- Det bliver 1.000 kroner, tak.

- Nå, men der er vist også lidt mere medicin hjemme i skabet, så jeg venter lige lidt med at købe mere.

På apoteket i Hammel sker det her oftere og oftere. Lene Just Jørgensen møder borgere ved kassen, der overraskes over, at de pludselig skal betale mange penge for deres receptpligtige medicin.

- Vi har en fornemmelse af, at de dropper at købe deres medicin, fordi de ikke synes, at de har råd til det nu og her, siger hun.

Tilskudssystemet er indrettet sådan, at borgere i starten af et såkaldt tilskudsår skal betale op mod 1.045 kroner af egen lomme.

Derefter bliver medicinen gradvist billigere måned for måned og kan maksimalt nå en egenbetaling på 4.435 kroner på et år - hvis man vel at mærke køber det billigste produkt.

I den sidste del af tilskudsåret har mange derfor haft en meget lille udgift til medicin, men når det nye tilskudsår begynder igen, starter man forfra med en stor egenbetaling i de første måneder.

Og det kan ifølge Apotekerforeningen og flere organisationer betyde, at borgere fravælger eller udskyder køb af lægeordineret medicin af økonomiske årsager. Lige nu er det et særligt stort problem på grund af høj inflation og energikrise, lyder det.

Frygter følgesygdomme

I Hammel ærgrer apoteker Lene Just Jørgensen sig over, at flere og flere forlader hendes apotek uden at have købt deres medicin.

- Jeg ved jo som fagperson, at det kan gå ud over patienten og behandlingen af den sygdom, patienten lider af. I værste fald kan de få nogle følgesygdomme, som både kan koste på patientens livskvalitet, men selvfølgelig også betyder noget for samfundets udgifter til behandling på et lidt senere tidspunkt, siger hun.

Apotekerforeningen og ti andre organisationer mener, at det nuværende tilskudssystem bør suppleres med en abonnementsordning.

Den skal sørge for, at medicinstilskuddet fordeles i lige store rater over årets 12 måneder, så de store udsving i egenbetalingen undgås.

- Hvis man har et stramt budget eller ikke kan overskue, hvornår man starter forfra med sit tilskud, så er det lettere at regne med, at det er cirka 370 kroner om måneden, der skal sættes af til medicin, siger Lene Just Jørgensen:

- Jeg tror også, at det vil sikre, at borgere med kroniske sygdomme får en bedre behandling, fordi det ikke bliver udgiften til medicin, der bliver afgørende for, om de nu følger den behandling, lægen har ordineret, fortsætter hun.

Minister: Brug henstandsordning

Det har ikke været muligt at interviewe indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) om forslaget. I et skriftlig svar skriver hun, at "det er vigtigt for regeringen, at alle har råd til deres medicin".

- Derfor fremgår det af regeringsgrundlaget, at ordningerne for medicintilskud til forskellige grupper skal gennemlyses med henblik på, at socialt udsatte og børn og unge i udsatte familier mv. får den nødvendige medicin.

- Indtil da er det vigtigt, man bruger de muligheder, der findes i dag, udtaler Sophie Løhde.

Hun opfordrer i sit svar apotekerne til i højere grad at bruge den såkaldte henstandsordning, som er en aftale mellem en borger og et apotek om, at den årlige egenbetaling for tilskudsberettigede lægemidler betales i netop 12 lige store dele.

Men ifølge kritikerne er den nuværende henstandsordning tung at administrere, binder borgerne til ét apotek og må kun tilbydes borgere med medicinudgifter, der overstiger loftet for egenbetaling.

Apoteker: Utidssvarende og ufleksibelt

Per Nielsen er analysechef i Apotekerforeningen og mener, at det nuværende system er forældet. Han afviser, at henstandsordningen kan løse problemerne.

- Vi benytter henstandsordningen, men det er en ordning, som har to meget store problemer. Dels er det kun meget få medicinbrugere, der kan komme ind i ordningen. Det kræver nemlig, at de har et meget højt medicinforbrug. Det har kun meget få:

- Og dels så stavnsbinder ordningen medicinbrugere til, at de skal hente deres medicin på det samme apotek hver gang. Det finder vi ikke tidssvarende og meget ufleksibelt, siger Per Nielsen.

I Apotekerforeningen vurderer de ikke, at der skal bruges mange offentlige penge på at skabe en abonnementsordning for medicinbrugerne.

- Det kræver en beslutning om at skabe et IT-system, der kan understøtte en abonnementsordning, siger Per Nielsen.