Folketingsvalget har på mange måder været historisk, og ét der ikke lige går i glemmebogen.

Også når det kommer til ligestilling.

Aldrig før er så mange kvinder blevet valgt ind i Folketinget som ved dette valg.

79 af de nye folketingsmedlemmer er kvinder. Det svarer til 44 procent, og det er historisk, fortæller Christina Fiig, der er lektor i køn og europæisk politik ved Aarhus Universitet.

- Kvinderepræsentationen har altid været under 40 procent i flere årtier. Nu er vi nået over, og det er som et glasloft, der er brudt.

I de sidste 20 år har kvinderne udgjort mellem 36 og 39 procent af Folketinget. Og sammenligner man med valget i 2019, så var 39,1 procent af de folkevalgte kvinder. At tallet nu er steget markant, er der flere årsager til ifølge Christina Fiig.

- Vælgerbefolkningen har et ønske om at stemme kvinder ind i politik. Det er en tendens, der har eksisteret i lang tid, at der er fokus på at stemme kvinder ind i Folketinget.

Se grafen herunder, der viser udviklingen i andelen af kvinder i procent i Folketinget.

'Grotesk, at det er historisk godt'

En af de kvinder, der ved dette valg stillede op og er blevet valgt ind, er Sofie Lippert. Hun stillede op for SF, og det er første gang, at hun får lov til at sætte sig i folketingssalen.

- Først og fremmest er det rigtig positivt, at vi nu er på 44 procent, siger Sofie Lippert og fortsætter:

- Men jeg må indrømme, at jeg i høj grad tænker, at det er ret grotesk, at det er et historisk godt resultat, at lidt under halvdelen er kvinder, at vi aldrig nogensinde har været oppe og ramme halvdelen og slet ikke været over halvdelen.

Venstres nyvalgte folketingsmedlem, Linea Søgaard-Lidell, er også glad for, at rekordmange kvinder er blevet valgt ind.

- Det synes jeg er rigtig, rigtig godt for folkestyret. Det er min klare holdning, at beslutninger bliver bedre af, at forskellige øjne ser på dem.

I Venstre er 6 ud af de i alt 23 folketingsmedlemmer kvinder. Det vil sige, at 26 procent af Venstres folketingsgruppe består af kvinder, og det er et valg, som vælgerne må træffe, mener Linea Søgaard-Lidell.

- Der har været mange kvinder, der har stillet op. At vælgerne har valgt andre kandidater, vil jeg ikke fælde dom over. Danskerne har valgt de kandidater, som de synes var de rette til at repræsentere dem. Om det er en mand eller kvinde, er op til dem.

Se grafen herunder, der viser fordelingen af mænd og kvinder i partierne.

Betaler sig at opstille kvinder

Antallet af kvinder, der stillede op til valget, har også været historisk højt ved dette folketingsvalg. Helt nøjagtigt udgjorde kvinderne 38,4 procent på stemmesedlerne.

Det tal har ellers svinget mellen 27,6 og 34,3 procent siden 1998. Den seneste rekord stammer fra folketingsvalget i 2019, men den rekord blev slået med mere end fire procentpoint i år.

Den høje andel af kvinder på stemmesedlerne kan meget vel også være årsag til det stigende antal kvindelige folketingsmedlemmer.

- Vælgerne vil gerne stemme kvinder ind. Det betyder også noget, at der er kvinder opstillet, for når der er flere kvinder opstillet, så bliver der også valgt flere kvinder i Folketinget, siger Christina Fiig.

Det kan også være en god strategi for partierne at stille kvinder op.

- Forskning viser, at det faktisk godt kan betale sig at få kvinder til at stille op, at kvinder faktisk har en tendens til at blive valgt, hvis de stiller op, fordi vælgerne gerne stemmer dem ind, siger Christina Fiig.

Kvindelige ledere som rollemodeller

En del partier har i dag kvindelige ledere. Det gælder for både SF, Enhedslisten, Nye Borgerlige, Socialdemokratiet, Danmarksdemokraterne og Alternativet.

Det er heller ikke længere nyt, at der kan være en kvindelig statsminister eller formand for Folketinget.

- Rollemodeller betyder noget. Det betyder også noget, at kvindelige ledere opfordrer til mere ligestilling, siger Christina Fiig, der er lektor i køn og europæisk politik ved Aarhus Universitet.

Også for Sofie Lippert er kvindelige politikere forbilleder. For hende er det specielt partikollega Lisbeth Bech-Nielsen, der har siddet i Folketinget for SF siden 2011, som hun kan spejle sig i.

- Det betyder da noget at se, hvor godt hun klarer at sidde i Folketinget blandt andet også med to små børn derhjemme, siger Sofie Lippert.

For Linea Søgaard-Lidell (V) har der ikke på samme måde været en rollemodel. Hun har til gengæld kunnet finde inspiration og støtte blandt sine partifæller, når det kommer til små børn. Derhjemme har hun et barn på to år, og to uger før valget blev skudt i gang meldte det andet barn sin ankomst.

- Jeg synes, at det har været fedt at have seje kvinder med masser erfaring, som også har haft en hektisk hverdag med politik, mens de havde små børn. Kollegialt har det betydet noget i forhold til, hvordan man får ting til at hænge sammen.

Men selvom der ved dette valg er kommet rekord mange kvinder ind, så er der stadig et stykke, før vi når ligestilling i Danmark, slår Christina Fiig fast.

- Der er stadigvæk meget få kvinder i toppen af det private erhvervsliv, der er stadig meget få kvinder i toppen af kultur-eliten og medie-eltien, siger Christina Fiig og fortsætter:

- Det betyder noget, at flere kvinder kommer i Folketinget, men det betyder ikke, at der er ligestilling generelt i samfundet.