Sikrede institutioner bruger ulovlige alarmer for at holde styr på unge

To institutioner for helt unge bruger døralarmer. Ulovlige, men nødvendige, mener ledelsen

Døralarmer fortæller personalet på institutionen Grenen ved Grenå, hvis unge beboere forlader værelset. Det er ulovligt - men nødvendigt, mener områdeleder Lars Emil Andersen. (Foto: © Frank Sørensen, DR)

To af landets mest sikrede institutioner for børn og unge bruger døralarmer, selvom de faktisk er ulovlige. Men alarmerne er nødvendige, mener ledelsen på institutionerne Grenen og Koglen i Region Midtjylland.

På de to institutioner sikrer en automatisk døralarm nemlig, at personalet får besked, når de unge, der kan være kriminelle eller til fare for sig selv, forlader deres værelse.

Alarmerne er i strid med loven. Alligevel mener områdechef for institutionerne Lars Emil Andersen, at metoden er altafgørende for at opretholde sikkerheden. For eksempel var der i august et slagsmål mellem to beboere.

- Vi får en alarm og løber ned til dem. De er i voldsomt slagsmål, og den ene er faktisk tæt på at blive kvalt og dø. Hvis ikke døralarmerne havde været der, var vi nok kommet for sent, og så kunne det have haft en fatal udgang, siger Lars Emil Andersen.

Der er otte sikrede institutioner i Danmark, og det er kun Grenen og Koglen, der bruger døralarmerne. Her håber de på, at metoden kan gøres lovlig.

"Alarmer er en glidebane"

Flere magtmidler er en forkert løsning, mener til gengæld Tina Maria Larsen, forstander på den sikrede institution Kompasset i Nordjylland.

- Der er risiko for en glidebane, hvis vi tillader den slags. Der er en grund til, at det er socialpædagogiske opholdssteder, vi anbringer børn og unge på – og ikke i fængsel. Det skal vi værne om, siger Tina Maria Larsen.

Ifølge Steven Eriksen, der selv har boet på den sikrede institution Koglen, er døre med alarmer dog ikke et problem.

- Jeg synes, at det skulle være lovligt. Det er jo for de unges egen sikkerhed.

Institutionerne har nu fået et påbud fra Social Tilsyn Midt om at fjerne døralarmerne, inden der er gået et halvt år, men i stedet håber de på at få ændret loven. Og de får opbakning fra formanden for regionsrådet i Midtjylland, Bent Hansen (S).

- Sikrede institutioner er jo sat i verden for, at unge mennesker, der har gjort noget personfarligt, helst skulle holdes inde. De skulle gerne komme i et forløb og blive rettet op, så de kan få en ordentlig tilværelse senere hen, siger Bent Hansen.

- Det er en rigtigt god idé at få ændret loven, så man giver den mulighed. Det tror jeg vil give en ekstra mulighed i den daglige pædagogiske indsats.

Mercado vil se på regler

Sagen er nu endt på Christiansborg hos den konservative børne- og socialminister Mai Mercado (K).

- Jeg bliver selvfølgelig bekymret, når der er en ung, der overfalder en anden ung i en grad, så det kunne være endt med dødelig udgang, hvis ikke man havde haft sådan en døralarm. Det er klart, at det gør indtryk, siger hun.

Ministeren vil nu undersøge sagen og se om døralarmerne i fremtiden kan bruges på de sikrede institutioner - på lovlig vis.

- Der må jeg indskærpe, at man selvfølgelig ikke skal bryde loven. Når det er sagt, så vil jeg kigge på, om regelsættet er det rigtige, siger Mai Mercado.