Et ret så spinkelt grundlag og en regning på mindst 277 millioner kroner.

Alligevel mener fødevareminister Rasmus Prehns (S), at kritikken om nedgravningen af flere millioner aflivede mink er 'urimelig'.

DR Nyheder har ellers tidligere kunne fortælle, at det kan løbe op i en regning på flere hundrede millioner, efter at regeringen tilbage i november valgte at begrave minkene i massegrave Holstebro og Kølvrå.

- At komme efterfølgende som en mandagstræner og sige, at vi har fundet en enkelt professor, som kan regne det ud på en klogere måde. Altså, jeg synes, det er en tvivlsom måde at håndtere det på og en urimelig måde over for de mennesker, som har gjort deres bedste i en presset situation.

Sådan siger ministeren under et interview i Slotsholmen på P1.

Lige nu er minkene i gang med at blive gravet op, så de i stedet kan blive brændt på forbrændingsanlæg, som ministeriet ellers tidligt i forløbet vurderede ikke havde nok kapacitet til den store afbrænding.

Det har vist sig, at den beslutning hvilede på et meget spinkelt grundlag.

DR Nyheder kunne tidligere på ugen afsløre, at Miljøstyrelsen i første omgang kun havde kontaktet ét forbrændingsanlæg, da man skulle vurdere, hvor mange mink, man kunne brænde af i døgnet.

Ud fra et enkelt forbrændingsanlæggets tilbagemelding lavede man et overslag på, hvor mange mink alle andre forbrændingsanlæg i hele Danmark kunne brænde af.

Et overslag, som viste sig senere at ligge langt lavere, end den kapacitet der senere blev meldt ind.

På et samråd i Folketinget i begyndelsen af maj sagde fødevare- og fiskeriminister Rasmus Prehn dengang om beslutningen:

- Når man ringer til de forbrændingsanlæg, man regner med, kan brænde det her af, får man at vide, at der er ikke kapacitet.

- De fandt så ud af bagefter, at der var noget mere kapacitet. Men da der skulle eksekveres på det, gav de udtryk for, at der ikke var kapacitet. Under det pres valgte man så at grave ned, sagde ministeren.

Og den forklaring holder han stadig fast i under det længerevarende interview i 'Slotsholmen'.

- Det er jo sådan, at jeg når jeg, som minister skal deltage i et samråd, så gør jeg det, at jeg retter henvendelse til de mennesker, der har siddet med det og arbejdet med det som styrelse.

- Jeg er nødt til at belave mig på de oplysninger, jeg får fra styrelserne, og de fortæller til mig, at de har kontaktet op til flere forbrændingsanlæg og har ringet flere gange for at undersøge det med kapaciteten. Og derfor er det også dét, jeg oplyser til Folketinget, siger han.

'Det var de oplysninger, jeg fik'

Hele skandalen, hvor samtlige mink blev beordret aflivet uden lovhjemmel, og som i alt er anslået til at løbe op i 19 milliarder kroner, var årsagen til, at Rasmus Prehn i sin tid blev fødevareminister.

Hans forgænger på posten, Mogens Jensen, trak sig, da sagen første gang rullede, og Rasmus Prehns primære opgave har siden været at håndtere efterdønningerne.

- Forbrændingsanlæggene, som du siger myndighederne har ringet til, de kan sådan set slet ikke genkende den forklaring, du giver på samrådet og her.

Flere siger nemlig, at de har sagt til myndighederne, at man først skulle brænde et prøvelæs med mink af for at vurdere kapaciteten, og at dem, der fik et prøvelæs, meldte positivt tilbage?

- Den forklaring, jeg giver på samrådet, bygger jo på, hvad jeg har fået forklaret af Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen, så det er jo det, jeg har at hænge min hat på.

- Jeg har jo ikke siddet i maskinrummet, jeg var slet ikke minister på området på det her tidspunkt, så jeg er jo nødt til at spørge, hvordan hænger det sammen.

- Da man 3. november vælger at træffe den her beslutning, at alle de her mink skal slås ned - det er en voldsom beslutning - gør man det jo af folkesundhedsmæssige årsager. Jeg får oplyst, at man ringer rundt adskillige gange over flere dage for at få afprøvet den her kapacitet.

VIDEO

- Jeg ved godt, at du har fået oplysningerne, men er det sandt det, der blev sagt på samrådet tilbage i maj?

- Jeg refererer jo, hvad Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen oplyser til mig. Folketinget har vedtaget, at hele det her forløb skal undergå en advokatundersøgelse.

- Man skal huske på, at når man rekonstruerer historien, så er man jo nødt til at tage udgangspunkt i, hvilken viden havde man på det tidspunkt, hvor man traf beslutningen, siger Rasmus Prehn.

- Og det giver god mening. Men med den viden, som du har i dag, er det så rigtigt?

- Nu skal det jo undergå en undersøgelse. Og der får vi jo alt frem på bordet, så vi kan se, hvem sagde hvad hvornår, hvilke nogle telefonkontakter har der været, hvad for nogle e-mailkorrespondancer har der været, hvad var helhedsbilledet.

- Jeg tror, der er rigtig mange, der godt kan forstå, at det her har været en presset situation for regeringen at stå i, men du svarer ikke på spørgsmålet, om hvorvidt du vurderer, i dag, at den oplysning du giver i forbindelse med samrådet, er rigtig med den viden, du har i dag?

- Jamen det er stadig det, jeg får at vide af de pågældende styrelser.

Regnemetode dumpet

DR Nyheder har været i kontakt med Thomas Fruergaard Astrup, der er professor ved DTU Miljø og ekspert i affald og forbrænding.

Han forklarer, at den regnemetode, som styrelsen i første omgang har brugt, er meget forsimplet.

- Det går nok ikke helt. Heller ikke hos vores studerende, hvis man skulle lave en hurtig beregning, lyder det fra professoren.

Men den 'forsimplede' regnemetode er ikke det eneste, som ligger bag beslutningen, fortæller ministeren i programmet.

- Det, jeg får oplyst, er at det ikke er den eneste beregning, der har ligget. Det er ikke det eneste, der ligger til grund for den beslutning, man har truffet. Man har prøvet at ringe adskillige gange for at få oplysninger om kapaciteten.

- Er det en god regnemetode?

- Prøv at høre: jeg er fødevareminister, jeg har nogle medarbejdere ansat, som skal forestå de her ting. Der er jeg jo nødt til at have tillid til, at de gør det på den måde, de mener er fagligt rigtig.

- Nu undergår der en undersøgelse, men jeg kan jo ikke i forhold til hvert enkelt regnestykke ude i hver enkelt styrelse stå på mål for, om det foregår på en måde, som en universitetsprofessor synes, er den allermest optimale.

’Har gjort deres bedste’

Selvom regningen på alene beslutningen om at grave minkene ned, mindst kommer til at koste 277 millioner af danske skattekroner, så vil ministeren ikke svare på, om der kommer til at være konsekvenser, hvis der er begået fejl i forbindelse med nedgravningen.

- Så må man lære af det. Det er jo sådan, at når vi beder vores fremmeste folk på det her felt om at løse i en opgave i en presset situation, så må vi også bakke dem op, siger Rasmus Prehn.

Medarbejderne under hans ministerium blev sat på en utaknemlig, men usandsynlig vigtig opgave, understreger han.

- Det er vigtigt for mig, som ansvarlig minister at holde fast i, at der nogle mennesker som har forsøgt at gøre deres yderste i en presset situation, der skal vi passe på med at pege fingre og det skal have konsekvenser, siger han og fortsætter:

- Der er nogle, der har været på vagt for at beskytte os alle sammen. Dem skylder vi tak, i stedet for at stå og tale ned om dem og skabe usikkerhed og beskylde dem for at lyve.

Hør hele interviewet med fødevareminister Rasmus Prehn her.