Marcus er S' nye stjerneskud: Fra ukendt arkitektstuderende til stemmesluger

PORTRÆT: 2.523 stemte personligt på Marcus Vesterager ved kommunalvalget. Mandag starter Socialdemokratiets seneste skud på stammen på livet som politiker.

(Foto: © Ida Nathan, (c) DR)

Klokken er 20.00, og dermed er valgstederne ved kommunalvalget lige lukkede. Optællingen af stemmer går i gang - først partiernes stemmetal og om morgenen begynder de personlige stemmetal at blive talt op.

I København sidder Marcus Vesterager (S) klar til at følge resultatet sammen med et par venner. Efter flere måneders forberedelse og valgkamp er der ikke mere tilbage at gøre end at vente på stemmetallene, der løbende tikker ind i mailindbakken.

For den debuterende kommunalvalgspolitiker er målet – og håbet – 1.000 personlige stemmer. Det vil formentlig række til en af Socialdemokratiets yderste mandater på rådhuset.

Sådan skal det ikke gå.

Opbakningen er langt større til den 26-årige arkitektstuderende, end han havde turde drømme om. Fra alle Københavns bydele strømmer de stemmetallene ind. 1500. 1800. 2000.

Flere venner slutter sig til gruppen, og da optællingen er færdig, sidder de ti mand klar til at fejre slutresultatet: 2.523 personlige stemmer.

Kun en enkelt socialdemokrat i København overgik det stemmetal; overborgmester Frank Jensen. Faktisk er Marcus Vesterager den kandidat, der har fået flest stemmer, når man trækker partiernes spidskandidater fra.

- Jeg er stadig overvældet. Forleden kom jeg cyklende på Frederiksberg, hvor der var en, der råbte ’tillykke med valget’ til mig. Jeg ved ikke, hvem personen var, og sådan noget gør mig bevidst om, at der er mange, der har stemt på mig, og at jeg er kommet bredere ud end min nære kreds, siger han, der fra på mandag helt formelt er medlem af Borgerrepræsentationen i København.

Vokset op hos enlig mor

Marcus Vesteragers politiske interesse stammer fra barndomshjemmet i Aarhus. Han er vokset op hos sin mor, der er sundhedsplejerske, i en lejlighed på 55 kvadratmeter i bydelen Frederiksbjerg.

I lejligheden gik snakken fra en tidlig alder på samfundet, og hvordan det fungerer.

- Min mor arbejdede i Gellerupparken og i andre udsatte boligområder, og det kom hun hjem og fortalte om, siger Marcus Vesterager.

- Allerede da jeg var meget ung, så hun mig som ligeværdig, når vi snakkede om politik, og det har helt klart været med til at forme mig, siger han.

Marcus Vesterager sagde farvel til barndomshjemmet i Aarhus som 20-årig. Det er fem år siden nu. Han trængte til luftforandring og flyttede til København. Det har han ikke fortrudt.

- Mit liv og min tilværelse er i København. Jeg vil altid føle, at jeg tager hjem til Aarhus, men jeg føler også, at jeg er gæst i min gamle by, og når jeg er der, får jeg hurtigt hjemve efter København, siger han.

Den aarhusianske dialekt er dog stadig tydelig. Måske lægger man mærke til den, fordi den springer ud af munden som en lille overraskelse til de store krøller og den gyldne kulør. Den mørkere kulør kommer fra Marcus Vesteragers tanzanianske far, der i sin tid kom til Danmark for at studere datalogi. I Tanzania har han en 23-årig halvlillesøster, der har været Miss Tanzania og deltaget i skønhedskonkurrencen Miss World. I Danmark har han halvlillebroren Emil, der voksede op nord for Aarhus. Marcus Vesterager lærte ham først at kende for 10 år siden.

- Min mor fandt lidt tilfældigt ud af, at min far havde fået flere børn efter mig. Min far flyttede til Tanzania, da jeg var barn, og det er mange år siden, han har været i Danmark, så selvom jeg har søskende, er jeg vokset op som enebarn, siger han.

Auken er forbilledet

De politiske snakke fra barndomshjemmet førte i gymnasiet til, at Marcus Vesterager blev politisk aktiv. Det var på det tidspunkt, hvor Villy Søvndal var voldsomt populær, og unge støtter strømmede til SF.

For Marcus Vesterager betød det, at det blev ekstra vigtigt at orientere sig i andre retninger, så han ikke bare gjorde som vennerne. Efter at have gennemgået forskellige partiprogrammer faldt valget på Socialdemokratiet.

- Socialdemokratiet tør søge indflydelse og kan indgå kompromisser. For mig er det vigtigt at tage ansvar og søge den indflydelse, man kan få, så man kan ændre de ting, man synes, er forkerte. Det er også derfor, jeg selv har valgt at stille op til Borgerrepræsentationen, siger han.

Når man har sagt Socialdemokratiet, siger man ofte også Svend Auken. For Marcus Vesterager blev den karismatiske leder af partiet fra 1987 til 1992, et forbillede ved lidt af et tilfælde.

I en bogbutik i Indre by faldt han over bogen ’Ånden fra Finderup’, der handler om formandsopgøret i Socialdemokratiet mellem Poul Nyrup Rasmussen og Svend Auken. I bogen bliver det nævnt, at begge politikere har haft deres gang i Frit Forum, som er en studenterpolitisk forening med bånd til Socialdemokratiet.

- For mig er Svend Auken en stor politisk inspiration, og jeg besluttede, at jeg også ville melde mig ind i Frit Forum. I dag er jeg sindssygt glad for, at jeg kom med i foreningen, den har givet mig mange venner, og jeg har lært at diskutere.

Det blev det til et formandskab i Frit Forum i hovedstadsområdet – sidenhen en næstformandsrolle i landsledelsen. Netværket Marcus Vesterager fik fra det politiske arbejde, var det, der skaffede ham så mange personlige stemmer, mener han selv.

- Jeg har nok haft 45 mennesker omkring mig til at hjælpe med at hænge plakater op og dele pjecer ud. Vi har været tidligt oppe og sent i seng. Forhåbentligt skyldes resultatet også, at der er en del københavnere, der kan genkende sig i mine mærkesager, siger han, der under overskriften "den grønne Socialdemokrat" blandt andet gik til valg på at sikre et bæredygtigt København.

Marcus Vestager tilføjer:

- Men faktisk har jeg svært ved at sige, hvorfor det er gået så godt.

Hos de kommende kolleger på Københavns Rådhus er der stor begejstring for den nye stemmesluger.

- Han har ført en fantastisk valgkamp, hvor han har været synlig mange steder, siger Lars Weiss, medlem af Borgerrepræsentationen for Socialdemokratiet.

- Han har været meget målrettet mod den målgruppe, han har villet ramme og været til stede på kollegier og uddannelsesinstitutioner, siger han.

Studie og politik går hånd i hånd

Marcus Vesterager bor i en studenterbolig på Nørrebro, men det meste af sin hverdag bruger han på Arkitektskolen i København.

Han viser vej til en gul murstensbygning, hvor han har fast kontorplads. Her er han ved at lægge sidste hånd på en opgave. For Marcus Vesterager er det især byer, der har interessen. I løbet af studietiden har han været i praktik hos Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og været med til at lave en udviklingsplan for området omkring Blågårds Plads på Nørrebro. Interessen for huse og byer opstod allerede i barndommen.

- I børnehaveklassen spillede jeg computerspillet ’Sims’ med pigerne i min klasse, og jeg tegnede huse i mine kladdehæfter, som jeg solgte til dem. Da der så kom efterfølgeren ’Sims City’, var jeg helt opslugt af det og brugte mange timer på at bygge byer på computeren.

Det næste halve år skal Marcus Vesterager bruge på at skrive speciale ved siden af byrådsarbejdet. Specialet skal handle om billige boliger i København, som også er en af hans politiske mærkesager. Siden han flyttede til København for fem år siden, har han boet seks forskellige steder, og når han om et halvt år er færdig med at studere, skal han igen ud og lede efter et nyt sted at bo.

- Jeg har selv prøvet at stå uden bolig, og jeg ved, hvor meget energi og overskud det tager. Det er helt utrolig svært at finde en lejlighed i København, der er til at betale, og det må vi kunne gøre noget ved, mener han.

Med en plads i teknik- og miljøudvalget får Marcus Vesterager god mulighed for at arbejde for flere billige boliger de næste fire år. Udover teknik- og miljøudvalget har Marcus Vesterager fået plads i socialudvalget.

Selvom han har brugt de sidste mange år på at studere, hvordan man bygger huse, glæder han sig til male med de brede penselstrøg på det politiske niveau.

- Mange af mine venner på studiet er bedre til at tegne boliger end mig. Jeg synes, at det er sjovere at arbejde med de store visioner, for eksempel i forhold til hvordan lokalplanerne skal se ud, og hvordan de former livet i byen.

Den nye konstituering på Københavns Rådhus træder i kraft til januar.