For mange danskere må hver dag forlade apoteket uden den receptpligtige medicin, som lægen har ordineret til dem.

De har simpelthen ikke råd, og det medvirker til at øge uligheden i sundhed, lyder det fra en række patientorganisationer og apotekerne.

- Der er helt klart tale om ulighed. Det er urimeligt over for borgerne, når der nu er muligheden for at gøre tingene på en anden måde, siger Jesper Gulev, formand for Danmarks Apotekerforening.

Han så gerne, at det nuværende system blev erstattet af en abonnementsordning, så udgiften til medicin fordeles på lige store rater hver måned. Det bliver det ikke billigere af, men måske lettere at overskue, hvis pengene er små, lyder det.

Med det nuværende system begynder det personlige tilskudsår den dag, man første gang tropper op på apoteket for at købe sin tilskudsberettigede medicin.

De første 1.045 kroner på regningen får man ikke tilskud til.

Derefter begynder man at få tilskud fra det offentlige til køb af det billigste produkt. I første omgang dækker regionerne 50 procent af regningen, og det stiger trinvist, indtil man i alt har betalt 4.435 kroner, som er loftet for egenbetaling.

Det svarer til, at man har købt medicin for godt 20.600 kroner.

I den sidste del af tilskudsåret har mange derfor haft en meget lille udgift til medicin, men når det nye tilskudsår begynder, starter man forfra med en stor egenbetaling i de første måneder.

Overlæge: Folk bliver sendt i tovene

Det er ikke kun patientforeninger, der foreslår et nyt tilskudssystem for medicin.

Søren Tang Knudsen er overlæge og lektor på Steno Diabetes Center i Aarhus, og han mener også, at der er brug for nytænkning.

- Det er ikke altid den samlede udgift til medicinen, der vælter læsset. Folk siger, at de kommer ind en gang om året, hvor tilskuddet starter forfra og pludselig skal lægge 1.000 eller 2.000 kroner på én gang. De har ikke lige pengene og køber så ikke medicinen, siger han.

For personer med type 1-diabetes er insulin livsnødvendig, og for type 2-patienter er det også en dårlig ide at droppe medicinen, lyder det fra overlægen.

- På kort sigt kan man komme helt ud i tovene med sin diabetes. Niveauet af blodsukker forhøjes, og man dehydrerer frygteligt meget.

- Det kan give alvorlig sygdom og føre til indlæggelse. Det ser vi jævnligt, og der er årsagen, at patienterne ikke har taget deres medicin, siger Søren Tang Knudsen.

Efterlyser samlet loft over udgift til sundhedsydelser

Udover medicin er de lægehenviste behandlinger også meget vigtige for borgere med kroniske sygdomme.

Lider man af type-2-diabetes er fodbehandlinger ofte helt centrale, hvis man skal undgå amputation. Det offentlige dækker op mod halvdelen af udgiften til sådanne behandlinger.

Men ifølge Danske Patienter er det system heller ikke tilstrækkeligt overskueligt, som det er i dag. De ønsker et samlet loft over patienters brugerbetaling til sundhedsydelser.

- Det skal sikre, at patienterne ikke belastes, både i forhold til medicin, men også genoptræning og behandlinger. Det bør man kigge på nu, siger direktør Morten Freil.

I det nye regeringsgrundlag står der, at regeringen vil "gennemlyse ordningerne for medicintilskud til forskellige grupper med henblik på, at socialt udsatte og børn og unge i udsatte familier mv. får den nødvendige medicin".

Det har ikke været muligt at interviewe indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V). I et skriftlig svar skriver hun, at "det er vigtigt for regeringen, at alle har råd til deres medicin".

- Derfor fremgår det af regeringsgrundlaget, at ordningerne for medicintilskud til forskellige grupper skal gennemlyses med henblik på, at socialt udsatte og børn og unge i udsatte familier mv. får den nødvendige medicin. Indtil da er det vigtigt, man bruger de muligheder, der findes i dag, udtaler Sophie Løhde.

I den skriftlige kommentar nævner sundhedsministeren også mulighederne for at søge sin kommune om hjælp, hvis man ikke har råd til receptpligtig medicin.

Sophie Løhde opfordrer også til, at apotekerne i højere grad bruger den såkaldte henstandsordning, som er en aftale mellem en borger og et apotek om, at den årlige egenbetaling for tilskudsberettigede lægemidler betales i 12 lige store dele.

Men ifølge kritikerne er den nuværende henstandsordning tung at administrere, binder borgerne til ét apotek og må kun tilbydes borgere med medicinudgifter, der overstiger loftet for egenbetaling.