Børn der ikke trækker vejret efter fødslen. Fostre der ikke holdes ordentligt øje med under fødslen. Kvinder der indlægges storblødende efter en hjemmefødsel.

Det er eksempler på noget af det, jordemødrene fra Moderhuset Maia, der er en privat jordemodervirksomhed i København, er blevet undersøgt for af sundhedsmyndighederne.

Flere gange de seneste 15 år har det ført til kritik fra sundhedsmyndighederne, fordi der ikke har været styr på patientsikkerheden. Jordemødrene har været under skærpet tilsyn, og de har fået påbud om at rette op på forholdene. Det viser aktindsigter, DR har fået.

Både forældre, der har født med en jordemoder fra Moderhuset, en ekspert og en patientsikkerhedsforening undrer sig over, at der ikke er grebet tidligere og hårdere ind over for jordemødrene i Moderhuset Maia.

- Det er alvorlige hændelser, der har været tale om. Så at der ikke er blevet reageret, det undrer mig meget. Og det er selvfølgelig et stort problem for patientsikkerheden, siger Inge Kristensen, der er direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der er en forening, der arbejder for at fremme patientsikkerhed.

Vilhelms fødsel

For halvandet år siden gik det helt galt, da Ditte Wittendorff og Andreas Bech Mikkelsen fødte deres søn Vilhelm derhjemme sammen med en jordemoder fra Moderhuset Maia.

Jordemoderen konstaterer, at han har unormal høj hjertelyd. Men så gør hun ikke mere, indtil Vilhelm er født 13 minutter senere, siger forældrene.

Jordemoderen skriver ikke i journalen, hvad hun gør, da hun konstaterer den høje hjertelyd.

Men hun skriver, at Vilhelm bliver født slap og ikke kan trække vejret.

Han bliver genoplivet, men er hjerneskadet. Hjerneskaden kan ifølge Hvidovre Hospital skyldes, at han manglede ilt under fødslen.

Han kan hverken sidde selv eller gå, og han får mad og drikke gennem en sonde i maven.

Efter fødslen får jordemoderen indskærpet kritik af sundhedsmyndighederne, fordi hun ikke lyttede til Vilhelms hjertelyd tilstrækkelig mange gange under fødslen, og hun får kritik for sin journalføring.

- Vi sidder tilbage med en følelse af, at det var fuldstændigt konsekvensløst. At de kunne sige og gøre, hvad der passede dem. Og det har så enorme konsekvenser for vores familie, siger Vilhelms far, Andreas Bech Mikkelsen.

Vi har gennem flere uger flere gange spurgt både jordemoderen og Moderhuset Maia om et interview. Men det ønsker de ikke at give.

Til Styrelsen for Patientsikkerhed har jordemoderen forklaret, at ”hurtig forløsning blev prioriteret frem for at prøve at finde den rigtige vinkel til at lytte til hjertelyd.”

Slut med hjemmefødsler

Efter fødslen af Vilhelm gennemgår Styrelsen for Patientsikkerhed ti journaler fra hjemmefødsler, jordemoderen har været med til. I flere af journalerne mangler der oplysninger om overvågning af fosteret under fødslen, og der mangler registreringer af hjertelyd.

Jordemoderen er uenig i konklusionerne, styrelsens sagkyndige laver ved gennemgangen af journalerne.

Den 10. maj i år afgør Styrelsen for Patientsikkerhed, at jordemoderen ikke længere må visitere til eller være med til hjemmefødsler i op til to år.

Vilhelms mor, Ditte Wittendorff, kan ikke forstå, hvorfor det ikke er sket for længe siden, når nu Moderhuset Maia flere gange i løbet af de seneste 15 år har fået kritik fra sundhedsmyndighederne.

- Det burde jo slet ikke være en mulighed at være jordemoder på den måde og bare ignorere alle former for standard og sikkerhed. Altså de burde slet ikke være der, siger hun.

Jordemoderen skriver i et høringssvar til styrelsen, at det er "en uforholdsmæssig foranstaltning, der hverken står mål med forseelserne eller som kan anses for nødvendig for at sikre patientsikkerheden."

Styrelse: Vi har brugt de muligheder, vi havde

Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsjura på SDU, har læst de sager, der har været på jordemødrene i Moderhuset Maia, siden virksomheden startede i 2008.

- Det er rigtigt mange sager at have over en relativt kort periode. Hvis vi ser statistisk på det, ville der normalt gå 225 år, før en jordemoder havde så mange sager, siger han.

Derfor mener han også, at jordemødrene skulle være sanktioneret hårdere og tidligere:

- Når vi ser det forløb, giver det et billede af, at man burde have grebet tidligere ind, fordi man jo har en historik på den pågældende klinik, siger han.

Bente Møller, der er er enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed, afviser, at der kunne være grebet hårdere ind tidligere:

- Vi har fundet nogle forhold, som der skulle rettes op på. Det blev der rettet op på, og derfor var vores forventning, at forholdene var i orden i klinikken, forklarer hun.

- Vi gør det, som vi kan, med den lovgivning vi har. Og vi har undervejs brugt de sanktioner, vi kunne, siger hun.