Region Midtjylland har fået meget kritik i sagen om de patienter, der muligvis kunne have undgået benamputation.

I foråret meldte regionen selv ud, at det i en tiårig periode kunne være helt op mod 500.

Kort efter kom det frem, at regionen otte gange havde modtaget bekymrede henvendelser om antallet af amputationer.

Men en ny og uvildig rapport slår nu fast, at ledelsen ikke burde have reageret skarpere på netop de henvendelser, end de gjorde.

I foråret kom det frem, at blandt andet Det Tværfaglige Specialeråd i 2019 havde henvendt sig til regionen med et brev, hvor der står, at "antallet af benamputationer pga. åreforkalkning ligger væsentlig højere i Region Midt end i for eksempel Region Syddanmark".

Det var oplysninger, som regionsrådsformand Anders Kühnau (S) ikke var blevet gjort bekendt med, men som han mente, at ledelsen i regionen burde have reageret på og informeret ham om.

Ledelse går fri, men topchef blev fyret

Kort efter blev koncerndirektør Ole Thomsen fyret og fik en fratrædelsesaftale på 6,5 millioner kroner.

I dag afviser Anders Kühnau dog, at fyringen var en forkert beslutning, selv om den uvildige rapport nu har blåstemplet ledelsens reaktion på de bekymrede henvendelser.

- Selve fyringen af Ole Thomsen hænger sammen med, at vi ønskede at få en lægefaglig direktør ind i direktionen. Vi vil gerne blive bedre til at kvalitetsudvikle, og det eneste sted, hvor vi ikke havde en læge til stede i organisationen, var i direktionen, siger Anders Kühnau.

Men når rapporten blåstempler ledelsens reaktion, burde han så have været fyret?

- Jeg har i hele sagen lagt vægt på, at Ole Thomsen har gjort det rigtig godt i Region Midtjylland. Han var en dygtig leder. Men det er stadig den rigtige beslutning, at vi får en læge ind i direktionen, siger Anders Kühnau.

For Ole Thomsen betyder vurderingerne i den nye rapport 'rigtig meget'.

- I dagene efter at jeg blev afskediget, tænkte jeg, når jeg så en benamputeret, om det var min skyld. Nu har vi fået at vide, at vi var tilstrækkeligt omhyggelige, så det behøver jeg ikke længere at tænke, siger Ole Thomsen.

Føler du dig så ikke uberettiget fyret?

- Det kan man godt sige, for det er lidt uklart, hvad begrundelsen for min fyring var. Anders Kühnau sagde, hvis der havde været en lægefaglig direktør i koncerndirektionen, så var det her ikke sket. Og jeg er ikke lægefaglig, siger Ole Thomsen.

- Han sagde måske nok nærmest, at det var min skyld, men han sagde det ikke direkte, siger den tidligere koncerndirektør.

Tage Andersen: Hævet over patienterne

Den nye rapport gør ikke 83-årige Tage Andersen fra Aarhus mere mild. Han fik amputeret et ben i 2019 og er ikke imponeret over rapporten:

- Det føles, som om at det er hævet op over patienterne. Det er noget, der alene foregår som en snak mellem kirurger, hospitalsledelser og den politiske del af sygehusvæsenet.

- Man har ikke været nede der, hvor det gør ondt, nemlig hos os, der har lagt ben til, siger han.

Rapporten har udelukkende kigget på forløbet i Region Midtjylland og ikke kvaliteten af behandlingen.

Tage Andersen føler stadig, at der ikke er blevet taget ordentlig hånd om ham.

- Når nu der rippes op i det hele, så har jeg brug for, at de læger, der har behandlet mig oven fra og ned, får at vide, at det altså er et menneske, de har med at gøre. Det er ikke en maskine, de skal reparere, siger han.

Lige nu kigger Patienterstatningen på Tage Andersens sag og vurderer, om han er berettiget til at få erstatning for amputationen af hans ben.

Kühnau: Vi fik et forkert resultat

I den nye rapport står der, at det er ’påfaldende’, at den oprindelige analyse, der satte hele sagen i gang i foråret, ikke blev kvalitetssikret, før den blev offentliggjort.

Analysen fra professor Kim Houlind sammenligner Region Midtjylland med det øvrige Jylland og kommer frem til, at der i gennemsnit er blevet amputeret 47 flere patienter hvert år.

Men sammenlignes Region Midtjylland i stedet med hele Danmark, som det efterfølgende skete i en landsdækkende analyse fra Regionernes Klinisiske Kvalitetsprogram (RKKP), ligger amputationsraten højere andre steder – blandt andet i Region Sjælland.

Det ærgrer Anders Kühnau, at regionen ikke var skarpere til at få sikret kvaliteten i den oprindelige analyse.

- Men når man får sådan en ekstern analyse, skal man ikke sidde på den. Så ville vi blive beskyldt for at holde oplysninger tilbage. Men i bagklogskabens klare lys skulle vi have været stærkere på, hvilken metode der ligger til grund for sådan en analyse, når vi bestiller den fra en ekstern part.

- Der havde vi en indflydelse på selve metoden, og det var ikke den rigtige metode, man valgte her. Derfor fik man også det forkerte resultat. Det kan ærgre mig i dag, at vi ikke var skarpere på det, siger regionsrådsformanden.

At det ikke skulle være 'den rigtige metode', der blev brugt i den oprindelige analyse, afvises af forfatteren bag, professor Kim Houlind.

- Det var fuldstændig den samme måde, som man valgte at gøre det på i RKKP-analysen. Det viser jo nok, at det ikke havde gjort den store forskel, hvis man havde haft nogle andre øjne på min analyse, siger Kim Houlind.

Tilbage står nu, at Region Midtjylland efter en gennemgang af 2.200 patientforløb med benamputationer vurderer, at 194 af dem kan have et erstatningskrav.

- Jeg kan godt forstå, at for den enkelte patient er det ligegyldigt, hvilken rapport der kommer. Man mangler et ben, og det er jo helt forfærdeligt for de mennesker.

- Og der er også sket fejl i Region Midtjylland i de seneste år. Derfor har vi også gennemgået de her 2.200 patientforløb og fundet, at 194 kan have et erstatningskrav, siger Anders Kühnau.

Han afviser, at sagen fortsat kan kaldes 'en skandale'.

164 benamputerede borgere i Region Midtjylland har søgt om erstatning i Patienterstatningen. Foreløbig har fem fået tilkendt erstatning – 139 afventer fortsat en afgørelse.