Danmark og de andre EU-lande vil til at producere flere mikrochips i Europa, så de ikke igen skal risikere at løbe tør for de bittesmå byggeklodser, der er nødvendige for at få alt fra smartphones, vækkeure og køleskabe til høreapparater, elbiler og krigsdroner til at fungere.

Her til eftermiddag blev forhandlere for Europa-Parlamentet og medlemslandene enige om en foreløbig aftale, der skal styrke EU’s egen chipsproduktion for derved at gøre landene mindre afhængige af producenterne i resten af verden.

- Vi vil nu være i stand til at sikre et minimum af chipsproduktion i EU og også arbejde endnu tættere sammen med ligesindede partnere, siger Dan Nica, der har været Europa-Parlamentets hovedforhandler i sagen.

I dag kommer lagt størstedelen af verdens mikrochips nemlig fra Asien og USA, mens blot ti procent bliver produceret i Europa. Samtidig er Europas andel i hele værdikæden - det vil sige lige fra design til produktionskapacitet - faldet i de senere år.

Men nu vil medlemslande hæve den markedsandel til tyve procent, inden årtiet er omme.

- Denne aftale er yderst vigtig for både den grønne og den digitale omstilling, samtidig med at den sikrer EU's modstandskraft i turbulente tider, siger Ebba Busch, der er energi-, erhvervs- og industriminister i Sverige, som for tiden har EU-formandskabet.

Vil undgå nye forsyningskriser

For at nå det mål skal der mobiliseres 320 milliarder kroner fra både offentlige og private kasser, skal pumpes ind i den europæiske chip-industri inden 2030. Heriblandt små 25 milliarder kroner fra EU-budgettet, som skal bruges på forskning og udvikling af nye chips.

Der vil blive sat ekstra skub på godkendelsesprocesserne i forhold til chipsproduktion i Europa. Og medlemslandene vil samtidig få mulighed for at give mere statsstøtte, så de i særlige tilfælde kan hjælpe producenterne med at etablere nye, banebrydende anlæg.

Den nye forordning kommer i kølvandet på coronakrisen, hvor medlemslandene var ved at løbe tør for mikrochips. For mens verden lukkede ned, steg efterspørgslen på de små komponenter gevaldigt, og medlemslandene opdagede, hvor skrøbelig den globale forsyningskæde er i dag.

Det gik hårdt ud over en lang række europæiske virksomheder, heriblandt tyske Volkswagen og Bang & Olufsen i Struer, som ikke længere kunne få nok mikrochips til at producere alle deres biler og højtalere.

Det er kriser som denne, EU-landene nu vil forsøge at undgå ved at skrue op for deres egen produktion og bruge endnu flere penge på at udvikle nye chips.

Og målet er at gøre EU-landene mere robuste og derved mindre afhængige af eksempelvis Taiwan og Sydkorea, som i dag producerer langt størstedelen af de mest avancerede former for chips, der bliver brugt i vores telefoner og computere.

Vil undgå 'wild wild west'-marked

Samtidig er den globale efterspørgsel på mikrochips steget i de senere år, og intet tyder på, at den vil aftage.

Derfor handler det for medlemslandene også om at få sat sig på en større del af markedet, så de ikke skal risikere at blive kørt ud på et teknologisk sidespor, der kan få alvorlige konsekvenser for dem.

For både Kina og USA kæmper i disse år benhårdt om at blive førende på området, så de også kan komme til at styre udviklingen.

Sidste år vedtog de amerikanske politikere en svimlende hjælpepakke til deres mikrochipsproducenter på knap 2.000 milliarder kroner, hvoraf knap 380 milliarder kroner skal gives som statsstøtte til virksomhederne.

I Kina bruger styret tilsvarende milliarder af yuan på at udvide deres produktion, og Indien har også meldt sig ind i kampen. Men her vil EU-landene nu have mere at skulle have sagt.

Dagens aftale skal endeligt godkendes af Europa-Parlamentet og medlemslandenes regeringer, før forordningen kan træde i kraft.

Men Steven Friberg, der er administrerende direktør for techvirksomheden UXV Technologies, som er afhængig af de små enheder for at få sin virksomhed til at fungere, er glad for den foreløbige aftale.

- Det betyder, at vi kan få noget prisstabilitet igen, så det er ikke er et ’wild wild west’-marked, hvor man ender med at skulle betale uhyggelige overpriser for produkter, siger han.

Opdateret: I en tidligere version stod der, at medlemslandene vil lempe selve statsstøttereglerne for at kunne støtte mikrochipsproducenterne. Det er ikke korrekt, men med den nye aftale bliver det muligt for landene at give mere statsstøtte til producenterne, end det er tilfældet i dag.