Det er kun ni dage siden den græske regering afbrød forhandlingerne i Bruxelles om muligheden for at låne flere penge.
Mens græske forhandlere forrige fredag sad i et mødelokale i Bruxelles sammen med kreditorerne og forhandlede om flere penge, så kom besked fra Athen, at premierminister Alexis Tsipras ville sende låneaftalen til folkeafstemning.
Beskeden kom som et chok i Bruxelles – selv om den vel egentlig var ventet – i hvert tilfælde i dele af Grækenland.
Fra slemt til værre
Siden meddelelsen om folkeafstemningen er situationen i Grækenland gået fra slemt til værre.
- •
Grækenlands banker er lukkede, og der er indført kapitalkontrol. Grækerne kan i dag hæve og bruge 60 euro om dagen – uanset hvor mange penge de har på kontoen.
- •
Stadig flere virksomheder har lukket midlertidigt, mens de venter på, at bankerne åbner igen.
- •
Usikkerheden i Grækenland har ifølge den græske turist-organisation SETE betydet, at antallet af hotelreservationer er faldet med 50.000 om dagen.
- •
Grækenlands låneaftale med kreditorerne udløb den 30. juni. Så hvis Grækenland skal låne flere penge, så skal der laves en helt ny låneaftale, hvilket tager længere tid.
- •
Den Europæiske Centralbank har i månedsvis stillet ekstra likviditet til rådighed for græske banker. Men ECB har nu sagt nej til at hæve loftet for likviditet yderligere. Det betyder, at græske banker ikke kan få flere kontanter. Og da grækerne kun hæver penge og ikke sætter penge ind i banken, så er forventningen, at de græske banker løber fuldstændig tør for kontanter i løbet af få dage.
Uanset om grækerne stemmer ja eller nej, så er det nødvendigt, at den græske regering handler hurtigt efter folkeafstemningen.
Bankerne kan kun åbne, hvis der er opbakning til det fra Den Europæiske Centralbank. Og ECB kan ikke hjælpe de græske banker før der – som minimum – er udsigt, at der laves en aftale mellem Grækenland og eurolandene om fremtiden for den græske økonomi.
For borgerne i Grækenland haster det, med at finde en løsning på den græske krise. Græske pensionister kan ikke hæve deres pension, nogle supermarkeder har tomme hylder og situationen kan kun blive værre.
Ny låneaftale bliver besværlig
Men for politikerne – både i eurolandene og i Grækenland, bliver det utroligt svært at finde en hurtig løsning.
Alle meningsmålinger peger på tæt løb ved folkeafstemningen. Og uanset om resultatet bliver ja eller nej, så vil det stå klart, at det græske folk er delt.
I Bruxelles vil finansministre fra lande som Tyskland, Holland og Finland være meget tilbageholdende med at låne Grækenland flere penge. En ny låneaftale skal godkendes i de nationale parlamenter og uanset om det er Bundestag i Berlin eller Eduskunta i Helsingfors, så vil både regeringer og nationale parlamenter stille meget hårde krav til Grækenland. For hvis man skal låne nogen penge, så vil man også gerne have en garanti for, at pengene engang bliver betalt tilbage igen.
Stemningen i Bruxelles, i den forhandling som uundgåeligt kommer efter folkeafstemningen, vil uden tvivl være på nulpunktet.
Tilliden mellem parterne er borte. Den græske premierminister Alexis Tsipras har kaldt eurolandenes tilbud til Grækenland for ”afpresning” og den græske finansminister Yanis Varoufakis har karakteriseret tilbuddet som ”terrorisme”.
Grækenland får travlt
I gadebilledet i Athen hænger plakater med den tyske finansminister Wolfgang Schäuble, med teksten:
”Han har suget jeres blod i 5 år. Sig nej til ham”. Næppe et budskab som gør den tyske finansminister mere kompromisvillig i en forhandling i Bruxelles.
Når parterne er så uenige og den gensidige tillid er under nulpunktet, så ville erfarne forhandlere normalt udskyde en forhandling og vente på bedre tider og muligheder.
Men i en situation, hvor forholdene i Grækenland bare bliver værre og værre – dag for dag. Og hvor ikke-handling kun vil forværre situationen endnu mere, så peger alting på, at det er nødvendigt at agere hurtigt.
Selv om kalenderen endnu er gabende tom, så er forventningen, at der blive hektisk mødeaktivitet i Bruxelles i denne uge. Og det er også lysende klart, at der ikke er nogen lette løsninger på bordet.
Det bliver en rodet omgang og resultatet vil med stor sandsynlighed være tættere på de ting grækerne frygter, end på de ting den græske befolkning håber.