Én ud af ti gymnasieelever køber hjælp til skoleopgaver

Mere end hver tiende elev svarer i en rundspørge, at de har betalt for hjælp til en konkret opgave i gymnasiet.

Lektiehjælp hos en studerende, download af gamle opgavebesvarelser, eller køb af en færdigskrevet opgave, som eleven afleverer som sin egen. Det er alt sammen eksempler på, hvad eleverne er villige til at betale penge for at score en bedre karakter. (© DR)

Når dansk-stilen og fysikrapporten volder problemer, så ender flere gymnasieelever tilsyneladende med at betale penge for at opnå en højere karakter.

En rundspørge blandt 766 gymnasieelever i hovedstadsområdet, som P4 København har lavet, viser nemlig, at hver tiende elev har købt hjælp til en skoleopgave for eksempel på nettet eller af en anden på gymnasiet.

Og det er en tendens, Annette Nordstrøm Hansen, der er er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, genkender.

- Der er ingen tvivl om, at de digitale muligheder har betydet, at vi ser mere af den slags snyd, hvor man relativt let kan gå ind og hente andres besvarelser og aflevere dem som sin egen, siger hun.

Helsingør Gymnasium er ét af de gymnasier, der er med i rundspørgen, og tallene kommer bag på rektor Sune Bek.

- Det er selvfølgelig problematisk, hvis ti procent af vores elever har været ude og købe hjælp. Så er der nogle ting, vi må kigge på, siger han.

Ønsket om drømmestudiet presser

Martin Thing, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning tager kraftigt afstand fra tendensen. Men han peger på, at nogle elever føler sig presset til at købe hjælp til opgaver for at kunne komme ind på drømmeuddannelsen.

- Det, som vi i hvert fald hører fra folk, er, at presset på de her opgaver er så stort, fordi karaktererne kan være afgørende for ens fremtid. Derfor er der nogle elever, der føler, at det er nødvendigt at købe sig til hjælp for at klare det, siger han.

Ikke al hjælp er snyd

Ifølge rektor Sune Bek er det vigtigt at skelne mellem støtte og snyd, når en elev betaler sig fra hjælp til en skoleopgave.

- Hvis man har en elev, der er kommet bagud i matematik og så går ind til naboen og giver 100 kroner for at få hjælp til at lære sådan noget som andengradspolynomier, så klarer vi det nok.

- Så er det jo et spørgsmål om, at eleven har gjort, hvad han eller hun kunne for at få lært de nødvendige ting, siger han.

Lærerformand Annette Nordstrøm Hansen medgiver, at der tit kan være en gråzone mellem støtte og snyd. Derfor har gymnasierne et stort ansvar for at tale med eleverne og tænke i alternative opgaver, siger hun.

- Vi bruger meget tid på at fortælle eleverne, at det kan have alvorlige konsekvenser, når man snyder. Det kan vi gøre. Og så kan vi også tænke nye perspektiver ind i opgaverne, så man ikke kan hente opgaver, andre elever har lavet, siger hun.

https://www.boombox.com/c/poll/dFk0bqki2Z8Nrsb4QLfPqZX1v0g