Der er helt bestemt masser af teknik at fordybe sig i for de politikere, der skal forsøge at blive enige om fremtidens boligskat.

Alligevel var det ikke endnu en teknisk gennemgang, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale havde set frem til at blive inviteret til i denne uge.

Fredagens møde om boligskatten handler da også mest om at vinde tid for regeringen. Tid til politiske sonderinger uden for mediernes søgelys og tid til, at Trekløverregeringen kan blive enig med sig selv om, hvordan den vil finansiere det i alt 32 mia. kr. dyre udspil.

Ingen grund til at blotte sig

Allerede før vinterferien var S, DF og R utålmodige efter at få regeringens svar på, hvordan regningen skal betales. Derfor skælder partierne ud over, at der stadig ikke er kommet penge på bordet i Finansministeriet.

Men faktisk foregår der et politisk mummespil fra begge sider.

Regeringen holder sig tilbage med at lægge finansiering på bordet, fordi den nødig vil blotte sig, så længe det er uklart, om der overhovedet kan laves en aftale om fremtidens boligskat. Ingen politikere har lyst til at gå ud med ubehagelige besparelser, hvis der alligevel ikke er udsigt til, at et bredere flertal vil være med til at tage ansvaret for at gennemføre dem.

Samtidig vil regeringen helst afvente en klarere fornemmelse af, hvor mange penge, der egentlig skal bruges. Hvis der ender med at blive pillet store bidder ud af regeringens udspil, er der jo ingen grund til at blotte sig for alle de 32 mia. kr.

Det handler især om grundskylden, som regeringen har foreslået at fastfryse i de næste tre år, indtil det nye boligskattesystem skal træde i kraft. Det vil alt i alt frem til 2025 koste omkring 15 mia. kr.

S og den varme grød

S og DF har udtalt sig skeptisk om fastfrysningen, men ingen af de to afgørende partier har villet svare klart på, om de vil støtte en fastfrysning, så grundskylden ikke kan stige de næste tre år.

Og der er god grund til, at især Socialdemokraterne lister rundt om den varme grød.

Fastfrysningen er relevant for de to tredjedele af husejerne, som på grund af skattestoppet ikke betaler grundskyld af den fulde grundskyld. Deres grundskyld kan trods skattestop stige med syv procent årligt, og det er den stigning, regeringen vil annullere.

Det vil give den største skattebesparelse til de boligejere, der har de dyreste grunde. Og borgerlige kommuner som Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Gentofte ligger i top i Skatteministeriets oversigt over, hvor boligejerne i gennemsnit vil få mest ud af fastfrysningen.

Men der er også mange kernesocialdemokratiske kommuner i oversigtens top 20. Blandt dem er Hvidovre, Herlev, Rødovre, Gladsaxe, Albertslund, København og Ballerup, der er S-formand Mette Frederiksens base.

De socialdemokratiske vestegnsborgmestre

Grundskylden i de kommuner er så høj, og de planlagte stigninger de næste tre år så store, at en gennemsnitlig boligejer i f.eks. Ballerup står til at spare knap 13.000 kr. på fastfrysningen.

Samtidig er der i de socialdemokratiske vestegnskommuner særlig mange pensionister, som vælger at indefryse grundskylden hos kommunen. Det er et signal om, at mange pensionister har svært ved at betale boligskatten.

Derfor risikerer Socialdemokratiet at skuffe mange af deres egne vælgere, hvis de går imod fastfrysningen. Også Dansk Folkeparti vil gerne stå sig godt med vælgerne på den københavnske vestegn.

De socialdemokratiske vestegnsborgmestre er da også så småt begyndt at røre på sig. I Børsen torsdag udtrykte Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen, bekymring for en ny boligskattemodel, hvor ”almindelige børnefamilier og pensionister bliver forhindret i at bo i en kommune som Herlev”.

Mens Albertslunds borgmester, Steen Christiansen, opfordrede Christiansborg til at være opmærksom på, at ”man på Vestegnen er mere sårbare end i den øvrige del af landet”.

En advarsel, som det kan være risikabelt for S-toppen at overhøre. Især et halvt år før borgmestrene skal møde vælgerne og derfor vil være ekstra tilbøjelige til at tænke mere på egne borgere end på partifællerne på Christiansborg.

Socialdemokrater, der er i tvivl om den potentielle politiske kraft i et oprør fra Vestegnen, kan bare tænke tilbage på aflivningen af betalingsringen i Helle Thorning-Schmidts statsministertid.

Kan splitte regeringen

På den anden side er det selvfølgelig fristende for S og DF at drille De Konservative, der har kampen mod stigende boligskatter som partiets vigtigste mærkesag. Det er K, der har fået fastfrysningen ind i Trekløverregeringens udspil, og partiet vil have meget svært ved at leve med en boligskatteaftale uden fastfrysningen. Især i et kommunalt valgår.

Et nej til fastfrysning af grundskylden har potentiale til at skabe voldsom intern splid mellem de tre regeringspartier.

Liberal Alliance er på linje med K, når det gælder boligskat. Mens Venstre har en overvægt af jyske borgmestre i kommuner uden problemer med grundskylden, og en stærk V-borgmester som Lars Krarup fra Herning har allerede offentligt kritiseret den geografiske skævhed i fastfrysningen.

På begge sider viser borgmestrenes reaktioner, at boligskat er en politisk følsom sag, som partierne egentlig vil stå sig bedst ved hurtigt at få lukket med en aftale.

Men så længe det gensidige mummespil kører, er det umuligt for alvor at få gang i reelle forhandlinger. Også selv om alle omkring forhandlingsbordet sådan set mener, at det er en bunden opgave at blive enige.