Den samlede konklusion fra Kammeradvokaten er, at Aarhus Universitetshospital har lavet "meget grove" fejl - endog bevidst.

Det centrale er, at flere hundrede kræftpatienter har ventet for længe på en operation på mave- og tarmkirurgisk afdeling på AUH. Kræftpatienter har ret til at blive opereret senest to uger, efter de bliver tilbudt operationen.

DR har kunnet fortælle, at 313 patienter har ventet op til ti uger på den konkrete afdeling i perioden fra januar sidste år til og med marts i år.

Kammeradvokaten kommer frem til, at den måde, Aarhus Universitetshospital har administreret reglerne om maksimale ventetider på, "har været behæftet med en række retlige fejl".

- Disse fejl må karakteriseres som endog meget grove, henset til reglernes betydning for patienternes helbredelse, at der er tale om livstruende sygdomme, omfanget af involverede patienter, fejlenes antal, klarhed og alvor samt det forhold, at hospitalet begik fejlene med overlæg, lyder det i rapporten.

Ifølge Rasmus Grønved Nielsen, der er lektor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet og har fulgt kræftsagen tæt, er kritikken af hospitalet i rapporten generelt af en voldsom karakter.

- Rent juridisk er det meget alvorligt. Det er "grove" fejl og "klare" fejl. Det bliver dårligt mere alvorligt, siger han.

Ventetiden kan have forværret patienternes sygdom og sågar have kostet menneskeliv. Det har ledelsen på hospitalet erkendt.

Ifølge Kammeradvokaten er økonomiske hensyn blevet prioriteret over lovbundne regler om maksimale ventetider for patienterne.

- Det er en klar og meget grov retlig fejl. Den ulovlige prioritering af økonomiske hensyn forud for opfyldelsen af patienternes rettigheder har efter vores vurdering ført til yderligere en række klare og alvorlige retlige fejl, konkluderer statens advokat i rapporten.

Netop kritikken af de økonomiske hensyn, der er sat over patientrettigheder, er kernen i kræftsagen, lyder det fra Rasmus Grønved Nielsen.

- Det har sat en dominoeffekt af ulovlig prioritering i gang, siger han.

Ledelsen på Aarhus Universitetshospital har hidtil fastholdt, at hospitalet har fulgt reglerne for langt de fleste af de 313 patienter. Hospitalet har henvist til, at patienterne accepterede, at der var længere ventetid på operationerne.

Men flere patienter har fortalt til DR, at de ikke mener, de har haft et reelt valg. Det bakker Kammeradvokaten dem op i.

DR har dokumenteret, at patienterne ikke blev oplyst om, hvilke andre muligheder de havde end at acceptere ventetiden på AUH. En patient har ret til at få undersøgt mulighederne for behandling et andet sted i Danmark eller i udlandet, når hospitalet ikke kan overholde den maksimale ventetid. Over 250 patienter blev helt afskåret fra tilbud om udlandsbehandling, mens andre fik fejlagtig information om det.

Kammeradvokaten kommer frem til, at Aarhus Universitetshospital har fået patienternes samtykke til at overskride de maksimale ventetider uden at give patienterne tilstrækkelig information.

Det gælder særligt de patienter, der skulle have lavet en såkaldt HIPEC-operation (en kompliceret operation, som nationalt kun laves på Aarhus Universitetshospital).

DR har kunnet dokumentere, at de patienter fik at vide, at de ville miste deres plads i køen til en operation i Danmark, hvis de ville have udlandsmuligheden undersøgt.

Informationen til de patienter og administrationen af ventelisten havde ifølge Kammeradvokaten "til formål at få patienterne til at fravælge behandling på hospitaler i udlandet og acceptere overskridelser af de maksimale ventetider for deres operationer".

- Disse patienter blev udsat for et klart ulovligt og utilbørligt pres, lyder det i rapporten.

Til trods for at mave- og tarmkræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital langt fra kunne overholde de maksimale ventetider, har hospitalet ikke en eneste gang alarmeret Sundhedsstyrelsen om problemerne ved at indberette overskridelserne.

Hospitalsledelsen har erkendt, at man i 13 af de 313 tilfælde burde have indberettet de for lange ventetider, men i de resterende tilfælde forklarer ledelsen sig med, at patienterne selv accepterede at vente for længe.

Kammeradvokaten afviser den forklaring og kalder det "en alvorlig overtrædelse af hospitalets indberetningspligt", at Sundhedsstyrelsen ikke blev orienteret.

- Havde hospitalet overholdt sin indberetningspligt, kunne Sundhedsstyrelsen have grebet ind langt tidligere i forløbet, lyder det i Kammeradvokatens rapport.

DR har også afdækket, at patienter, der klagede over at måtte vente for længe på deres operation, kom foran i køen. Også det får skarp kritik i rapporten.

Kammeradvokaten vurderer, at der er sket klare brud på sundhedsloven.

Hospitalet fulgte ifølge statens advokat "en praksis for fremrykning af ressourcestærke patienter og patienter, som ønskede behandling ved et udenlandsk hospital, der har været klart ulovlig og i strid med sundhedslovens grundlæggende princip om let og lige adgang til behandling i sundhedsvæsenet".

DR har talt med flere patienter, der er blevet rykket frem på ventelisten, efter de har klaget over ventetiden. En af dem er Nanna Jessen - læs hendes historie her.

Få et overblik over alle afsløringer, der fik kræftskandalen på Aarhus Universitetshospital til at rulle her.