Det har skabt stor uro rundt om i de europæiske hovedstæder, at USA’s regering i de kommende år vil bruge svimlende 2.635 milliarder kroner på at støtte amerikanske grønne virksomheder.

Flere EU-lande frygter nemlig, at den enorme statsstøtte på den anden side af Atlanten vil ødelægge hele det økonomiske fundament under deres egen grønne industri og koste dem tusindvis af arbejdspladser.

Derfor har medlemslandenes stats- og regeringschefer nu bedt Europa-Kommissionen om at komme med forslag til, hvordan de kan sikre sig mod den amerikanske konkurrence og derved forhindre, at deres egne vindmølleproducenter, elbilfabrikanter og solcellevirksomheder bliver udkonkurreret.

Forslagene skal allerede ligge klar inden udgangen af januar næste år, så de efter planen kan blive diskuteret på et ekstraordinært topmøde den 9. og 10. februar.

Ifølge Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er der først og fremmest brug for at ændre EU’s statsstøtteregler, så det bliver både hurtigere og meget nemmere for medlemslandene at støtte deres grønne virksomheder.

- Vi skal ikke ende i en situation, hvor den verdensledende grønne industri i EU beslutter at flytte til USA på grund af høje energiomkostninger i EU og nu denne store amerikanske hjælpepakke, sagde hun efter det EU-topmøde, som torsdag løb af stablen i Bruxelles.

Macron: Brug for modsvar til USA

Det er den franske præsident, Emmanuel Macron, der har været mest kritisk over for den amerikanske hjælpepakke, der er blevet døbt ’Inflation Reduction Act’.

Milliarderne i hjælpepakken er nemlig øremærket virksomheder, der holder til i USA. Derudover er der krav om, at der skal købes amerikansk for på den måde at styrke den hjemlige industri.

Macron ser meget gerne, at EU-landene ændrer deres industripolitik, som han grundlæggende mener, er ude af trit med virkeligheden.

Og han mener, at europæiske virksomheder har brug for lige så meget statsstøtte, som de amerikanske virksomheder står til at få.

- Når man har to supermagter (USA og Kina, red.), som giver massiv statsstøtte til nogle sektorer, så kan man vælge ikke at gøre noget for på den måde at respektere de nuværende regler og hele ’frihandelsdoktrinen’. Men det vil i sidste ende betyde, at der ikke meget tilbage i Europa, sagde han til pressen efter topmødet.

Danmark er blandt de lande, som traditionelt set har værnet om frihandlen.

Men ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) er der behov for at kaste et kritisk blik på den nuværende industripolitik.

- Sikkerheds- og handelspolitik går nu hånd i hånd, så ja - vi kommer til at kigge på europæisk industripolitik, frihandel og statsstøtteregler på en anden måde, end vi i en årrække har været vant til, sagde Mette Frederiksen, da hun ankom til topmødet.

Nye sanktioner på plads

Der var dog også en række andre emner, som var oppe at vende på torsdagens topmøde.

EU-landene blev blandt andet enige om en milliardstor hjælpepakke til Ukraine på 138 milliarder kroner. Der havde ellers længe været usikkerhed om den, da den ungarske regering har strittet imod, men nu er pengene klar til at blive sendt afsted til det krigshærgede land.

Derudover blev EU-landene også enige om en ny sanktionspakke mod Rusland.

Det er den niende i rækken, og den træder efter planen i kraft i løbet af fredagen, når den er blevet endeligt vedtaget.

De konkrete detaljer om, hvem der bliver ramt, er endnu ikke blevet offentliggjort.

Men den ventes blandt andet at ramme en række russere med tætte forbindelser til styret i Kreml - heriblandt også tv- og kulturpersonligheder, som er med til at sprede præsident Vladimir Putins propaganda.

Derudover vil den ramme både den russiske drone- og mineindustri.