Der bliver hvisket. Særligt om Google. Flere amerikanske og internationale medier er tilstede. Det samme er en lang række lobbyister, der repræsenterer tech-industrien i USA. De venter på kvinden, som Silicon Valley frygter: EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager.

Hun er på et todages besøg i Washington - det første siden hun i juni uddelte Google en rekordstor bøde på 2,42 milliarder euro, hvad der svarer til 18 milliarder kroner. En bøde som sendte chokbølger gennem tech-industrien og Google.

- Hun har sine kritikere her i USA, men de fleste amerikanske medier betragter hende som en politisk rockstjerne. Hun har fældet nogle af de største på tech-området, noget som amerikanske myndigheder ikke har formået, fortæller en journalist fra finansmediet Bloomberg.

Der er interesse og respekt om den 49 årige danske konkurrencekommissær, fordi hun har taget kampen op mod nogle af verdens største virksomheder i sager som omhandler skatteunddragelse, karteldannelse og konkurrenceforvridning. Og Google-sagen har ekstra opmærksomhed i USA, fordi der med bøden fulgte en deadline. EU-kommissionen mener, at Google har misbrugt sin dominerende position til at fremhæve egne produkter fremfor konkurrenternes, når man bruger Googles søgemaskine. Google fik præcis 90 dage til at rette ind, ændre praksis og ændre algoritmer. En deadline som udløber i næste uge. Og hvis Margrethe Vestagers hold vurderer, at det ikke er sket, venter der yderligere dagsbøder for enorme summer.

Vestager lytter til kritikken

Så her i Washington hos en konservativ tænketank, skal hun forklare og forsvare, hvad der er fair og lovlig konkurrence set med europæiske øjne, og hvorfor hun indtil videre er gået efter amerikanske tech-giganter som Apple, facebook og Google. Navne, der får kritikere til at sige, at hun - og hendes 900 mand store stab af jurister og efterforskere - bevidst går efter amerikanske virksomheder for at beskytte europæiske interesser, og at det ikke er politikeres opgave at vælge vindere og og tabere i den digitale økonomi - en kritik hun lytter til.

- Det tager jeg meget alvorligt. Men det har ingen plads, i det jeg laver. Jeg ser på, om markedet tjener forbrugeren, eller om virksomheder har aftalt prisen i bagbutikken. Om virksomheder er blevet så store, at de kan skubbe deres konkurrenter ud, så konkurrenten ikke engang får lov at vise forbrugeren, hvad de har at byde på. Vi har også statistikken på plads. Man kan ikke se nogen bias mod amerikanske virksomheder i vores afgørelser, siger Margrethe Vestager.

Vestager har tidligere fået en kølig modtagelse i Washington. Sidste år besøgte hun den amerikanske hovedstad, kort tid efter hun havde serveret en skatteregning til tech-giganten Apple på næsten 100 milliarder kroner. En beslutning som vakte vrede hos Apple, men også hos præsident Obamas administration, men noget er så småt ved at ændre sig. Flere amerikanske politikere begynder i større grad at lufte deres bekymring om digitale monopoler, og demokrater i Senatet har foreslået, at den amerikanske konkurrencelovgivning nu bliver set efter i sømmene. En beslutning, der har fået amerikanske aviser til at skrive, at Vestagers fanklub nu vokser på denne side af Atlanten.

- Jeg synes, at jeg har fået en meget balanceret modtagelse herovre. Der er folk, der er meget kritiske overfor vores beslutning, der er også folk, der synes, at det er spot on, snorlige og som det skal være. Der er også en interesse i, hvorfor gør I sådan i Europa. Og det er ikke fordi, jeg har nogen mening om, hvad de skal gøre i USA. Men der er en fornyet diskussion herovre om, hvad de skal gøre med meget store virksomheder og meget store fusioner, som kommer til at præge markedet fremover.

Kan godt ryste på hånden

Margrethe Vestager har vist styrke, siden hun overtog posten som konkurrencekomissær fra sin forgænger, Joaquín Almunia i 2014. For sammen med titlen overtog hun også Google-sagen, der har strakt sig over syv år og millionvis af data. Google var ellers tæt på at indgå en aftale kort tid før Vestager trådte til, men Almunia sprang i målet, og ansvaret var nu Vestagers. Og sager af den størrelse trækker sig stor opmærksomhed på mange niveauer, fordi det kan danne præcedens for hvordan store tech-virksomheder kommer til at operere fremover. Så får sagernes størrelse og betydning aldrig Vestager til at ryste på hånden?

- Det gør de da. Men så mærker jeg efter kvaliteten af vores arbejde. Hvis jeg kan mærke, at der er et eller andet her, som ikke er helt som det skal være, så går vi det hele igennem en gang til. Så når vi tager en beslutning, så har vi gjort et ordenligt stykke arbejde”.

Hun har tidligere sagt, at det råd, som mange af os har hørt om at forestille os, at en stærk modpart i en forhandling ikke har tøj på, ikke ligefrem hjælper hende. Istedet tænker Margrethe Vestager på, at hun har 500 millioner borgere i ryggen, når hun sætter sig op mod de store spillere. Og det giver styrke.

Margrethe Vestager har indtil videre stået for undersøgelser af globale virksomheder som Fiat, Gazprom og Starbucks, MacDonalds, Amazon og Facebook. Flere har fået bøder med på vejen. Og Vestager har stadig to andre undersøgelser kørende mod Google, som blandt andet skal undersøge, om Google bruger styresystemet Android til at holde deres kæmpe markedsposition på en ulovlig måde. Google har anket bøden og afgørelsen fra juni, som måske derfor først finder sin endelige afgørelse hos domstolene længe efter, at Vestager har forladt posten igen. Og det har fået kritikere til at stikke til, om det ikke lige så meget er hendes egen politiske karriere som forbrugeres rettigheder, hun plejer.

- Vi holder os til fakta. Vi har et stærkt bevismateriale, så det holder i retten, siger hun.

Hun griner, da hun hører, at hun bliver kaldt trolden under tech-giganternes seng i Silicon Valley med henvisning til at mange af os frygtede, hvad der gemte sig under sengen i mørket, da vi var børn.

- Jeg tror, at mange af de der tilnavne kommer med jobbet Hvis der er job, der skal gøres, så følger navnene med.

Så du kan godt leve med at være trolden under tech-giganternes seng?

- Ja, sådan en med små brede fødder og pjusket krøllet hår, det kan jeg egentligt godt se for mig, siger hun og haster videre til næste punkt på dagsordenen i Washington.