Vred formand for benamputerede kalder sundhedsdirektør elitær og arrogant

Benamputerede tages som gidsler i en læringsproces, mener formand for Amputationsforeningen.

Marianne Palm fik amputeret sit lårben for 11 år siden efter en trafikulykke. I dag er hun formand for Amputationsforeningen. (Foto: © Marlene Zøllner - Manly, DR)

Elitært. Akademisk. Og helt horribelt.

Der bliver ikke lagt fingre imellem, når de benamputeredes formand, Marianne Palm, karakteriserer et nyt indlæg i magasinet Dagens Medicin skrevet af sundhedsdirektør Jens Winther Jensen på bagkant af den meget omtalte amputationssag.

Her stiller Jens Winther Jensen spørgsmål ved, om variation i sundhedsvæsenet er et problem.

I amputationssagen er netop variation kernen og en af årsagerne til, at der nu er identificeret patienter, som muligvis kunne have undgået amputation med tidligere behandling.

- Jeg blev rasende, da jeg læste det. Vi taler ikke om en vorte, nogle mandler eller en blindtarm, der fejlagtigt er blevet fjernet. Vi taler om et eller to ben, som man måske kunne have undgået at få amputeret, siger hun.

Jens Winther Jensen repræsenterer Regionernes Kliniske Kvalitetsdatabaser (RKKP), der har til formål at belyse sundhedsvæsenets indsats og resultater for en afgrænset gruppe af patienter.

Det er blevet fastlagt i en national RKKP-analyse, at der er store regionale forskelle i antallet af benamputationer. På den baggrund har flere regioner sat gang i omfattende undersøgelser af benamputeredes patientforløb.

Knap 200 kan have erstatningskrav

I sit indlæg taler Jens Winther Jensen for, at variationen i behandlingen på tværs af det danske sundhedsvæsen måske ikke er så skidt – og bruger amputationssagen som eksempel:

- Det er på tide, at vi ikke per automatik stempler variationen som et problem. Men ser nuanceret på, at variation også er en mulighed for læring og udvikling, skriver Jens Winther Jensen:

- RKKP bliver ofte spurgt, om der på andre områder i sundhedsvæsenet er sager, der ligner amputationssagen. Det er jeg overbevist om. Men jeg er lige så sikker på, at vi aldrig får dem frem i lyset og lærer af dem, hvis reaktionen er af samme karakter og omfang, som det vi har set over de sidste par måneder, fortsætter sundhedsdirektøren i indlægget.

Flere benamputerede har klaget til Patienterstatningen allerede. Fire borgere i Region Midtjylland har fået tilkendt erstatning indtil videre.

I Region Midtjylland er gennemgangen af mere end 2.200 benamputeredes journaler netop afsluttet.

Konklusionen fra regionens specialister er, at knap 200 af dem anbefales at søge erstatning hos Patienterstatningen, fordi det vurderes, at deres amputation muligvis kunne være undgået.

Det tal er noget lavere, end der oprindeligt var mistanke om, efter at Region Midtjylland i april offentliggjorde en opsigtsvækkende rapport om benamputerede. Her lød det, at op mod 500 over en tiårig periode muligvis kunne have undgået amputation.

Men regionsrådsformand Anders Kühnau erkender, at de knap 200, der nu kan have krav på erstatning, ikke var fundet, hvis den oprindelige analyse aldrig var blevet lavet.

- Han siger 'pyt'

Derfor falder det også Marianne Palm for brystet, at Jens Winther Jensen nu taler for, at variation er en god ting på baggrund af, hvad statistikkerne viser.

- Et eller andet sted siger han, at 'pyt, nogle blev amputeret på vejen, og det må vi så bare lære noget af, og vi kan godt tåle variation i vores sundhedssystem’. Det er ikke okay, for det er så omfattende at miste et ben, siger hun.

- De skal ikke lave læring på folk, der resten af livet skal leve uden et eller begge ben. Det er en arrogant tilgang, og jeg er vred på alle borgernes vegne. Vi skal ikke være gidsler i sådan en læringsproces inde hos alle akademikerne og de elitære, der elsker statistikker, siger Marianne Palm, der selv fik amputeret lårbenet for 11 år siden efter en trafikulykke.

I stedet for at kigge på statistikker, vil hun ned på brugerniveau og finde ud af, hvad der egentlig er sket på de enkelte karkirurgiske afdelinger, hvor benamputerede muligvis kunne have fået en bedre behandling og dermed undgået amputation.

- De må lave deres læringsprocesser ud fra nogle andre og mindre alvorlige ting. Man laver heller ikke læringsprocesser, formoder jeg, på alvorlig kræft eller trafikulykker.

Men er det ikke et vilkår i sundhedsvæsenet, at der er variation, og at det faktisk ikke behøver være skidt?

- Selvfølgelig er der variation, men det skal ikke være baseret på statistikker. Det skal da baseres på, at der er en sygeplejerske eller en læge, der holder den enkelte borger i hånden og siger, at her kan vi ikke nå at redde dit ben:

- Og så bliver der sørget for, at man får den bedst mulige amputation, træning efterfølgende og gode proteser. Det skal ikke laves om til statistikker, hvor den enkelte ikke mødes med sine behov, siger Marianne Palm.

Direktør: Nogle skal gå foran

Jens Winther Jensen afviser Marianne Palms udlægning af sit indlæg.

Jens Winther Jensen er direktør i RKKP. (Foto: © KIRSTEN ADLER)

- Jeg synes ikke, vi svæver rundt oppe i en helikopter. Jeg synes, vi bruger den her type sager til på baggrund af de data, der findes i sundhedsvæsenet, at skabe læring og forandringer, siger han og understreger, at han har den dybeste sympati respekt for hver eneste patient, som muligvis har mistet deres ben, selvom det kunne være undgået:

- Det er helt urimeligt, at en patient ved en fejl kan få amputeret et ben. Men det er endnu mere ulykkeligt, hvis vi ikke lærer af amputationssagen, siger Jens Winther Jensen.

I en national analyse fra RKKP fremgår det, at Region Nordjylland og Region Hovedstaden har færre benamputationer end for eksempel Region Midtjylland.

Det er netop variationer som dem, der kan skabe forandringer andre steder, mener Jens Winther Jensen.

- Så kan vi jo få den her variation til at blive mindre i de kommende år. For at lære er vi nødt til at have nogle, der går foran og viser vejen. Derfor må vi tage ved lære af dem, der faktisk gør det godt. Det ser vi så i data, siger han.

I kølvandet på amputationssagen har Region Midtjylland besluttet at øge kapaciteten til karkirurgisk behandling, vedtaget en udviklingsplan for karkirurgien og afsat 20 millioner kroner til at styrke karkirurgien og fem millioner kroner til forebyggende tiltag.