I endnu et forsøg på at stoppe multinationale selskaber i at udnytte nationale huller i skattelovgivningen var EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, i dag ude med riven over for Irland og Luxembourg.

Hun kræver, at landene sender en regning til Apple og Amazon, der begge har fået favorable skatteaftaler og dermed har modtaget ulovlig statsstøtte.

- Det, der er sket i både Irland og Luxembourg, er, at de har givet de firmaer en skattebegunstigelse, som andre firmaer ikke har fået. Det har dels givet dem bedre mulighed for at konkurrere, dels har landene mistet skatteprovenu, og det er om det sidste, de siger, at de penge skal opkræves, siger skatteekspert Bent Greve, der er professor ved Roskilde Universitets Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv.

- Landenes aftaler med de multinationale selskaber er ikke i overensstemmelse med Det Indre Markeds grundpille om fair konkurrence for virksomhederne, siger han.

EU-Domstolen

Sagen mod Irland drejer sig om 13 milliarder euro eller 97 milliarder kroner i tabte skatteindtægter, som Irland et år efter kravet fra Vestager endnu ikke har inddrevet fra Apple.

Men selv om Europakommissionen kræver, at Irland kræver pengene ind, kan det blive svært for Irland at sende et efterkrav til Apple:

- Jeg tror, at Irland er bekymret for, om de overhovedet kan rejse sådan en sag. Om de kan vinde en retssag mod Apple, når de har lavet aftalen om de gunstige skatteforhold, siger Bent Greve.

- Irland sidder lige nu som en lus mellem to negle. Men de er også selv skyld i det ved at holde fast i, at de gerne vil tiltrække virksomheder fra andre lande ved at give dem begunstigede aftaler. De har måske glemt, at der kunne være negative konsekvenser for dem på længere sigt, siger han.

Lange udsigter til EU-dom

EU-Kommissionen krævede 30. august sidste år, at Apple betaler regningen på knap 100 milliarder kroner. Irlands nøl har nu fået konsekvenser, da Margrethe Vestager har indbragt sagen for EU-Domstolen.

- Først og fremmest kommer der til at gå lang tid, før vi får den endelige kendelse, og det kan være svært at vurdere, hvor meget vægt man vil lægge på det ene og det andet synspunkt, fordi der er på den anden side også er store frihedsgrader til at vælge, hvilke skatteregler man vil have.

- Derfor siger kommissionen også, at det her ikke handler om skatteregler, men om at man har givet nogle selskaber frihedsgrader i det samme land, som andre ikke har. Så bruger man konkurrencereglerne for at prøve at komme igennem med ændringer på det her område, siger Bent Greve.

Irsk-hollandsk sandwich

Sagen om Apple er blot en af en række prøvesager, der begyndte for knap fire år siden.

Sagerne er forskellige, men er alle prøvesager. Apples irske skatteforhold og selskabsstruktur er ikke usædvanlig, og tidligere har især Google været kendt for at benytte Irland som en del af den karrusel, der udgør en skattefidus, der populært kaldes en dobbelt irsk-hollandske sandwich.

Her benyttes selskaber i Holland og Irland som knudepunkter for en trafik af penge, der helt lovligt lander i for eksempel nulskattelandet Bermuda.