Det var da Alex Bødiker en morgen sad ved morgenbordet med sin datter og en kop kaffe. Han husker, at han stillede hende et spørgsmål og hældte lidt kaffe i munden.

Så vågner han af, at hans datter siger:

- Far, du sover!

Alex Bødiker var faldet i søvn med kaffen i munden, men det var ikke bare almindelig morgentræthed skulle det vise sig. Alex Bødiker fra Haderslev er en af de 200.000 danskere, som overlæger estimerer lider af søvnapnø.

En lidelse, som betyder, at han holder pauser i vejrtrækningen om natten. Da det var allerværst, holdt han vejret 60 gange i timen. En vejrtrækningspause i minuttet.

Flere bliver diagnosticeret

Mennesker, der lider af søvnapnø, har tegn som højlydt snorken, ufrivillige vejrtrækningspauser og en træthed, der dominerer hverdagen.

Den diagnose, er der flere mennesker, der får.

I 2013 gik 7.527 personer til lægen og fik diagnosen, mens det tal i 2016 var steget med 20 procent til 9.034 personer.

Stigningen skyldes flere ting, fortæller Poul Jennum, der er overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin og professor ved Københavns Universitet.

- Igennem flere år har vi øget antallet af patienter, som vi undersøger for søvnapnø. Derudover relaterer søvnapnø sig også til andre sygdomme som overvægt og diabetes, siger han.

De første udenlandske læger beskrev sygdommen allerede i 1965. Sygdommen er derfor ikke ny, men årsagen til, at der er en stigning i disse år kan også skyldes øget opmærksomhed på diagnosen.

Det mener Lars Gano, ledende overlæge på øre-næse-halsafdelingen på Sydvestjysk Sygehus:

- Der er kommet et større fokus på søvnapnø de seneste 10-20 år. Det skyldes formentlig, at en stor del af befolkningen faktisk sover med pauser i vejrtrækningen, som kan være helt normale, hvis de er få, siger han.

På Lars Ganos afdeling i Esbjerg er antallet af patienter med søvnapnø næsten fordoblet.

Store konsekvenser for hverdagen

Inden Alex Bødiker gik til lægen og fik diagnosen, husker han kun træthed. Han sammenligner sit forhold til søvn med at være en alkoholiker, som altid tænker på, hvornår man kan få en drink, siger han:

- Jeg var aldrig oplagt, aldrig koncentreret nok, og jeg var evindeligt træt. Det eneste, der fyldte i mit hoved, var, hvornår jeg kunne sove igen.

Det betød blandt andet, at han eksempelvis under møder har præsteret, at gå ud på toilettet og sove et par minutter, for at han kunne hænge sammen. Det var til stor frustration, siger han:

- Jeg sov aldrig, og det påvirkede alt i min hverdag.

Det kan være farligt at gå rundt med en ubehandlet søvnapnø i længere tid, understreger overlæge og professor Poul Jennum.

- Søvnapnø er en stærk risikofaktor for sidenhen at udvikle hjertesygdomme, blodprop i hjernen, og den er forbundet med sociale problemer, risiko for søvnanfald og trafikfarlighed, siger han.

Ifølge Poul Jennum er der over 200.000 danskere, som statistisk set har søvnapnø. Siden 2002 har man diagnosticerert 80.000 personer, siger han.

Det betyder, at der ifølge estimatet stadig er mange, som går rundt med sygdommen uden at komme til læge.

Alex Bødiker er i dag meget taknemmelig for, at han den morgen tog sig sammen og gik til lægen. I dag sover han godt hver nat på grund af en maskine, han skal have over munden.

Det ligner lidt en maske, som han efter noget tids tilvænning er blevet meget glad for, siger han:

- Nu har jeg masken, og jeg er totalt afhængig af den, for den betyder, at jeg sover godt. Har jeg den ikke med et sted, så sover jeg forfærdeligt igen.