En aftale fra 2014 om at halvere brugen af tvang i psykiatrien har haft effekt, når det gælder bæltefiksering, oplyser Sundhedsstyrelsen.
I alt blev 734 færre personer bæltefikseret i 2019/20 sammenlignet med årene før 2014.
Derimod er brugen af andre tvangsformer steget. For eksempel har der været 1.055 flere fastholdelser og 2.289 flere har fået akut beroligende medicin i forhold til 2014. Også antallet af tvangsindlæggelser, tvangstilbageholdelser og tvangsmedicinering er steget.
- Der er arbejdet hårdt for at nedbringe tallene, men vi er nødt til at erkende, at det slet, slet ikke er tilstrækkeligt. siger vicedirektør Helene Probst.
Hun opfordrer især ledere skal sætte fokus på området.