Margrethe Vestager helmer ikke i kampen mod konkurrenceforvridende virksomhed i Europa.
I dag uddelte konkurrencekommissæren en historisk stor bøde til tech-giganten Google, som anklages for at udnytte sin dominans på markedet til konkurrenceforvridning.
Google forventes at appellere dagens afgørelse i et forsøg på at slippe for den gigantiske bøde på 18 milliarder danske kroner.
Det er langt fra første gang, at EU's konkurrencekommissær har haft den store bødeblok fremme. Her kan du blive klogere på, hvordan andre store sager er endt, hvor pengene bliver af, og hvordan bødernes størrelse bliver bestemt:
Intel fortsætter og fortsætter
Hvornår og hvor meget: Indtil i dag var den største konkurrencebøde den, som EU-Kommissionen i 2009 uddelte til it-virksomheden Intel.
Hvorfor: Her stod virksomheden anklaget for at have forsøgt at tryne konkurrenten AMD, som også producerer computerchips, ved at give rabatter til virksomheder, der stod til at vælge processor-leverandør.
Det udløste i en bøde på otte milliarder kroner – en bøde, som virksomheden indtil videre har nægtet at acceptere.
Status: Intel har de appelleret sagen – først i 2014, hvor de tabte sagen ved EU-domstolen, men siden fik de domstolens ord for, at sagen skulle undersøges igen. Der forventes, at sagen vil blive afgjort ”i løbet af næste år”, lyder det ifølge Reuters fra en talsmand ved domstolen.
Hvad sker der efter afgørelsen?
- •
Efter der bliver truffet en afgørelse i sagen, har virksomheden mulighed for at appellere dommen til EU-domstolen for at få ændret eller helt annulleret beslutningen.
- •
Vælger man at appellere dommen, så betyder det ikke, at man slipper for at betale.
- •
Bødesummen vil blive afkrævet, men sættes ind på en spærret konto, hvor de vil forblive, indtil sagen er afgjort.
- •
Vinder virksomheden sin appel, vil de få midlerne retur, ellers bliver de overdraget til EU.
- •
Bøderne vil ikke blive udbetalt til de konkurrenter, der har lidt skade af konkurrenceforvridning, men vil blive sluset ind i EU’s budget.
- •
Man kan dog rejse en sag om erstatning ved sin nationale domstol, hvis man er blevet påvirket af konkurrenceforvridningen.
- •
Kilde: EU-Kommissionen
Apples skattesag
Hvornår og hvor meget: Sidste år vedtog konkurrencekommissæren, at tech-virksomheden skulle betale 100 milliarder kroner i restskat til den irske stat.
Hvorfor: Ifølge kommissæren har Apple siden 1991 betalt så lidt i skat, at der er tale om ulovlig statsstøtte. Irland har – trods henstillinger fra EU-Kommissionen, afvist at tage imod skattekronerne fra Apple, som har deres europæiske hovedsæde i landet.
Status: Apple appellerede i december sidste år konkurrencekommissærens beslutning, og det forventes, at det vil tage helt op til fem år, før sagen er afgjort. I mellemtiden er de mange milliarder skattekroner bag lås og slå på en lukket konto.
Facebooks forkerte oplysninger
Hvornår og hvor meget: I maj i år blev Facebook idømt en bøde på 110 millioner euro for at have givet EU forkerte oplysninger om opkøbet af beskedtjenesten WhatsApp.
Hvorfor: Bøden blev udløst af, at Facebook havde oplyst til EU forud for opkøbet, at de ikke ville kunne forbinde profiler på de to tjenester. Men Kommissionen fandt ud af, at virksomheden allerede i 2014 var klar over, at det var teknisk muligt at forbinde Whatsapp-brugernes telefonnumre med deres Facebook-profiler – direkte i strid med, hvad de havde oplyst til EU-Kommissionen.
Status: EU-Kommissionen kaldte bøden for ”passende”, og Facebook udtalte efterfølgende, at de accepterede afgørelsen og nu ”betragtede sagen som afsluttet”.
Sådan uddeler konkurrencekommissæren bøder:
- •
Bøden beregnes ud fra overtrædelsens alvor og varighed. Samtidig skal den virke både som straf og som fremtidig afskrækkelse mod at gentage brud på EU’s regler.
- •
Bødesummen udregnes på baggrund af følgende regnestykke:
- •
Procent af værdien af relevante salg (0-30%) ganget med perioden (antal år, måneder eller uger) plus 15-25% af værdien af relevante salg.
- •
Oveni kan lægges yderligere ”afskrækkelse” for karteldrift.
- •
Bøden kan blive større, hvis virksomheden har været leder af kartelvirksomheden, brudt reglerne gentagne gange eller forsøgt at forhindre efterforskningen.
- •
Bøden kan blive mindre, hvis virksomheden har haft en begrænset rolle eller har hjulpet efterforskningen.
- •
Bøden kan maks udgøre 10 procent af virksomhedens årsindtægt.
- •
Kilde: EU-Kommissionen
Microsofts mange bøder
Hvornår, hvorfor og hvor meget: EU-Kommissionen begyndte at undersøge Microsofts mulige konkurrenceforvridning allerede i slutningen af 1990’erne og det har udløst et helt væld af bøder.
I 2004 fastslog EU-Kommissionen, at virksomheden skulle betale en bøde på 3,7 milliarder kroner for at udnytte sin dominerende position på markedet. I 2006 blev bøden så hævet med yderligere to milliarder, fordi virksomheden var for sen til at følge Kommissionens henstillinger.
To år efter faldt så endnu en bøde – denne gang på 6,7 milliarder kroner, også for at være sen til at efterleve Kommissionens krav.
I 2013 fik Microsoft endnu en gigantbøde. Her var forseelsen, at virksomheden i sit seneste styresystem ikke havde givet brugerne mulighed for at vælge en anden browser end Microsofts egen. Det kostede 4,2 milliarder kroner.
Status: Microsoft har appelleret flere af bøderne, men har tabt sine appelsager. Virksomheden har betalt den fulde bødesum.