Dansk Folkeparti erklærer sig nu tilfredse med en såkaldt "registeradgang" til Europol, som vil være en signifikant mindre aftale end den, partiet ellers lovede vælgerne, at Danmark kunne få trods et "nej" ved folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december 2015.
Det tolker en række kritiske partier i Folketinget som en ren tilståelsessag - Dansk Folkeparti kan ikke længere levere på deres eget løfte om fuldt og helt medlemskab af det fælleseuropæiske politisamarbejde, som vi ellers har i dag.
Men den køber EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth ikke. Han har svært ved at se de store forskelle på et fuldt og helt medlemskab af Europol og en "registeradgang".
- Jeg har svært ved at se katastrofen i, at Danmark ikke eventuelt må sidde med ved bordet. Det må jeg altså sige, siger han.
Henning Bang Fuglsang, der er lektor i international ret ved Syddansk Universitet, siger ellers, at "Europol er et langt større og vigtigere samarbejde end lige registeradgangen".
- Jeg synes, at det er vigtigt, at politiet kan arbejde på samme måde som i dag - i dagligdagen. Så kan det godt være, at der nogle møder i Bruxelles, som vi ikke længere kan sende repræsentanter til, men det må vi tage med. Det er en pris, som er værd at betale, for at vi har muligheden for at kunne indføre permanent grænsekontrol i Danmark, siger Kenneth Kristensen Berth.
Berth: Det var sigtelinjer
Mener du, at politiet ville kunne arbejde som i dag med registeradgang?
- Jeg mener, at politiet i dagligdagen vil kunne arbejde på samme måde som i dag.
Men en ekspert siger, at registeradgang kun svarer til at have en fjerdedel af det Europol-samarbejde, vi har i dag.
- Det er lidt sjovt, at man sådan kan sætte procenter på det. Det centrale er adgangen til registret, og det er det, vi skal have fokus på. Jeg forstår ikke det der med, at vi fra Danmark skulle have nogle prioriteter, som er fuldstændig anderledes i forhold til grænseoverskridende kriminalitet, for det er jo per definition grænseoverskridende og dermed er der også ting, der er vigtige i flere lande. Så jeg tror ikke praktisk, at det gør den store forskel.
I valgkampen og forud sagde Morten Messerschmidt (DF), at I ikke ville være tilfredse med et andenrangsmedlemskab. Nu er I tilfredse med registeradgang, som eksperter siger er netop det. V og S kalder det vælgerbedrag?
- Når man kommer med sine bud i en valgkamp, så kan man kun komme med de sigtelinjer, som man ønsker. Tilkendegive hvad man gerne vil have. Det er så ikke stensikkert, at man kommer hele vejen hjem med alle ønsker.
Men I gjorde jo meget ud af betrygge vælgerne med, at de roligt kunne stemme nej, men få fuldt og helt medlemskab af Europol alligeve. Det holder jo ikke stik?
- Der er jo ikke nogen tvivl om, at rent principielt så vil vi kunne få et fuldt medlemskab af Europol, men det kræver jo så bare, at vi bruger den mulighed, der er i traktaten til at tilvælge tilvalgsordningen. Der har vi sagt, at det kommer til at koste grænsekontrollen, og det er vi ikke indstillet på. Så det er klart, at så søger vi en anden mulighed, og det bliver så en form for aftale som måske kan gøre at vi får registeradgang. Og det har jeg svært ved at se, at vi kan være utilfredse med.
Grænsekontrol er vigtigere
Men var det så ikke at bedrage vælgerne, når I sagde, at det ikke får nogen som helst betydning at stemme "nej" 3. december, fordi vi får det fuldstændig som i dag med Europol?
- Det kunne man også have fået. Det krævede jo så, at den her tilvalgsordning var blevet aktiveret. Der siger vi så bare, at vi synes, at det er så vigtigt, at vi har grænsekontrollen, og at vi har muligheden for at indføre den permanent. Så må vi betale den pris, der betyder, at rigspolitichefen ikke kan komme til møder i Bruxelles.
Men I lovede, at der kunne være status quo for Danmark i forhold til Europol, selvom vi stemte nej. Det kan I jo ikke mere?
- Jamen, love og love. Det, vi sigtede efter, var at nå dertil. Men så må man bare sige, at nogle gange er det sådan i politik, at man sigter efter noget, og så kan man ikke nå hele vejen. Det kan ikke være anderledes. Det er et grundvilkår i politik.
Hvad tror du har mest betydning for danskernes tryghed - grænsekontrol eller at politiet har fuld adgang til Europol?
- Jeg tror, det er grænsekontrol, men jeg vil ikke underkende værdien af Europol. Bestemt ikke. Det er også derfor, vi har sagt, at det er vigtigt, at Danmark ikke falder ud.
Men du vil ikke anerkende, at I betryggede vælgerne på et grundlag, som der egentlig ikke var basis for i valgkampen?
- Nej, det vil jeg ikke. Jeg synes, at vi tilkendegav, hvilket mål vi havde med et "nej". Og der tror jeg, at vi lander et sted, der er ret tæt på.