Længe før nogen havde tænkt på Anders Samuelsen, Kristian Thulesen Dahl og Lars Løkke Rasmussen, konstaterede den tyske jernkansler Otto von Bismarck at det var bedst folk ikke vidste, hvordan pølser og politik bliver til. Så ville de ikke sove roligt om natten.
Kristian Jensen er ikke nogen jern-finansminister, og slet ikke efter det forløb, vi har været vidne til de sidste par uger. Men finansministerens lavede alligevel en Bismarck og talte om pølser, da han sent fredag præsenterede aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om næste års finanslov.
Han var rigtigt glad for resultatet, sagde han.
Ikke ovre endnu
Jensens problem er bare, at vi alle sammen har set, hvordan finanslovsaftalen faldt på plads Og at vi alle sammen har fået indblik i, hvilke spændinger og hvilken mistillid, der hersker i den blå blok i Folketinget. Den der holder Kristian Jensen og hans partiformand ved magten.
Det har været ualmindeligt turbulent. Det er ikke slut endnu. Og det lover ikke overvældende godt for fremtidens samarbejde i det borgerlige Danmark.
De to scenarier
Der er to muligheder herfra, på kort bane:
Den ene, og mindst sandsynlige, er at forhandlingerne om skattelettelser og udlændingestramninger bryder sammen eller ender uden resultat før juleferien.
I så fald falder både regering og finanslov, og dronningen må formentlig i gang med at finde en person, der kan lede jagten på en ny regering. Hendes navn bliver med stor sandsynlighed Mette Frederiksen.
Den anden, og mest sandsynlige, trods alt, er at aftalen om finansloven rent faktisk følges op af aftaler om skat og udlændinge. Med Folketingets formelle godkendelse af finansloven i form af det allersidste tryk på en stemmeknap før juleferien.
Dét vil, al turbulens og ballade til trods, være et markant resultat for blå blok, under Lars Løkke Rasmussens ledelse. Ikke mindst i forhold til skattelettelserne - som har været genstand for så meget tummel og uenighed siden valget i juni 2015. Og som var ved at koste den smalle Venstre-regering livet.
Godt resultat høj pris
Nu kommer der så lavere skat, vedtaget i et Folketing, hvor et politisk flertal som udgangspunkt ikke ønsker skattelettelser. Ganske vist ikke noget, der ligner Anders Samuelsens ultimative skattekrav fra den nære fortid - men dog skattelettelser, ikke desto mindre.
Som sagt: Et markant resultat, hvis tretrinsraketten bliver affyret inden jul. Men også til en høj pris.
Jensens problemer
Tilbage på slagsmarken ligger en såret finansminister, der måtte have hjælp af statsministeren undervejs.
Det står nu klart at Kristian Jensens forhold til Dansk Folkeparti er så ringe at det er skadeligt. Fredag aften sendte det største borgerlige parti end ikke sin formand Kristian Thulesen Dahl i Finansministeriet for at konfirmere finanslovsaftalen.
Han var repræsenteret af René Christensen, der meddelte at han ikke kunne udtale sig om aftenens centrale, vigtige og overordnede aftale - den hans partiformand havde indgået med statsministeren. Christensen bidrog ikke ligefrem til billedet af et blåt samarbejde med styr på tingene, tværtimod.
Håndfæstningen
Tilbage står også billedet af en borgerlig fløj i Folketinget, der arbejder særdeles dårligt sammen, når det gælder. Sådan set illustreret meget fint af den aftale, Lars Løkke Rasmussen møjsommeligt fik Thulesen Dahl og Anders Samuelsen til at acceptere.
Aftalen dikterer at regeringen simpelthen ikke sætter sin egen finanslov til afstemning i Folketinget lige før jul, hvis der ikke forinden er lavet aftaler om skat og udlændinge.
Som enhver kan se - en uhørt situation, beskrevet i en statsministeriel aftale.
Eller: I virkeligheden giver det mere mening at tale om en gensidig håndfæstning end om en politisk aftale.
Den manglende tillid
Så lidt stoler man på hinanden - og i særdeleshed: Så lidt stoler Liberal Alliance og Dansk Folkeparti på hinanden. Og dét efter ugers forhandlinger om finanslov, om LAs skatteønsker og om DFs udlændingeplaner. Efter sættemøder, forhandlingsmødet, hulemøder og tilskæringsmøder, samt det løse.
Nu mangler de skeptiske samarbejdspartnere så se at få skrevet en idelogisk følsom skatteaftale og en juridisk kompliceret udlændingeaftale.
Det kommer ikke nødvendigvis til at gå stille af sig. Mon ikke vi skal regne med mere tummel i det blå pølsemageri, inden julen sænker sig - sandsynligvis.