Omkring 1,2 millioner.

Så meget bruger et enkelt af Københavns Universitets i alt 41 institutter på at afholde eksamener, hvor studerende ikke dukker op eller afleverer en ufærdig opgave.

Det viser en beregning, som Institut for Medier, Erkendelse og Formidling har lavet.

- Det er super ærgerligt, at vi bruger ressourcer på eksaminer, der ikke finder sted. Det er arbejde, der ikke kommer noget af, siger institutleder Maja Horst.

Hun bakkes op af rektorer på flere af landets universiteter. Også de oplever i år en voldsom stigning i antallet af studerende, der må til reeksamen.

Og flere af universiteterne fortæller, at det ofte handler om, at de studerende slet ikke dukker op til den første og ordinære eksamen.

På Københavns Universitet er stigningen i antallet af reeksaminer over 100 procent i forhold til året før, og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) melder, at 700 ud af de cirka 2.200 førsteårsstuderende, der inden sommerferien var til eksamen, nu skal op igen.

Også Aalborg, Aarhus og Roskilde Universitet melder om voldsomme stigninger.

Indebrændte censorer

Samtlige universiteter tilskriver stigningen den omdiskuterede fremdriftsreform, der har til mål at få de studerende hurtigere igennem deres uddannelse.

Fremdriftsreformen betyder, at de studerende bliver tvangstilmeldt 1. og 2. eksamensforsøg.

Tidligere kunne de studerende framelde sig eksamenen og tilmelde sig, når de følte sig klar.

Universiteterne oplever nu, at de studerende nu i høj grad køber sig ekstra tid ved ikke at dukke op til den ordinære eksamen men derimod venter til reeksamen med at dukke op ved eksamensbordet.

- Nogle gange, når der har været eksaminer, så kommer eksaminator og censor forbi mit kontor på vej tilbage fra eksamen, og så er de bare så indebrændte og irriterede over at have spildt deres tid. Det er spild af ressourcer og ikke godt for nogen, siger institutleder Maja Horst.

Hun fortæller, at det er ikke unormalt, at censor og eksaminator i løbet af en eksamensdag sidder og venter på mellem 10 til 20 procent, der aldrig dukker op.

Forståelse fra RUC-rektor

På både DTU, KU og RUC oplever man lignende scenarier.

- Det er enormt uhensigtsmæssigt, når vi til en mundtlig eksamen sidder klar, men ikke dukker op. Det giver spildtid af meget dyr arbejdskraft, siger rektor på RUC, Hanne Leth Andersen.

- Det går fra den samlede tid, og vi vil hellere bruge tiden på at lave kvalitetsundervsining.

Når de studerende er tilmeldt en eksamen i et fag, de har fulgt, burde de så ikke bare møde op til den ordinære eksamen?

- Jo, men der kan sagtens være grunde til, at de ikke er klar. De studerende, vi har, er jo ikke ens. Nogen kan tage det hele på én gang, mens andre har brug for lige at gemme en eksamen til det næste semester, siger hun og fortsætter:

- Det har jeg egentlig respekt for, men jeg er bare ked af, at det går ud over ressourcerne.

Tomgang og tidsspilde

På Københavns Universitet har man ikke lavet samlede beregninger over, hvor mange timer og penge der går til eksamener, hvor studerende ikke dukker op.

Prorektor Lykke Friis kalder det 'et betragteligt millionbeløb'.

- Det er ren og skær tomgang og tidsspilde. Vi har professorer, der sidder og triller tommelfingre, fordi ingen dukker op.

- Det skaber stor frustration for både underviser og censor, der kunne have brugt deres tid på noget andet, men det skaber også frustration i administrationen, hvor man skal håndholde hver enkelt af de her eksamener.

Hvorfor spørger jeres undervisere ikke bare deres studerende, om de har tænkt sig at møde op, så de ikke sidder og venter forgæves?

- Det lyder oplagt, men det ville være lidt mange studerende, vi skulle rende og prikke på skulderen. Jeg mener altså, at det her kan skrues sammen på en mere intelligent måde.