Ved et ja på torsdag til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning bliver Danmark bundet til at overholde en række EU-retsakter - heriblandt 22 nye EU-love, Danmark ikke før har været bundet af.

Men kun tre af dem ser ud til at få 'væsentlig betydning for Danmark'.

Det vurderer juridisk adjunkt ved Syddansk Universitet, Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, forud for folkeafstemningen den 3. december.

- Kernen i de tre retsakter er, at vi nu tillader, at kendelser fra udenlandske myndigheder får virkning i Danmark på flere områder end tidligere, siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

Han uddyber:

- Vi tillader, at udenlandske myndigheder kan træffe afgørelser med betydning i Danmark.

Det adskiller sig ifølge juristen fra i dag, hvor kun danske myndigheders kendelser gælder i Danmark.

Nye regler for efterforskning

Den europæiske efterforskningskendelse bygger på et princip om, at når en dommer eller myndighed i et europæisk land har afsagt kendelse, så skal kendelsen have retskraft i hele EU.

Konkret betyder det, hvis en dommer et sted i EU afsiger kendelse om for eksempel ransagning på en adresse i Danmark, så skal dansk politi anerkende kendelsen, som var den afsagt af en dansk dommer.

Dansk politi skal altså i udgangspunktet ransage adressen - dog efter de regler om ransagninger, der gælder i Danmark, understreger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

Målet er at gøre det nemmere at skaffe beviser i straffesager.

Vidtgående retsakt

Jurist og postdoc ved Københavns Universitet, Trine Thygesen Vendius, er enig i, at netop denne retsakt kan få stor betydning i Danmark.

- Efterforskningskendelsen er ret vidtgående. Det bygger på, at vi har fuld tillid til hinandens retssystemer, siger hun.

Hvis litauisk politi for eksempel siger, at en dansker skal være genstand for efterforskning i forbindelse med kriminalitet med rod i Litauen, så skal Danmark som udgangspunkt godkende anmodningen om at gennemføre efterforskningen.

Hun peger samtidig på, at reglerne vil kunne gøre dansk politis arbejde mere effektivt.

For politiet vil hurtigere kunne bede kolleger i andre lande om at stå for efterforskning i grænseoverskridende sager.

Hun giver et eksempel:

I 2010 udløste en belgisk statsborger med tjetjenske rødder, Lors Dukajev, ved en fejl en bombe tiltænkt Jyllands-Posten på et hotel i København.

Dengang var det avisen B.T., der fandt frem til mandens identitet.

Hvis dansk politi havde haft adgang til de muligheder, direktivet giver, så kunne dansk politi hurtigt have bedt belgisk politi om at stå for noget af efterforskningen, vurderer forskeren.

Polititilhold med til udlandet

Den europæiske beskyttelsesordre vil gøre det lettere for en EU-borger at tage et polititilhold med sig, når personen er på ferie eller flytter til en anden medlemsstat.

I dag kan det danske politi udstede et polititilhold, hvis en dansker oplever chikane fra en anden person. Tilholdet forbyder personen at kontakte den, der oplever chikane, men det gælder kun i Danmark.

EU's regler betyder, at tilhold skal anerkendes af de andre EU-lande, ligesom de andre EU-lande skal sørge for, at en eventuel overtrædelse bliver straffet, fortæller Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen fra Syddansk Universitet.

Nye regler for konkurs

Konkurs-forordningen laver ens regler for, hvordan en konkurs skal håndteres, når den, der er gået konkurs, har værdier i flere lande.

Med reglerne forsøger EU at gøre internationale konkurssager mindre komplicerede.

Hvis Danmark kommer med i reglerne, vil en udenlandsk advokat kunne bede om at få gennemført en tvangsauktion over en værdigenstand i Danmark, ligesom danske advokater kan bede om det samme i udlandet.

Hvor stor betydning får de nye regler?

Selvom Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen kalder de tre retsakter for dem med 'væsentlig betydning for dansk ret', så vil de ikke ændre markant på det, der sker i Danmark i dag.

- I virkelighedens verden er det begrænset, hvor meget det betyder, siger han.

- Forskellen på før og nu er tæt på at være nul, tilføjer han.

Han opfordrer vælgere til at overveje andre aspekter end indholdet i de 22 retsakter, når de tager stilling til, hvad de skal stemme.

For eksempel det mere principielle ved afstemningen - om man som vælger ønsker mere eller mindre EU.