For fem år siden så fremtiden for den ikoniske Palads-biograf i København sort ud.
Teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune havde nemlig besluttet, at bygningen skulle rives ned for at bygge nyt omkring Vesterport Station. Men de planer er nu droppet og ejerne af Palads, Nordisk Film, stiler i stedet efter en modernisering af biografen. Det skriver Berlingske.
Moderniseringen kan dog betyde en delvis nedrivning af biografen, der i 1989 blev malet i de berømte og berygtede pastelfarver udtænkt af billedkunstneren Poul Gernes.
I denne uge leverer Nordisk Film en ansøgning til Københavns Kommune, hvor man beder om, at igangsætte en udvikling af ny lokalplan for området.