DFDS efter nødraketangreb: Håber at kunne sejle til Calais igen tirsdag

DFDS, de strejkende medarbejdere og den franske regering forhandler om en løsning mandag.

Ruten mellem Dover og Calais er en stor én for DFDS, der to færger på ruten og ti daglige afgange. (© DFDS)

Selvom DFDS søndag aften valgte at afbryde de daglige ti afgange mellem Dover og Calais, efter én af færgerne var blevet beskudt med nødraketter, er de mange passagerer på overfarten ikke helt prisgivet.

- For en sikkerheds skyld valgte vi at omdirigere sejladsen til Dunkirk, forklarer DFDS' informationschef Gert Jakobsen.

- Det gjorde vi for lige at få ro på det igen, og så vender vi forhåbentligt snart tilbage.

Ifølge Gert Jakobsen kan DFDS allerede fra tirsdag igen begynde at sejle til og fra Calais igen.

Længere overfartstid

For de mange passagerer på Calais-ruten øges overfartstiden med omkring 30 minutter for at nå til Dunkirk, der ligger små 40 kilometer fra Calais.

Dunkirk er ingen ukendt havn for DFDS, der dagligt har op til 12 afgange til og fra til byen, mens færgeruten mellem Dover og Calais har ti.

Isoleret hændelse

Det er DFDS’ køb af to færger, der har fået spændingerne i Calais til at eksplodere.

Her har tidligere medarbejdere i færgeselskabet My Ferry Link besat de to færger samt blokeret tunnelen under den franske kanal for både bil- og togtrafik samt havneområdet, hvor DFDS’ Calais-rute lagde til.

De ansatte har blokeret trafikken med brændende dæk, og fransk politi har måttet tage hårde metoder i brug for at opløse blokaderne – blandt andet ved at kaste tåregas. Ifølge Gert Jakobsen er det uklart, hvem der affyrede raketterne.

- Vi tror på, at det er en isoleret hændelse begået af en enkelt person. Det har jo været et forløb, der har været præget af følelser, forklarer han.

Blokaderne har også udløst ballade i den store gruppe af indvandrere, som holder til i Calais, hvorfra de forsøger at komme videre til Storbritannien.

Midt i forhandlinger

Eurotunnel, som stod bag My Ferry Link, blev tvunget til at stoppe sin færgedrift, fordi selskabet nærmest havde fået monopol på overfarten.

De omkring 480 franske ansatte var ansat i et medarbejderejet selskab, som var hyret til at levere arbejdskraft til de to færger. Fagforeningen frygter derfor, at 120 ansatte risikerer at miste deres job, nu hvor et andet selskab skal stå for driften af færgerne.

Gert Jakobsen forklarer, at der mandag er forhandlinger i Paris mellem DFDS, de strejkende medarbejdere samt den franske regering, som har valgt at gå ind i sagen grundet de store trafikale udfordringer, som medarbejdernes strejker har givet.

- Der er flere løsningsforslag på bordet, og dem er vi med til at forhandle om, siger han.

Området omkring Calais i Nordfrankrig har en af landets højeste arbejdsløshedsprocenter. Hvor arbejdsløshedsprocenten for hele landet er på ti procent, er den i Calais på hele 13 procent