Farvel til store bededag kræver nedskæringer på skoler: ’Det er os, der har fået aben’

Lærernes ekstra løn for at arbejde på store bededag skal kommunerne selv betale.

Flere af de kommuner, som DR har talt med, håber, at regeringen kommer med en kompensation for den løn, lærerne skal have for at arbejde en ekstra dag. (Foto: © Signe Goldmann, Ritzau Scanpix)

En udvidelse af legepladsen, nye engelskbøger eller brug af vikarer.

Det er nogle af de ting, der måske bliver sparet væk næste år på Trane Skole og Børneby i Tistrup tæt på Varde, fordi store bededag er afskaffet.

Det fortæller skoleleder Jan Wittrup.

- Vi skal se på, om vi kan udskyde en planlagt legeplads, eller om engelskbøgerne kan holde et år mere. Det er den slags, vi kommer til at kigge på, siger han.

Lærere over hele landet skal fremover arbejde på store bededag, og som kompensation får de en lønforhøjelse på 0,45 procent af deres årsløn. Men de penge skal den enkelte skole eller kommune selv finde.

Trane Skole og Børneby ligger i Varde Kommune, hvor man har valgt, at det er op til den enkelte skole at finde pengene til lønudgifter. På Trane Skole og Børneby svarer den ekstra løn til 120.000 kroner om året, fortæller Jan Wittrup.

- Selvfølgelig kommer det til at kunne mærkes. 120.000 er mange penge, siger han.

I Varde Kommune koster det samlet, hvad der svarer til 2,6 lærerstillinger.

Kommuner håber på kompensation

I Aalborg Kommune lander udgiften til lærernes løn på fire millioner kroner. Her svarer det til otte lærerstillinger.

- Fire millioner, man mangler, kan fylde rigtig rigtig meget. Det er ikke fordi, vi har et voldsomt overskud af pengene lige nu, lyder det fra Morten Thiessen (K), der er skolerådmand i Aalborg Kommune.

Børne- og Undervisningsudvalget i Aalborg Kommune skal nemlig finde besparelser for mere end 100 millioner kroner fordelt over de kommende tre år.

- Det kommer til at gøre ondt på alle, har Morten Thiessen tidligere udtalt om de store besparelser.

Derfor håber han, at der følger en kompensation med regeringens beslutning om at gøre store bededag til en arbejdsdag.

- Dem, der træffer beslutningen, er vel også dem, der skal betale festen, siger Morten Thiessen.

Den holdning deler han med Christina Lykke Eriksen (SF), der er udvalgsformand for Børn og Unge i Frederikshavn Kommune.

Her svarer den ekstra udgift til løn til 2-2,5 lærerstilling om året, vurderer hun. Og hun afviser ikke, at pengene skal findes ved af fyre lærere eller skære i vikarbudgettet, hvis der ikke kommer en kompensation fra regeringen.

- Det er os, der har fået aben. Man har truffet en beslutning, så jeg regner med, at man som politiker har truffet den med åbne øjne. Vel vidende at det også har nogle konsekvenser ude i virkeligheden, siger hun.

Skoler skal selv dække lønudgifter

Ligesom i flere andre kommuner har politikerne i Varde Kommune i denne uge valgt at sende udgiften videre ud til skolerne. De må selv finde besparelser, der svarer til lønstigningen, siger fungerende udvalgsformand Lars Teglgaard (V).

- Vi har besluttet, at skolerne skal holde det indenfor den ramme, de har fået tildelt. Det betyder, at der ikke følger ekstra penge med.

På Trane Skole og Børneby så skoleleder Jan Wittrup ellers gerne, at de kunne blive kompenseret, så skolen ikke selv skal finde de 120.000 kroner i næste års budget. Men han er også indstillet på, at der ikke kommer nogen hjælp.

- Så længe, det ikke er finansieret af regeringen, ligger regningen hos os. Og det skal vi jo finde ud af at løse, siger han.

Hverken undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) eller beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ønsker at stille op til interview.