Borgere i fynsk landsby sparer penge med deres eget mini-fjernvarmeværk

Hvis flere skal gøre det samme, kræver det en politisk indsats, mener ekspert.

Det lokale fjernvarmeværk i Føns på Vestfyn åbnede i 2015 (Foto: © Ole Back)

Ovenpå et efterår og vinter med stigende inflation og høje gas- og energipriser er interessen for at finde alternativer til varme fra gas, olie eller træpiller stor.

Men det kan være en dyr fornøjelse at blive koblet op på landets store fjernvarmeanlæg. Det har fået små lokalsamfund over hele landet til at undersøge muligheden for at lave små mini-fjernvarmeværker.

Den løsning valgte man allerede for otte år siden i landsbyen Føns på Vestfyn, hvor man etablerede Danmarks mindste lokale fjernvarmeanlæg i en omdannet hestestald.

Her sørger to biokedler og to varmepumper for, at flere af landsbyens beboere har kunnet erstatte de dyre oliefyr med et billigere alternativ allerede fra dag ét.

Billigere varme til 53 husstande

I dag forsyner Føns Nærvarme 53 husstande med varme.

Det har været så stor en succes, at værkets formand Ole Back har været rundt til flere at landets kommuner og i forsamlingshuse for at fortælle mere om den populære løsning.

- Det sidste halvandet år har vi virkelig kunnet mærke, at flere lokalsamfund har kontaktet os for høre, hvordan vi har grebet det an, fortæller formanden.

Ole Back og de øvrige i bestyrelsen passer fjernvarmeværket på frivillig basis. (Foto: © Michaela Kirk-Jensen, (C) DR Fyn)

Skarp Salling i Nordjylland er en af de landsbyer, hvor en tilslutningspris til det eksisterende varmeværk på omkring 150.000 per husstand, har sat gang i projektet om et lokalt fjernvarmeværk.

- Min drøm er da, at vi om nogle år kan sige: Flyt til Skarp Salling og Brøndum. Der er billige huse, og I skal stort set ikke give noget for varmen, siger Else Wiese fra den lokale arbejdsgruppe i Skarp Salling.

Ekspert: "Myndighederne skal finde pengene"

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathisen, er positiv overfor en stigende interesse for lokal fjernvarme, men han understreger, at det er nødvendigt med politisk opbakning og adgang til den økonomi, som et lokalt fjernvarmeværk kræver.

- Det er helt afgørende, at myndighederne stiller det til rådighed, der skal til, ved eksempelvis at fylde fjernvarmepuljen op og give adgang til lavtforrentede lån.

Fjernvarmepuljen er et klimatiltag, som skal bidrage med økonomisk hjælp til at omlægge fra olie- og gasfyr og til den mere klimavenlige fjernvarme.

Da der blev åbnet for ansøgninger til fjernvarmepuljen i januar, kom der på to måneder flere ansøgninger, end der var penge til i årets pulje.

Et lokalt fjernvarmeværk er en fælles opgave

Selvom penge hjælper langt hen ad vejen, viser erfaring fra Vestfyn også, at det er vigtigt med rådgivning og hjælp til at komme i gang. For det er ikke en nem proces, fortæller Ole Back.

- Vi er drevet fuldstændig af frivillige og rene amatører, så der er masser af udfordringer undervejs. Hvor mange rør skal man bruge? Hvor meget varme skal man producere, og hvordan skal man producere det?

Den store opgave blev løst med hjælp fra ingeniører og fagfolk hos Middelfart Kommune, samt en stærk lokal og frivillig opbakning.

Hos Føns Nærvarme er der nemlig budgetteret med nul kroner i lønninger til varmeværket, og derfor kommer den lavere varmeregning også i bytte for en frivillig indsats fra alle.

- Hvis ikke vi gør det frivilligt, så bliver vores varme dyrere. Det kræver, at der er nogen, der vil tage arbejdshandskerne på. Det kommer ikke af sig selv, siger Ole Back, formand for Føns Nærvarme.