvis ja - så fortsætter forhandlingerne

I morgen går grækerne til stemmeurnerne.

En afstemning der ifølge grækerne handler om, hvorvidt de skal acceptere det forhandlingstilbud, EU har lagt på bordet. Et forhandlingstilbud, som egentlig ikke længere gælder, men som gik på, at grækerne kunne få adgang til flere penge til gengæld for reformer og besparelser.

Afstemningen bliver af EU i stedet set som en afstemning for eller imod fortsat græsk deltagelse i euroen.

Hvis det ender med et ja i morgen, tror økonomiprofessoren på, at EU genopliver forhandlingstilbuddet, så parterne kan forhandle videre.

- De to parter stod i virkeligheden ikke særlig langt fra hinanden. Det er det tragiske i situationen. Jeg mener, at det for den græske regering mere har været et spørgsmål om at komme ud af, hvad de føler er, en meget ydmygende situation for dem. At de skal forhandle detaljer i deres land og deres økonomi med en kreds af udenlandske kreditorer, siger Niels Thygesen.

Hvis det ender med et ja, så tror han, at Grækenland med hjælp udefra kan komme tilbage på sporet. Blandt andet fordi den græske økonomi viste tegn på bedring i 2014.

Euroen vil overleve trods nej

Hvis grækerne i stedet stemmer nej i morgen, vil det ikke have katastrofale konsekvenser for det samlede euro-samarbejde, vurderer den pensionerede økonomiprofessor.

- Jeg tror personligt, at euroen vil overleve, siger han.

Årsagen er, at flere af de andre euro-lande - som Portugal, Irland, Spanien og Italien - i dag er mere robuste end for et par år siden, hvor der også var krise omkring græsk økonomi.

- Markederne vurderer tydeligvis også, at de øvrige lande er robuste over for det chok, som en udtræden af Grækenland ville være, siger han.

Spørgsmålet er dog, om de er for optimistiske.

- Det er muligt, at markederne er for optimistiske. Det var de i 2008 inden krisen, så det kan man ikke fæstne fuld lid til, tilføjer Niels Thygesen.

Han mener dog, at EU skal lære af det her. Der er blandt andet brug for mere koordination af de enkelte landes finanspolitik, siger den danske økonomiprofessor og altså en af fadderne til euro-samarbejdet i P1 Morgen.