- Planen kunne slet ikke hænge sammen, husker Camilla Nehls.

Indtil 31. december kørte hun som hjemmehjælper for et privat plejefirma i Nordjylland.

Efter ti år i branchen havde hun for en tid gået ledig, og hun var glad, da hun i efteråret blev tilbudt jobbet.

Men efter tre måneder måtte hun alligevel sige stop.

Flere gange havde hun fra bilen ringet hjem til sin kæreste og grædt.

Camilla Nehls havde svært ved at se sig selv i øjnene, når hun kørte hele vagter uden pauser og samtidig gik ud ad døren hos de ældre med en dårlig fornemmelse i maven.

- En dag sagde jeg til min datter, 'jeg gider ikke på arbejde i dag'.

- Det sagde du også i går, kom det fra datteren.

Det var et wake up-call for Camilla Nehls, der til sidst måtte give fortabt.

Det samme overvejer mange andre, viser en ny undersøgelse fra analyseinstituttet KORA, hvor mere end halvdelen af de ansatte i den private hjemmepleje svarer, at de går med tanker om at sige op.

Det er betydeligt flere end i den kommunale hjemmepleje, konkluderes det.

Gav pausen til borgerne

Før Camilla Nehls fik jobbet, havde hun tidligere arbejdet i både den private og kommunale pleje.

Hun havde erfaring med at være i en branche, der kan være fysisk og psykisk hård, når man gennem en lang dag skal tage sig af ældre og svage, som i nogle tilfælde ikke får andre besøg.

Derfor betød det meget for hende, at hun kunne mødes til pause på kontoret med kollegerne, hvor man kunne få varmen, spise og drikke og vende de mange indtryk.

Men den tid var der ikke hos hendes nye arbejdsgiver.

- Jeg fandt hurtigt ud af, at der ikke var ret meget pause. Den pause, jeg skulle have holdt, havde jeg givet til mine borgere, fortæller hun.

- Det var ensomt. Der var ikke noget kollegialt i det, som man har brug for som menneske, især i vores branche, fortsætter Camilla Nehls.

Farvel, Hr. Hansen

Af samme grund havde hun svært ved at lægge arbejdet fra sig, når hun kom hjem til familien og skulle holde fri.

Situationen påvirkede humøret, og Camilla Nehls blev pirrelig og havde kort lunte.

De borgere vi besøger er borgere, der selv haft et langt arbejdsliv, og den hjælp jeg giver er ikke tilstrækkelig, kunne hun tænke.

Skulle hun køre ud til en ældre dame for at hjælpe hende af med støttestrømperne kunne hun have fem minutter til opgaven, inden hun skulle videre i planen.

Ind ad døren, af med jakken, trække støttestrømperne af, smøre benene ind, på med sko og jakke igen og så afsted.

Det var en stram tidsplan, og på gode dage kunne det lade sig gøre. Måske. Men Camille Nehls følte ikke, det var nok.

- Vi kommer ind i de her borgeres hjem, og vi skal også se menneskerne bag. Det er kunsten i vores branche. Tit er vi måske de eneste, der kommer på en dag, og jeg kan ikke bare være der i fem minutter og så sige 'Farvel, Hr. Hansen.'

Til sidst blev det for meget.

- Jeg kunne ikke være det bekendt overfor mig selv, min datter, min kæreste og slet ikke over for mine borgere, siger hun.

Psykisk udkørt efter dagen

Camilla Nehls' oplevelser i den private branche stemmer et stykke hen ad vejen overens med af resultaterne i analyseinstuttet KORA's seneste undersøgelse på området.

Det fortæller professor MSO Tine Rostgaard, der har stået bag undersøgelsen:

- Det psykiske og fysiske arbejdsmiljø er ringere for de medarbejdere, der arbejder hos en privat leverandør, siger hun.

I undersøgelsen, der afdækker en række arbejdsforhold for de ansatte, kan man blandt andet læse:

DR har tidligere på ugen fortalt om, hvordan mange private plejefirmaer siden 2013 er lukket, og at mere end hvert fjerde private plejefirma i dag er så presset på økonomien, at det har retning mod en konkurs.

Professor Tine Rostgaard ser en sammenhæng mellem de ansattes oplevelser og det pres, der er på de private firmaer.

- Man skal levere en vare til en pris, der ikke er for dyr. Arbejdsbetingelser bliver rettet ind derefter, forklarer hun.

Dansk Erhverv: Et tyndt grundlag

Hos brancheorganisationen Dansk Erhverv kan man dog ikke genkende billedet af, at medarbejderne i de private plejefirmaer skulle befinde sig i et særligt dårligt arbejdsmiljø sammenlignet med de ansatte i den kommunale pleje.

Her anerkender man heller ikke undersøgelsen, da man mener, at alt for få spurgt i forhold til at kunne drage de konklusioner.

Det siger markedschef i Dansk Erhverv Jakob Scharff:

- Det er et meget spinkelt grundlag at udtale sig på, når svar fra 4-5 personer kan flytte en undersøgelses resultater. Derfor er vores konklusion, at vi ikke kan bruge den her rapport til at sige noget om medarbejdernes trivsel, siger han.

I alt 361 ansatte fra offentlig og privat hjemmepleje er blevet spurgt, heraf var der 47 svar fra privat ansatte.

Men det er ikke nok, fastslår Dansk Erhverv på trods af, at KORA har fået en statistiker til at sige god for undersøgelsens grundlag.

- Vi er på et område, hvor kommunerne har skåret ind til benet. Det gælder både for den kommunale og private hjemmepleje.

- Selvfølgelig kan der også i private virksomheder være medarbejdere, der er frustrerede og ikke altid mener, at man kan levere den service, som borgerne ønsker, og man selv har lyst til at levere, siger Jakob Scharff.

Camilla er videre

Camille Nehls, der forlod jobbet hos det private plejefirma er nu vikar et andet sted.

Med de forhold hun oplevede at skulle arbejde under, vil hun hellere nøjes med en usikker stilling, hvor hun ikke er garanteret et fast timetal, som hun var før.

For hende handler det om at få det hele til at gå op i sidste ende. Både på jobbet og derhjemme.

- Jeg har altid sagt til min datter, at jeg er ligeglad med, hvad hun kommer til at lave. Bare hun er glad for det, hun står op til.

I disse dage fortæller DR på web, i radio og på tv om konkurser og problemerne i den private ældrepleje. I morgen spørger vi politikere og organisationer, hvad de vil stille op.