Med lidt ekstra hjælp kan mange unge, der har fysiske eller psykiske udfordringer, få sig en videregående uddannelse.

Og det kan for nogle betyde forskellen mellem et job eller et liv på offentlig forsørgelse.

Det siger Louise Bøttcher, der er lektor i neuropsykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet.

- En stor andel fra den her gruppe kan flyttes fra at ende på overførselsindkomst til at forsørge sig selv. De kan få job, og det højner livskvaliteten, siger Louise Bøttcher.

Hun er mangeårig forsker i handicap, læring og udvikling.

- Dine muligheder for at få et job med en uddannelse, i forhold til hvis du ikke har en uddannelse, er kæmpestor. Og det er, uanset hvilken funktionsnedsættelse du har, siger hun.

Antal studerende på sps-støtte er stærkt stigende

Og flere studerende søger ekstra hjælp til at gennemføre en uddannelse.

Antallet af studerende på såkaldt specialpædagogisk støtte på videregående uddannelser er kraftigt stigende.

Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet fik 16.000 sidste år hjælp via ordningen.

Det er mere end en femdobling de seneste ti år.

Specialpædagogisk støtte - også kaldet SPS-støtte - er en bred vifte af hjælp.

Det kan være ekstra støttetimer eller mentorhjælp, hvis den studerende for eksempel lider af angst, depression eller har ADHD.

Men det kan også være it-støtte til ordblinde eller praktisk hjælp til kørestolsbrugere.

Og stigningen skyldes blandt andet, at stadig flere unge slås med psykiske problemer, siger Louise Bøttcher.

- Allerede når de starter på en uddannelsesinstitution, er mange studerende klar over, at de har de her problemer.

Samtidig er uddannelsesinstitutionerne blevet bedre til at informere om ordningen, siger hun.

Og hjælpen kan betyde forskellen på, om unge med fysiske eller psykiske udfordringer kan gennemføre en uddannelse, siger hun.

- På den måde kan de koncentrere sig om studiet, i stedet for at det handler om ens funktionsnedsættelse.