19-årige Amanda Slaikjær har forsøgt at begå selvmord så mange gange, at hun ikke har tal på det.

Men hjælpen i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Esbjerg har kun ligget en halv times køretur fra Varde, hvor hun er vokset op.

- Jeg havde et ret massivt behov for at få hjælp i psykiatrisk afdeling. Jeg var nok indlagt cirka hver anden uge, fortæller hun.

I fremtiden kan det dog være slut for børn og unge at få akut hjælp i Sydvestjylland. I dag beslutter de syddanske regionsrådspolitikere nemlig, om de vil lukke den døgnbemandede akutmodtagelse og sengepladserne i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Esbjerg.

I stedet skal de unge køre til Aabenraa eller Odense for at få hjælp. En køretur på mindst halvanden time, hvis man bor i Varde og to timer, hvis ens hjem ligger på Fanø. Hvis et flertal stemmer for den løsning, kan det få store konsekvenser for unge i Varde, Esbjerg og Fanø Kommuner, advarer Amanda Slaikjær.

- Jeg frygter, at det går galt for mange flere. At flere begår selvmord, selvmordsforsøg og alvorligere selvskade, fordi det er så svært at komme til hjælpen.

Svært at skaffe speciallæger nok

Forslaget om at lukke den døgnbemandede akutmodtagelse og sengepladserne i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Esbjerg, kommer som et led i en større omlægning på området i Region Syddanmark.

I fredags blev forslaget godkendt i Psykiatriudvalget, og dermed tyder alt på, at de store ændringer på Børne-og Ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark bliver vedtaget på regionrådsmødet senere i dag.

Og det ærgrer regionrådsmedlem Sara Darling (SF), der hele vejen igennem har kæmpet for, at psykisk sårbare børn og unge fortsat skal kunne få hjælp i Esbjerg.

- At man skal køre to til tre timer for at få hjælp og få besøg af sine forældre, synes vi ikke, er i orden. Det er en kæmpe forringelse, siger hun.

Ønsket om store ændringer kommer blandt andet fordi, det er svært at skaffe speciallæger nok til at kunne holde en høj kvalitet på området. Derudover var der sidste år lang ventetid på at blive udredt i hele Børne- og Ungdomspsykiatrien i Syddanmark.

Derfor er politikerne nødt til at ændre systemet, mener formand for psykiatriudvalget, Mette Bossen Linnet (V).

- Der er desværre ikke noget, der indikerer, at det bliver bedre. Vi er nødt til at handle. Ellers bliver der endnu flere, som har behov for meget hjælp, fordi de har det rigtig dårligt.

En lang køretur forværrer sindstilstanden

Det seneste halvandet år har Amanda Slaikjær, der har diagnosen borderline, haft adresse på et bosted for psykisk sårbare unge i Midtjylland. Her skal hun ud på en halvanden time lang køretur for at få hjælp på en psykiatrisk ungdomsafdeling.

Og det er rigtig langt, hvis man har det dårligt, fortæller hun.

- Det gør, at jeg har det meget sværere, fordi jeg har siddet i en bil uden at få hjælp tidsnok.

Den lange køretur er med til at optrappe situationen, så personalet i ungdomspsykiatrien sommetider er nødt til at bruge mere tvang, oplever hun.

- Der er mange tanker, der larmer inde i hovedet. Og man kan ikke overskue mere, forklarer Amanda Slaikjær.

Det fremmer ikke lysten til at søge hjælp, og derfor udsætter hun også køreturen til psykiatrien langt oftere i dag, end da hun kun havde en halv time, fortæller hun.

Situationerne ender alligevel godt, fordi hun har pædagoger omkring sig døgnet rundt, siger hun.

Da hun boede hjemme, havde hun kun sin far. Og her var det afgørende, at hun kunne få professionel hjælp i løbet af en halv time frem for halvanden til to timer, som i fremtiden kan blive tilfældet for andre unge i Sydvestjylland.

- Jeg ville frygte, at jeg ikke kunne overskue turen og ikke fik hjælp i tide, og det så ville gå helt galt. Altså at jeg forsøgte at begå selvmord eller lykkedes med det.