I den borgerlige lejr er de ikke just begejstrede for, at det nu er blevet Arnes tur.

Den nye aftale om retten til tidlig pension for arbejdsmarkedets mest nedslidte er direkte uansvarlig og skadelig for dansk økonomi, lyder det fra tidligere erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).

- Det er en uretfærdig aftale, som svækker dansk økonomi. Det er ærgerligt at se, at Socialdemokratiet søger at kopiere den politik fra 1970'erne, som førte Danmark ud i meget store økonomiske problemer, siger han.

Den konservative politiker henviser til, at den tidligere socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen fik meget kritik for i sin tid ved roret at gøre arbejdsudbuddet mindre og udgifterne større.

Det betød ifølge kritikerne, at kasserne hurtigt blev tømt, og at Danmark i mange år efter led af det. Nu sker nogenlunde det samme, mener Rasmus Jarlov.

- Man sænker beskæftigelsen og BNP og skaber et underskud på statsbudgettet. Det er helt entydigt skadeligt for dansk økonomi og dermed også for vores velfærd.

Efterlyser fokus på job

Men er det ikke i orden at skabe en vej ud af arbejdsmarkedet for nogle mennesker, der er nedslidte?

- Vi har lavet en ordning for nedslidte, nemlig seniorpensionen. Derfor synes vi, at vi har forsøgt at løse det problem. Det, man laver nu, er en ordning, som ikke er målrettet folk, som er nedslidt. Den er alene målrettet folk, der er kommet tidligt ind på arbejdsmarkedet, siger Rasmus Jarlov.

Også i Venstre er de stærkt utilfredse med, at der bliver brugt så mange penge på en ny pensionsaftale.

- Det er dybt uansvarligt midt i en økonomisk krise, der ikke er set lige i årtier, at indføre nye skatter på to milliarder kroner. Det betyder mindre vækst og færre job. Vi skal den modsatte vej. Vi skal skabe flere job, siger beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V).

- Det burde være regeringens største fokus at skabe flere job i en sitaution, hvor vi har fået 30.000 flere ledige. Og så bruger de råderummet til at finansiere det her i 2022. Der må man bare sige, at vi vil bruge råderummet på grøn omstilling og på forbedring af vores sundhedsvæsen, siger han.

For den 50-årige tømrer Danny Sjøberg får reformen betydning.

DA: Ærgerlig nyhed

Retten til tidlig pension for nedslidte har længe været et prestige-projekt for regeringen.

Under valgkampen sidste år blev bryggeriarbejderen Arne ansigtet på regeringens planer. Derfor er retten til tidlig tilbagetrækning måske bedre kendt som ‘Arne-pensionen’.

Men kritikken har i flere måneder lydt, at aftalen vil få folk, der godt kan arbejde, til at forlade arbejdemarkedet.

Sådan lyder det også nu fra Dansk Arbejdsgiverforening.

- Det er en ærgerlig nyhed for dansk økonomi og danske virksomheder. Det vil trække raske og rørige medarbejdere ud af arbejdsstyrken - medarbejdere, vi har brug for i de kommende år, siger administrerende direktør Jacob Holbraad.

Regeringen vurderer, at der vil være 10.000 borgere, der vil bruge ordningen frem til 2025.

Men Dansk Arbejdsgiverforening frygter et langt større tal.

- Da man lavede efterlønnen, regnede man med, at der efter otte år ville være cirka 34.000, der havde trukket sig tilbage. Der var tre gange så mange. Så når man giver folk en ret, er der jo en risiko for, at flere bruger den, end man forventer, siger Jacob Holbraad.

Pensionsaftalen kommer til at koste 3,5 milliarder om året.

Det er planen, at de første kan gå tidligt på pension i 2022 - og Beskæftigelsesministeriet forventer at 8 ud af 10 vil være ufaglærte eller faglærte.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) forsvarer blandt andet pensionsaftalen med, at pensionsalderen fortsætter med at stige.

- Når vi beder danskerne om hele tiden at arbejde længere, i takt med at pensionsalderen skal stige, så har vi også en forbandet forpligtelse til at sørge for, at folk kan slutte deres arbejdsliv på en ordentlig måde, siger han.