I går var der 100 dage til, at EM i fodbold for kvinder bliver fløjtet igang i England. Og da billetterne blev sat til salg klokken 8 gik der kun 43 minutter, før finalen på Wembley var udsolgt.
Det skriver The Guardian.
Der var mere end 350.000 billetter til rådighed fordelt på alle kampe, og allerede nu er over 240.000 billetter solgt. Det var det samlede antal, der blev solgt til det forrige EM i Holland i 2017.
Danmark er i gruppe med Tyskland, Spanien og Finland.
EM bliver afholdt den 6. til den 31. juli 2022.