Torsdag slog politiet til i en koordineret aktion i 15 europæiske lande, hvor 27 personer blev anholdt og sigtet for momssvindel for knap 2,3 milliarder kroner.

Operationen, der går under navnet Vertigo, var den tredje i en stor, europæisk indsats mod momssvindel for milliarder, der blev indledt med ni anholdte i foråret.

Her blev en 43-årig dansk forretningsmand anholdt og udleveret til Tyskland sigtet for momssvindel for næsten en kvart milliard kroner.

At dansk politi kan indgå i den slags indsatser skyldes den europæiske arrestordre, forklarer Thomas Elholm, professor i EU-strafferet ved Syddansk Universitet:

- Den europæiske arrestordre er et værktøj til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Tidligere kunne der gå mange måneder, før man kunne få en person udleveret fra et andet land. Med den europæiske arrestordre går der maksimalt nogle uger, og det giver nogle store fordele for efterforskningen.

- Det er særligt arrestordren, der har betydning for politiet i forhold til afstemningen om retsforbeholdet, fortsætter han.

Nej kan - muligvis - smide Danmark ud

Arrestordren har i over 10 år spillet en vigtig rolle i politiets kamp mod grænseoverskridende kriminalitet. I 2013 blev 157 personer udleveret til Danmark, og 39 personer blev udleveret til retsforfølgelse i andre europæiske lande.

Men et nej til tilvalgsordningen i morgen kan muligvis smide Danmark ud af den europæiske arrestordre. På sigt.

- Et nej vil ikke automatisk betyde, at den bortfalder. Men når retsakten ”lissaboniseres” (gøres overstatslig, red.), vil Danmark formentlig ryge ud, medmindre der indgås en parallelaftale eller stemmes om retsakten på et senere tidspunkt, fortæller Thomas Elholm, som dog betoner, at der stadig er juridisk uklarhed om, hvad konsekvenserne egentlig vil være, og at udfaldet slet ikke er sort-hvidt.

Professor i Økonomisk Kriminalitet ved Aalborg Universitet, Lars Bo Langsted, ser ligeledes den europæiske arrestordre som et vigtigt efterforskningsværktøj for dansk politi.

Et nej er ikke ensbetydende med, at Danmark falder ud, men det er et udtryk for usikkerhed, forklarer han:

- Det er klart, at der en gensidig interesse i, at Danmark og Irland fortsat er med i samarbejdet. Men man kan sige det sådan, at hvis Danmark stemmer ja, kan vi selv være med til at udforme og tilvælge direktivet. Mens hvis vi stemmer nej, er det meget, meget usikkert, hvad der kommer til at ske.

Sikkert er det, at beslutningen ved et nej glider ud af danske hænder, fortæller Thomas Elholm:

- Det bliver op til de øvrige medlemslande, om Danmark fortsat skal være med i samarbejdet. En parallelaftale er en mulighed, men det har vist sig meget vanskeligt at indgå sådan en.

Norge har i ni år forsøgt at få en parallelaftale om den europæiske arrestordre i stand. Foreløbigt uden held.

Grov økonomisk kriminalitet

Ifølge Thomas Elholm har det store konsekvenser for den danske efterforskning af grov økonomisk kriminalitet, hvis Danmark ikke er en del af arrestordre-samarbejdet.

- Det vil besværliggøre efterforskningen meget. Man kan forestille sig, at kriminelle kan nå at gemme beviser og midler af vejen, som kan forhindre særligt Bagmandspolitiet i sin efterforskning. En hurtig varetægtsfængsling gør det lettere at afhøre og efterforske i det hele taget, siger Thomas Elholm.

Hans forventning er, at Kommissionen inden for de næste fem år vil gøre den europæiske arrestordre overstatslig.

Hvis Danmark stemmer ja den 3. december, kan Folketinget tilvælge den nye ordning. Stemmer danskerne nej, er det muligt at fortsætte i samarbejdet for eksempel via en parallelaftale, men det kræver også, at Folketinget ønsker det, dertil kommer nogle juridiske uklarheder.

- Hvis Danmark stemmer ja, ved vi sådan cirka, hvad der kommer til at ske. Hvis vi stemmer nej, så aner vi ikke, hvad der kommer til at ske, siger Lars Bo Langsted.