Forskere fra Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet er med helt fremme i feltet, når det gælder om at finde nye metoder til af afsløre, hvordan bestemte celler i kroppen har det, og om de er ramt af sygdomme.
Professor og overlæge på stedet Aase Handberg kigger i sin egen forskning på komplikationer og følgesygdomme, der kan udvikles hos personer, der lider af fedme.
Normalt vil det kræve skanninger eller vævsprøver, hvor man stikker en nål ind gennem huden og hiver et lille stykke væv ud fra leveren, at undersøge for den slags, men lige nu arbejder man på at kunne gøre det via en simpel blodprøve.
- Den her blodprøve kan populært sagt sige, om der er tegn på en bestemt sygdom i et bestemt organ i kroppen. Den bygger på, at kroppens celler laver små afsnøringer, og de afsnøringer udskilles eksempelvis til blodet, fortæller Aase Handberg.
Med blodprøven kan forskerne blandt andet holde øje med antallet af såkaldte mikrovesikler og bestemte proteiner, som kan pege på fedt på leveren og risiko for skrumpelever.
- Med vores metode kan vi måle afsnøringerne i en blodprøve. Vi kan måle, hvor mange der kommer fra det organ vi er interesserede i, for eksempel leveren, og vi kan også måle, om de bærer rundt på proteiner fra en bestemt sygdom, siger hun.
På længere sigt kan metoden komme både patienten, sundhedsvæsnet og samfundet til gavn.
Med blodprøven bliver det således langt nemmere at holde øje med patienternes tilstand, og man vil også kunne undersøge personer tidligere, end det er tilfældet i dag, da blodprøven er et meget simpelt indgreb uden større risici eller omkostninger.
Af samme grund bliver der også forsket i metoden i andre forskningsgrupper på universitetet og i laboratorier ude i den store verden.
- Det gør man også på verdensplan, for det har kæmpestore perspektiver. Man kan også gøre det i andre sygdomssammenhænge som for eksempel på opfølgning af cancer, fortæller Aase Handberg.
Der vil dog gå en rum tid endnu, inden man vil have en færdig metode klar, vurderer hun.
- Et optimistisk skøn er fem år og måske mere realistisk ti år, siger Aase Handberg.