Det er langt fra alle små byer i Danmark, som er kommet med i kommunernes planer om fjernvarme.

I stedet er det op til byernes ildsjæle selv at finde ud af en løsning, hvis de vil have fælles varmeforsyning.

Men sådan en stor og vigtig opgave burde styres af staten eller kommunerne, mener Helge Tjell.

Han bor i landsbyen Højen uden for Vejle og er formand for en gruppe borgere, som prøver at få en fælles varmepumpe op at køre i byen.

- Der er fælles strømforsyning, fælles affaldssortering og drikkevand. Men når det kommer til en kæmpestor post som varme, så lægger man det ud til nogle amatører, som vi jo basalt set er, siger Helge Tjell.

Det burde i stedet være eksperter med mere viden, der tager initiativ og beslutter, hvad der er bedst.

- Varmen er noget af det, der koster allermest i en husholdning. Og det overlader man lidt til tilfældigheder, siger Helge Tjell.

Her fortæller Helge Tjell fra Højen, at han mener, at varmeforsyning bør være en fælles samfundsopgave.

Professor: Man mister sammenhæng i forsyningen

Kommunerne, KL og Dansk Fjernvarme står klar med hjælp til de landsbyer, der gerne vil i gang.

Men initiativet til at tage hul på opgaven skal komme fra de enkelte landsbyer.

Og det er problematisk, lyder det fra Henrik Wenzel, der er professor ved Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet.

Han er enig med Helge Tjell fra Højen i, at det bør være en samfundsopgave. Det kan ikke overlades til et lokalt initiativ, om der kommer fjernvarme eller ej.

- Det er en stor opgave at finde ud af, hvad der er den rigtige måde at gøre det på. Jeg synes, at der mangler støtte og opbakning til at få de rigtige og robuste løsninger i fremtiden, siger han.

- Det virker ikke på mig som om, man fra statens og regeringens side har forstået, hvor vigtigt det her er.

Henrik Wenzel mener, at der er behov for en meget stærk national styring for at få etableret og drevet et effektivt varmenet.

- Det kræver en fælles løsning, og det er svært at gøre lokalt, siger han.

Det kan for eksempel ske ved, at Kommunernes Landsforening går sammen med eksisterende fjernvarmeselskaber og finder forskellige varmemodeller for forskellige bysamfund.

- Når de har regnet modellerne igennem, kan borgerne se, hvad det kommer til at koste i fremtiden. Så kan man få folk med på en lokal varmeløsning med det samme, mener Henrik Wenzel.

Her fortæller Henrik Wenzel, at han mener, at staten og regeringen ikke er klar over, hvor vigtig opgaven med fælles varmeforsyning er.

Det tager tid at blive enige

I Højen mener Helge Tjell, at det fælles varmeprojekt kunne være meget længere fremme, hvis gruppen havde fået professionel hjælp fra starten.

For det er svært at arbejde så effektivt, som man kan i en virksomhed, når så mange frivillige er involveret.

- Her foregår tingene jo ved, at vi taler sammen og forsøger at blive enige. Og hele den proces tager noget tid, siger Helge Tjell.

Men nu mener han, at gruppen er ved at være klar til at kontakte nogle konsulenter, som kan hjælpe hjælpe varmegruppen med at komme tættere på målet om at få en fælles varmepumpe.

Politikere er ikke klar til at lade stat eller kommune tage over

Men de politikere, DR har talt med, er ikke umiddelbart klar til at lade staten eller kommunerne overtage styringen, når det gælder om at få fælles varmeforsyning i de områder, som ligger udenfor fjernvarmenettet.

Enhedslistens Søren Egge Rasmussen peger på, at det stadig er lovligt at have sit eget fyr til træpiller, gas eller olie.

- Og så længe det er lovligt, kan man jo ikke gå ind og lave en kommunal eller statslig planlægning, som skarpt siger, at der skal være en fælles løsning, siger Søren Egge Rasmussen.

- Og så vi er afhængige af, at nogen frivilligt driver et varmeprojekt.

Socialdemokratiet mener dog, at kommunerne godt kan være med til at løse opgaven. Også selv om de ikke direkte må diktere, hvordan husene skal varmes op i de mindre byer.

- Min forventning er, at kommunerne må være den hjælpende hånd, som der også bliver efterlyst. Og det er jo en dialog, man må tage med KL, siger Lea Wermelin, der er forsyningsordfører i Socialdemokratiet.

I regeringsgrundlaget står der desuden, at der skal nedsættes en national energikrisestab - kaldet NEKST.

Krisestaben skal sikre hurtigere handling på akutte grønne udfordringer som blandt andet udrulning af fjernvarme.