Drop karakterkravet, og giv erhvervsskolerne mulighed for at vurdere de unge ved hjælp af samtaler.
Sådan lyder budskabet fra Kim Normand, der er direktør på Center for Erhvervsrettede Uddannelser Lolland Falster, fordi færre starter på en erhvervsuddannelse efter den nye reform af erhvervsuddannelserne trådte i kraft for tre år siden.
Lige nu er der et karakterkrav på to i dansk og matematik, men det udelukker for mange mulige elever, mener direktøren.
- Der er ikke nogen grund til at lukke dørene for alle, der ikke har de karakterer, som giver adgang. Vi skal have lov til at kunne vurdere de her mennesker igennem dialog og tage stilling til, om de ville kunne gennemføre en uddannelse.
- Ellers er vi på vej mod en katastrofekurs, siger han.
Kim Normand bliver bakket op af Mads Kragh, direktør for Væksthus Sjællands.
Ifølge ham har de stramme karakterkrav, der kom med reformen, medført en massiv mangel på håndværkere allerede nu.
V bakker ikke op
Men på Christiansborg er Louise Schack Elholm, medlem af undervisningsudvalget for Venstre, uenig. Hun mener tværtimod, at folkeskolerne skal blive bedre til at gøre børn og unge dygtigere, så de kan blive optaget på erhvervsskolerne:
- Vi bliver nødt til at sikre os, at vi har et fagligt niveau, så man kan få noget ud af sin uddannelse, og niveauet ikke falder så meget, så selv de dygtigste falder fra, siger hun.
I sommeren 2017 begyndte knap 27.000 elever på en erhvervsuddannelse. Det er otte procent mindre end i sommeren 2016.