Med 190 kandidater med navnet Henrik, 184 med navnet Peter og 180 med navnet Lars er der rent statistisk størst mulighed for, at du støder på disse tre danske navne, når du skal sætte dit kryds på stemmesedlen i morgen.
Omvendt skal du undersøge stemmesedlen en del nærmere for at finde navne som Ali, Mehmet eller Ismail. Dem er der nemlig kun henholdsvis tolv, fem og tre af i hele landet.
Status quo hos ikke-vestlige
På kandidatlisterne til dette års kommunalvalg har 327 eller 3,4 procent af alle kandidaterne ikke-vestlig baggrund, viser en optælling, som DR Nyheder har foretaget.
Samtidig udgør antallet af vælgere, der har rødder i ikke-vestlige lande, 7,0 procent af det samlede antal stemmeberettigede, viser tal fra Danmarks Statistik.
Det betyder, at de ikke-vestlige borgeres andel af byrådskandidaterne er nogenlunde halvt så stor som deres andel af vælgerbefolkningen. Og den fordeling er meget lig den, vi så ved sidste kommunalvalg i 2013, lyder det fra Yosef Bhatti, der forsker i lokaldemokrati og er professor ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
- Ved sidste valg var det tre procent af kandidaterne, der var ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere, mens de ikke-vestlige borgere udgjorde lidt over seks procent af de stemmeberettigede, fortæller han.
Altså har de to grupper, kandidaterne og de stemmeberettigede, fulgt hinanden pænt siden sidste kommunalvalg, lyder det fra Yosef Bhatti.
Store forskelle kommunerne imellem
Borgere med ikke-vestlig baggrund er på landsplan halvt så hyppigt repræsenteret på stemmesedlerne, som de er i vælgerskaren. Men der er store kommunale forskelle på, hvor grundigt man skal lede efter en ikke-vestlig kandidat på sin stemmeseddel.
For mens det i 22 ud af landets 98 kommuner slet ikke er muligt at finde en ikke-vestlig kandidat på stemmesedlen i morgen, så har godt hver sjette kandidat på stemmesedlerne i Brøndby og Høje-Taastrup Kommune ikke-vestlig baggrund.
Men om det er et demokratisk problem, at de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er underrepræsenteret, kommer meget an på, hvordan man ser på tingene, mener Yosef Bhatti.
- Der er to holdninger til det. Nogle mener, at man sagtens kan repræsentere folk, man ikke ligner, mens andre mener, at det er svært at sætte sig ind i en gruppes ønsker og holdninger, hvis man ikke ligner dem, siger han.
Uanset holdningen kan det dog blive et problem, hvis de ikke-vestlige borgere pludselig slet ikke er at finde blandt byrådskandidaterne- eller medlemmerne. Men det gælder for alle samfundsgrupper, understreger professoren.
- Antallet af ikke-vestlige kandidater repræsenterer normalt lidt under halvdelen i forhold til deres andel af vælgerbefolkningen. Men for kvinder er det kun omkring 60 procent, og for de grundskoleuddannede og unge er der også lavere repræsentation end den andel, som de udgør af vælgerne, siger Yosef Bhatti.
Altså er gruppen af ikke-vestlige borgere ikke unikt underrepræsenteret, som professoren formulerer det.
Vi stemmer på dem, der ligner os
Uanset om man mener, der er et problem eller ej, så er de ikke-vestlige borgere én af de samfundsgrupper, der stemmer mindst til kommunalvalget. Og her har de ikke-vestlige kandidater en betydning for valgdeltagelsen.
Flere studier viser nemlig, at der er en sammenhæng mellem etnicitet og valgdeltagelse, og derfor kan flere ikke-vestlige kandidater være med til at få stemmeprocenten op, forklarer Yosef Bhatti.
Eksempelvis kan en tyrkisk kandidat være bedre til at mobilisere tyrkiske vælgere end en dansk kandidat.
- Vi har tidligere set, at det har en betydning for de ikke-vestlige vælgere og deres valgdeltagelse, om der stillede ikke-vestlige kandidater op i deres lokalområde. Hvis de har nogle, der ligner dem selv, kan de bedre identificere sig med dem, og derfor er der større tendens til, at de stemmer, forklarer Yosef Bhatti.
På den måde kan der opstå en positiv spiral, uddyber Yosef Bhatti:
- Man skal nok ikke regne med mirakler, og at vi pludselig får en voldsom stigning i valgdeltagelsen eller antallet af ikke-vestlige kandidater. Men når der er flere, der stiller op, så er der også flere, som stemmer, og så vil det være lettere at blive valgt ind, og så er der flere igen, der stiller op og sådan fortsætter det, siger han.
Sådan gjorde vi
- •
Optælling af de ikke-vestlige kandidater er lavet på baggrund af en manuel gennemgang af alle opstillede kandidater ved kommunalvalget 21. november 2017. Der er blevet taget udgangspunkt i kandidaternes navne, hvorfor der kan være mindre usikkerheder i opgørelsen. Ved tvivl om kandidaternes oprindelse har vi taget kontakt til de enkelte kandidater.