- Lad os gå indenfor.
Gladsaxes socialdemokratiske borgmester Trine Græse låser døren til den gulstenede byrådssal op og træder indenfor. Hun tæller stolene og stopper, da hun når til 16.
På 16 af i alt 25 byrådsstole, skal der i næste valgperiode sidde en kvinde. Gladsaxe er nemlig én af i alt fire danske kommuner med overtal af kvinder i byrådet.
Før denne uges valg lød kønsfordelingen i byrådet lidt anderledes: 11 kvinder, 14 mænd. Det betyder, at fem mænd har måttet vige pladsen for fem kvinder.
Og det er godt, når sammensætningen ligner befolkningen, lyder det fra borgmesteren.
- Det har byrådene ikke gjort i alt for mange år, siger Trine Græse.
Kvindeligt overtal er ellers et sjældent syn i dansk lokalpolitik, men kvinderne bliver flere og flere.
I alt er 873 kvinder ved det netop overståede kommunalvalg valgt ind i de 98 kommuner, viser de data DR Nyheder har på de personlige stemmer.
Det svarer til 35,9 procent af kommunalpolitikerne og er en stigning på knap 3 procentpoint siden sidste kommunalvalg.
I Gladsaxe er der altså både flest kvinder i byrådet, samtidig har borgmesterposten siden 2002 været besat af en kvinde. Kigger man på det samlede billede, er 19,79 % af de nyvalgte borgmestre indtil videre kvinder. To kommuner mangler stadigvæk at placere borgmesterposten.
Og flere kvinder er sundt for demokratiet, mener også Kvinfo, som er Danmarks videnscenter for køn og ligestilling.
Men det samlede antal af kvinder er stadigvæk ikke højt nok, mener direktør i Kvinfo Henriette Laursen – ikke hvis vi kigger på alle landets kommuner. På Læsø består byrådet for eksempel kun af mænd.
- Hvis vi sammenligner os med resten af Norden, ligger vi bagerst, siger hun.
Her kan du se alle de kommuner, som har oplevet en stigning i antallet af kvindelige byrødder.
Svært at kickstarte
Hvorfor er det så lige, at en kommune som Gladsaxe har overtal? Det spurgte vi direktør for Kvinderådet, Lise Johansen, om. Hun forklarer, at det kan handle om repræsentation.
- I Gladsaxe har de en tradition med kvindelige borgmestre, og det betyder noget for at andre kvinder kan se sig selv som borgmester en dag, forklarer hun.
Kommuner, der ikke har samme tradition som Gladsaxe, skal derfor ifølge Lise Johansen arbejde mere aktivt for mangfoldigheden. Kvinder i lokalpolitik kan altså trække flere kvinder til.
Og det kan også være med til at forklare, hvorfor udviklingen går langsomt i de fleste kommuner, forklarer hun.
En sløv udvikling
At det går langsomt, er valgforsker Niels Nørgaard Kristensen enig i. Han er lektor ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet og kalder tempoet ’mystisk’.
Han mener dog alligevel, at vi kommer til at se flere kommuner som Gladsaxe i fremtiden.
- Jeg tror, kvinderne vil overhale mændene - vi ser det i mange andre erhverv, siger Niels Nørgaard Kristensen.
Kigger vi på hele Danmark, er der samlet set stadigvæk overvægt af mandlige politikere – både blandt dem med borgmesterkæde om halsen og blandt byrådsmedlemmerne i øvrigt.
77 mandlige borgmestre er blevet valgt ved dette års kommunalvalg. Og så er der 1.561 mandlige byrådsmedlemmer i landets 98 kommuner. Der er altså stadig omtrent dobbelt så mange mænd i kommunalpolitik.
Flere kvinder på stemmesedlen
Hvis det tal skal ned, skal udviklingen have et skub, mener Lise Johansen. Og der er nogle helt konkrete ting, som byrådene kan sætte i gang med det samme:
- De kan allerede starte med at sørge for, at de gode poster og kommunale ’ben’ bliver fordelt ligeligt mellem mænd og kvinder, siger hun.
Lige nu bliver posterne og pengene skævt fordelt mellem mandlige og kvindelige byrådsmedlemmer. Men ifølge Lise Johansen bliver man nødt til at have øje for køn og sørge for, at mænd og kvinder får lige meget indflydelse og lige gode økonomiske vilkår for at være i politik, så kvinder kan fastholdes i kommunalpolitik. Og så skal der flere kvinder på stemmesedlerne frem mod næste valg, fortæller hun.
I Gladsaxe tror borgmester Lise Græse da også, at tre perioder med kvindelige borgmestre, har fået flere kvinders øjne op for politik.
- Det inspirerer. Og jeg tror, det er det, vi har brug for i Danmark – at man ser nogle flere kvinder i politik, siger Trine Græse