Dagens folkeafstemning i Grækenland er en skæbnedag for landets fremtid.

Valgstederne åbnede allerede klokken seks i morges dansk tid, og indtil videre er dagen forløbet roligt.

- Grækerne plejer – de fleste af dem – først at stemme her sidst på dagen, så det er forholdsvist roligt, siger DR’s EU-korrespondent Ole Ryborg, der befinder sig i Athen.

Grækerne skal vælge, om de vil acceptere den række af reformkrav, som blandt andet EU kræver for, at udbetalingen af de såkaldte nødlån til bankerne skal fortsætte.

Bliver det et nej, kan det betyde et græsk farvel til euroen og en genindførsel af drakmen.

Eftertænksom stemning

Perioden op til folkeafstemningen har været præget af demonstrationer og massevis af plakater i bybilledet.

I dag er det dog mere eftertænksomheden end argumenterne, der fylder, vurderer den danske ambassadør i Grækenland, Mette Knudsen.

- Stemningen er præget af, at det er i dag, at man skal træffe en meget alvorlig afgørelse, fortæller hun.

- Efter den meget ophidsede debat, der har kørt frem til i dag, vil jeg tro, at de fleste forsøger at lade lidt eftertænksomhed melde sig her til morgen, inden de afgiver deres meget vigtige stemme.

Fremtid er dyster

I mediebilledet er der især fokus på, hvor alvorlig en situation Grækenland befinder sig i.

Artikler og tv-indslag har nemlig allerede rettet fokus mod morgendagen, der bliver vanskelig lige meget, hvilket resultat dagens folkeafstemning afføder.

- Der er ikke nogen lette løsninger på Grækenlands udfordringer, siger Mette Knudsen.

Valglokalerne i Grækenland lukker klokken 18 dansk tid, og så håber mange på, at valgresultatet er klar omkring klokken 21, fortæller Ole Ryborg.

- Problemet er, at hvis det er et meget tæt resultat, så kan det være svært at forudsige, for vi har jo både stemmerne på fastlandet og på de her 1.400 græske øer, siger han.

To års forbrug af sminke

Usikkerheden omkring Grækenlands fremtid har gennem længere tid præget landet, hvilket blandt andet har ført til lukkede banker, så mange grækere måtte gå forgæves til hæveautomaterne.

Dog kan de stadig bruge deres såkaldte debit-kort, hvilket svarer til dankortet, og det har fået mange til at købe stort ind, fortæller Ole Ryborg.

- Jeg talte med én, der havde købt sminke til to års forbrug, og mange tanker bilen fuld, siger han.

Flere hæveautomater er desuden løbet tør for ti og 20 euro-sedler, så der kun kan hæve 50 euro-sedler.

- Jeg har hørt om turister, der ankommer med penge, men fordi det er 50 euro-sedler, mangler der vekselpenge, fortæller han.

- Så man kan se, at det påvirker den græske hverdag, men uden at det på nogen måde skaber panik, siger Ole Ryborg også.