Hvordan hænger det sammen, at en lægefaglige direktør skal forlade sit job, fordi han har "misligholdt sin ansættelse", men alligevel får knap 2,5 millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse?
Det spørgsmål stiller rigtig mange i kølvandet på, at to topchefer på Aarhus Universitetshospital i tirsdags blev fyret.
- Alvoren er så stor, at vi har indgået fratrædelsesaftaler med to direktører, lød det fra Pernille Blach Hansen, regionsdirektør i Region Midtjylland.
Beslutningen blev blandt andet taget på baggrund af en 167 sider lang rapport lavet af statens advokat, Kammeradvokaten, der ifølge regionsdirektøren retter en "sønderlemmende kritik" mod Aarhus Universitetshospital i kræftsagen.
Rapportens vurdering af, hvad der er foregået på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, indeholder flere konklusioner om decideret ulovlig praksis og grove fejl begået "med overlæg".
Alligevel får lægefaglig direktør Claus Thomsen, der fratræder, fordi han "misligholdt sin ansættelse", knap 2,5 millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse - plus knap en million kroners løn i opsigelsesperioden.
Lektor: Udgangspunkt er 'endelig' aftale
Ifølge Natalie Videbæk Munkholm, der er lektor i arbejdsret ved Aarhus Universitet, forstår hun godt, hvorfor folk undrer sig.
- Det kan godt virke mærkeligt for os andre helt almindelige mennesker, at man har begået en fejl, men at man så stadig får penge med, siger hun.
Men den slags fratrædelsesaftaler er som udgangspunkt det, der kaldes fuld og endelig, fortæller Natalie Videbæk Munkholm. Altså er sagen lukket helt.
- Den opsagte skal ikke komme rendende bagefter for at få flere penge for noget, man mener at være berettiget til. Og dem, der opsiger, kan heller ikke bagefter komme og sige, at vedkommende har fået for mange penge.
Ifølge lektoren vil man i forhandlingen om fratrædelsesaftalen undersøger alle mulige scenarier.
- Man sørger for, at aftalen er så vandtæt som muligt. Så udgangspunktet er, at man ikke tager den op igen, men jeg ved ikke, hvad der dukker op i sagen, eller hvad der er forhandlet om, så det bliver interessant at se, siger Natalie Videbæk Munkholm.
Hun kalder i udgangspunktet sagen "klassisk", men nu er der så kommet flere politianmeldelser mod både Region Midtjylland og Aarhus Universitetshospital, efter at fratrædelsesaftalen er underskrevet. Og det er lidt specielt, medgiver lektoren.
- Det vil jeg da følge med interesse. Om det kommer til at spille en rolle, og nogen kommer til at tage fratrædelsesaftalerne op til genforhandling, hvis der viser sig at være blevet begået strafbare handlinger, må vi se. Men min umiddelbare vurdering er, at det gør man ikke, siger Natalie Videbæk Munkholm.
Sundhedsjurist: Endelige afgørelse
Heller ikke Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet, vurderer, at der bliver pillet ved aftalen, selv hvis det kommer til en straffesag.
- Selvom de bliver dømt, så vil man i fratrædelsesaftalen have skrevet ned, at den er til fuld og endelig afgørelse. Så man har taget højde for, hvad der eventuelt ville kunne ske, siger han.
Kent Kristensen hæfter sig også ved, at fratrædelsesaftalen er indgået på et tidspunkt, hvor man er bekendt med, at hospitalsledelsen har begået fejl med overlæg.
- Så man er klar over, at de har brudt nogle klare regler og tilsidesat deres tilsynspligt ved at undlade at gribe ind. Og selvom der eventuelt skulle falde en dom i sagen, ændrer det ikke på forudsætningerne for aftalen, siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra lægefaglig direktør Claus Thomsen.
DR Nyheder har spurgt Region Midtjylland, om de vil forholde sig til, hvorvidt fratrædelsesaftalen kan blive genåbnet, hvis Claus Thomsen eventuelt dømmes i en straffesag.