Med en gennemsnitstemperatur på 15,2 grader er der næppe nogen, der vil huske tilbage på sommeren 2015 med sved på panden.

Men for Gurli Søgaard Christensen var det stegende hedt.

70 ansatte havde hun under sig i sit firma. Alligevel måtte hun selv bruge alle døgnets lyse timer på at køre ud til ældre og svage i Brønderslev Kommune og Aalborg Kommune.

Gurli’s Rengøring og Pleje var under pres. På randen af konkurs.

- I gennemsnit var jeg ude at køre 16 til 18 timer i døgnet, og jeg fik ikke ret meget søvn, siger Gurli Søgaard Christensen i dag.

- Jeg følte mig som en zombie.

Den 4. november var en lang sommer slut. Gurli’s Rengøring og Pleje gik konkurs og blev tilføjet den lange række af private plejefirmaer, der er gået nedenom og hjem.

Konkurs gav først flere kunder

I begyndelsen af 2015 gik det ellers meget godt.

Gurli’s Rengøring og Pleje leverede rengøring og personlig pleje til ældre i Nordjylland, og året forinden havde det lille firma et pænt overskud.

Og da foråret kom i marts, gik det fra godt til bedre.

En af de større konkurrenter på plejemarkedet, ‘Kærkommen’ med 4.000 medarbejdere i Nordjylland og Storkøbenhavn, gik konkurs.

Konkret betød det, at Gurli og firmaet overtog cirka 70 borgere i Brønderslev kommune.

- Når vi får flere borgere, kan det jo kun komme til at gå endnu bedre. Det troede jeg virkelig på, siger Gurli.

Gurli gearer op

De borgere, der blev ladt tilbage efter Kærkommen, skal have en afløser med det samme.

Gurli skal hurtigt ud og ansætte nye folk.

I løbet af få måneder ansatte hun omkring 20 nye medarbejdere.

Med nye kunder og nye ansatte følger også nye biler, telefoner og iPads, som der skal registreres tid og ruter på.

- Dem, der søgte arbejdet skulle helst have startet dagen inden, for vi kunne jo slet ikke følge med, siger Gurli.

Travlhed tvinger direktør på gulvet

Gurlis eget arbejdsliv ændrede sig også i takt med, at virksomheden fik mere travlt. Tidligere var hun i stand til at balancere det nogenlunde.

Hun stod mest for planlægning af ruterne, og så havde hun lidt rengøringsopgaver af og til.

Det blev anderledes efter Kærkommens konkurs.

- Vi var nødt til at skulle ud alle mand. Vi skulle smøre mad og hjælpe med at få de ældre op. Der er du næsten nødt til at køre i døgndrift for at få det til at passe, siger hun.

Gurli’s arbejdstid steg markant, og hun føler sig presset på sin rolle som direktør.

- Jeg har aldrig brudt mig om at være direktør. Jeg ville hellere være sammen med de andre, siger hun.

På det tidspunkt har Gurli en bogholder ansat i virksomheden, der sammen med hende skal holde et vågent øje på økonomien.

Men travlheden betyder, at Gurli ikke selv får kigget i regnskaberne så ofte som før hen.

Arbejdet med tal og økonomi var også den opgave, som faldt Gurli sværest som leder.

- Jeg hader at sidde med de tal. Dengang jeg sad med det selv, inden vi blev så mange, håbede jeg på, at der ville komme en nabo over og få en kop kaffe, så jeg kunne komme fra det igen, fortæller hun.

Uoprettelig nedgang

I september får Gurli halvårsregnskabet for det første halvår af 2015.

Det viser, at overskuddet fra året før er blevet til et stort underskud, der bare vokser sig større måned for måned.

De mange nye faste udgifter, og sygemeldinger hos flere af de ansatte har sat firmaet på kurs mod afgrunden.

Sammen med revisoren besluttes det, at de skal vente og se regnskabet for tredje kvartal i håbet om, at skuden kan rettes op igen.

Det lykkedes ikke.

I den følgende periode taber firmaet flere hundrede tusinde kroner om måneden, og i november går Gurli Søgaard Christensens virksomhed konkurs.

Virksomheder vokser fra direktører

Der er mange årsager til, at det gik galt, siger hun i dag.

Flere langtidssyge medarbejdere og mange pludselige udgifter bærer en del af skylden, men der er også en tredje årsag. Nemlig Gurli selv.

Hun mener ikke, at hun havde værktøjerne til at drive en virksomhed af den størrelse.

- Der kom simpelthen mere, end jeg kunne magte. Og der kom nogle problemer, jeg ikke havde set komme, siger hun.

På den måde er Gurlis historie er ikke enestående, melder brancheorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv, der organiserer de private plejevirksomheder.

Den ellers eftertragtede vækst kan være farlig for mindre virksomheder, hvis det går for stærkt.

Det siger velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv, Rasmus Lindholm:

- Der stilles rigtig mange krav til logistik og planlægning som virksomhedsleder. Og der er det vigtigt at vækste organisk, altså at vækste stille og roligt, siger han.

Det samme billede ser Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.

Han har fulgt plejebranchen i flere år og kalder Gurlis historie for en typisk iværksætterhistorie, hvor det ikke er nok at have en ildsjæl i direktørstolen.

- Det kan måske gå, når man er en lille virksomhed, men det er uhyggeligt kritisk, når man bliver større. Så kræver det altså noget kompetence, siger han.

Efter konkursen

I dag har Gurli fundet et nyt job, men konkursen og tiden efter har været hård ved hende.

Konkurssagen er tæt på en afgørelse, og som det ser ud nu, kommer hun ud af sit tidligere firma med en personlig gæld på omkring 8 millioner kroner.

Derfor er det også vigtigt for Gurli Søgaard Christensen, at andre ikke begår samme fejl som hende og havner i lignende situation.

Hun tror på, at bedre uddannelse og mulighed for sparring med ledere i lignende firmaer kan være med til at hjælpe andre med ambitioner på plejemarkedet.

- Så kommer man ikke til at stå alene og være frustreret over, at man ikke ved, hvordan tingene skal gøres.

Artiklen er en del af en række historier, hvor DR på web, i radio og på tv fortæller om konkurserne i den private ældrepleje. I morgen kan du læse om en ny undersøgelse, der beskriver arbejdsmiljøet i den private pleje.