Folkeafstemningen om at afskaffe retsforbeholdet til fordel for en tilvalgsordning, har været kendetegnet ved to ting.

Mange vælgere ville ikke stemme, og mange vælgere var i tvivl. Således viste en meningsmåling fra Epinion for to dage siden, at hver fjerde var i tvivl.

Men klokken 14.00 havde 27,5 procent af vælgerne – altså mere end hver fjerde – sat deres kryds, viser en rundspørge foretaget af Ritzau på valgsteder, hvor flere end 383.916 vælgere har stemt.

Dermed er valgdeltagelsen lige nu på niveau med kommunalvalget i 2013, forklarer Jonas Hedegaard Hansen, valgforsker ved Københavns Universitet til DR Nyheder.

- Hvis vi sammenligner med kommunalvalget, som er mest relevant, fordi det også foregik på en hverdag, så er det nogenlunde samme niveau. Der endte valgdeltagelsen på næsten 72 procent. Så det er umiddelbart et højt tal.

Det hitter at brevstemme

Valgforskerne havde ellers tidligere spået en valgdeltagelse i den lavere ende. Valgforsker Kasper Møller Hansen gættede på, at 60 procent af vælgerne ville stemme, mens også Jonas Hedegaard Hansen har været skeptisk.

- Det er højere end det, både jeg og mine kollegaer havde spået, siger han.

Der er dog en række forbehold. Dels er det blevet en trend at brevstemme, siger Jonas Hedegaard Hansen. Og alle brevstemmerne er allerede talt med i antallet, der har sat et kryds.

Tvivlere bliver hjemme

Dels er der også spørgsmålet om repræsentativitet i målingen. Altså om de, der har stemt, svarer til det generelle vælgerkorps.

- Et andet vigtigt forbehold er, at der er tale om en rundspørge. Vi ved ikke præcist, hvem de har spurgt. Der er stor forskel på land og by, samt hvilken beskæftigelsessammensætning der er i områderne, der er blevet spurgt, siger han.

Sidst men ikke mindst kan den store andel af tvivlere være med til at give en lavere valgdeltagelse.

- Det, at der er mange tvivlere, gør nok, at hvis man sidder og er i tvivl sidst på dagen, så kan det godt være man tænker, man hellere vil hjem til familien, siger Jonas Hedegaard Hansen.