Enhedslistens politiske leder, Pernille Skipper, opfordrer i sin 1. maj-tale Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, til helt at opgive velfærdsforliget med de borgerlige partier fra 2006.

En aftale, der betød, at pensionsalderen stiger i takt med den højere gennemsnitslevealder.

- Kære Mette. Vi kan sammen stoppe den stigende pensionsalder og sikre en værdig alderdom til alle efter et valg. Vi er enige, lød det fra Pernille Skipper, da hun talte i 3F's lokaler i Kastrup.

- Så drop Lars Løkke, drop det velfærdsforlig. Kom, lad os lave en rød aftale.

Forstå et forlig

For at forstå, hvorfor Pernille Skippers udmelding er en hovedpine for Mette Frederiksen, kræver det en beskrivelse af politiske forlig:

Et forlig er nemlig ikke en juridisk bindende aftale, men partierne på Christiansborg tager dem alligevel meget alvorligt, fordi det handler om deres troværdighed og om at sikre, at aftaler på vigtige områder er holdbare. For hvem vil lave aftaler med et parti, der løber fra dem alligevel?

Derfor er praksis også, at forlig ikke ændres, uden at alle i forligskredsen er enige om det. Og vil et eller flere partier alligevel ændre det, er det kutyme, at må opsige og træde ud af forliget før et folketingsvalg, så vælgerne ved, hvad de får.

Forligspartier er afvisende

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er gået til valg på at ville give nedslidte ret til at gå tidligere på pension. Partiet har dog ikke præsenteret en model for, hvordan det skal gøres, men henvist til at ville finde en løsning efter valget i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Når Mette Frederiksen så har fundet den løsning, skal hun finde et flertal for den, og her begynder hovedbruddet.

Partierne i velfærdsforliget – som foruden Socialdemokratiet tæller regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre – er nemlig enige om, at der ikke kan indføres en tidligere folkepension for nogle grupper, uden at det er i strid med velfærdsforliget.

Det betyder, at Mette Frederiksen vil være nødt til at blive enige med de fem andre partier i forliget, hvor flere ikke umiddelbart er positivt indstillet i forhold til en differentieret pensionsalder.

Socialdemokratiet har dog selv afvist, at en opsigelse af forliget er nødvendigt. Ifølge partiet er det kun forhøjelsen af levealderen, der i dag er forligsbelagt af velfærdsforliget fra 2006.

Svært at opgive velfærdsforlig

Mette Frederiksen ville også kunne forsøge at finde et alternativt flertal for sin differentierede pensionsalder ved at samarbejde med partierne til venstre for midten. Men her kræver Enhedslisten så til gengæld et opgør med velfærdsforliget – altså at den stigende pensionsalder droppes.

Men Mette Frederiksen kan ikke bare opsige velfærdsforliget:

Den stigende pensionsalder sikrer, at der er penge i kassen de kommende år. Det blev formuleret helt klart, da V, S, DF, K og R i efteråret 2015 genbekræftede aftalen fra 2006 om gradvist stigende pensionsalder. Liberal Alliance er trådt ind i aftalen, da partiet kom i regering.

I aftaleteksten fra 2015 fremgår det, at uden stigende pensionsalder, når danskerne lever længere, vil de offentlige finanser ikke være holdbare, og det ”vil ikke være muligt at finansiere for eksempel stigende udgifter til sundhed og ældrepleje”. I hvert fald ikke uden at hæve skatten ”betydeligt”.

Korrespondent: Balancegang for Frederiksen

Der er altså mange uafklarede spørgsmål om, hvordan Mette Frederiksen rent faktisk vil lave en differentieret pensionsalder forud for et folketingsvalg.

DR's politiske korrespondent Christine Cordsen vurderer, at Mette Frederiksen vil forsøge at underspille problematikken. Samtidig risikerer hun dog at gøre vælgerne usikre på, om hun kan levere det, hun sætter dem i sigte.

- Al diskussion om velfærdsforliget kan også blive politisk besværligt for Mette Frederiksen i en valgkamp. Hun har lovet at holde fast i velfærdsforliget, og det er hun også nødt til, hvis hun ikke vil risikere at stirre ned i et meget tomt hul i pengekassen. Men det betyder, at hun skal forklare sig ud af, at hun vil blive ved med at hæve pensionsalderen, selv om hun altså mener, at mange på arbejdsmarkedet ikke kan holde til det, siger hun.

- Det er en balancegang for Mette Frederiksen. Også fordi store dele af fagbevægelsen er imod aftalen om at lade pensionsalderen blive ved med at stige.