De dukkede op for mere end et årti siden: Billederne af fanger i stålbure, der med orange dragter, hætter over hovedet og masker for ansigtet netop var ankommet til den amerikanske flådebase Guantanamo.

Her mere end 13 år efter er de orange fangedragter sammen med fortællinger om tvangsfodring og brutale forhørsmetoder blevet symbolet på et stykke uhyggelig historie fra krigen mod terror.

Fra sin første arbejdsdag som præsident har Barack Obama erklæret, at han endegyldigt vil smække døren til det omstridte Guantanamo-fængsel i, og en plan for lukningen er ifølge Det Hvide Hus nu langt om længe på trapperne.

DR Nyheder giver i den forbindelse en status på, hvor mange indsatte der endnu sidder tilbage i fængslet, og hvorfor de overhovedet er der.

Først lidt historik

Antallet af fængslede terrormistænkte og såkaldte fjendtlige kombattanter har vekslet fra 20 i den spæde begyndelse i januar 2002 til omkring 680, da fangetallet var på sit højeste året efter.

Men området, som flådebasen ligger på, har faktisk været udlejet fra et noget modvilligt Cuba siden 1903.

Ved ikke at tilbageholde fangerne på amerikansk territorium har det været muligt for USA at fastholde dem i et juridisk tomrum og uden for landets almindelige lovgivning.

De fængslede er hverken blevet betragtet som krigsfanger eller som civile fanger, og det er her, oplysningerne om de såkaldt skærpede forhørsmetoder kommer ind i billedet og føjer til opfattelsen af fængslet som yderst kontroversielt.

I en rapport fra Senatets Efterretningskomité er det blandt andet blevet slået fast, at indsatte er blevet udsat for forhørsteknikker som simuleret drukning, at de er blevet frarøvet søvn, og at de er blevet udsat for tilførsel af flydende kost gennem endetarmen. Metoder, som ikke rimer på Genèvekonventionens foreskrifter for behandling af krigsfanger.

Du kan læse komitéens rapport her.

116 sidder tilbage

Noget andet, der gør fængslet kontroversielt, er, at mange af de indsatte aldrig er kommet for en dommer og aldrig er blevet sigtet, men at de alligevel har siddet fængslet i årevis.

I dag er der fortsat 116 fængslede. 54 af dem er endnu ikke sigtet, men kræves fortsat tilbageholdt. 32 betegnes som evighedsfanger, der på intet tidspunkt kan slippes fri.

I alt 52 er godkendt til løsladelse; nogle af dem fik allerede grønt lys til frigivelse tilbage i 2010.

Der stilles dog forskellige betingelser, før de kan komme på fri fod. For flere af dem gælder, at sikkerhedsforholdene i deres hjemland skal forbedres, eller at de kan sendes til et andet land til rehabilitering.

Ni har igangværende sagsbehandling. En sidste afsoner en livstidsdom for krigsforbrydelser og har været i fangelejren i 13 år og seks måneder.

En gruppe på 75 yemenitter udgør det største antal tilbageværende fanger. De næststørste fangegrupper kommer fra Saudi-Arabien og Afghanistan.

Og nu skal der altså ifølge regeringen sparkes gang i sagerne. Det skal gerne ske snart, da Barack Obamas tid som præsident efter to valgperioder lakker mod enden.

- Det er ikke en effektiv brug af vores skatteyderes ressourcer at fortsætte driften af det fængsel, ligesom det bestemt ikke er i overensstemmelse med vores nationale sikkerhedsinteresser, siger talsperson for Det Hvide Hus Josh Earnest.

Særligt værdifulde fanger

Afghanistan er det land, der har haft flest statsborgere fængslet, og som også har modtaget flest løsladte. I alt 220 afghanere har været tilbageholdt på Guantanamo. Flere end 200 af dem er blevet løsladt.

Saudi-Arabien har haft næstflest statsborgere fængslet, nemlig 135. Derefter kommer 115 fra Yemen og 72 fra Pakistan.

I alt 17 indsatte er blevet omtalt som tilbageholdte ”af stor værdi”. Det gælder blandt andre den tidligere nummer tre i hierarkiet hos al-Qaeda, libyeren Abu Faraj al-Libi. Han har siddet fængslet i otte år og ti måneder.

Kun to af de særligt værdifulde fanger er blevet frigivet. Den ene, Ahmed Khalfan Ghailani fra Tanzania, er blevet idømt livsvarigt fængsel i USA for sin rolle i bombeangrebene mod de amerikanske ambassader i Tanzania og Kenya i 1998.

Den anden, Ali Muhammad Abdul Aziz al Fakhri fra Libyen, blev frigivet i 2004 og døde fem år senere. Hans udtalelser om irakisk træning af al-Qaeda-folk i brugen af kemiske og biologiske våben, som han fremsatte efter tortur, blev af USA brugt som argumentation for at gå i krig i Irak.

Den danske fange

Danmark er et af de 48 lande, der har haft statsborgere tilbageholdt i Guantanamo-fængslet. Det drejer sig om den dansk-algeriske Slimane Hadj Abderrahmane, der blev født i Danmark, men som boede i Algeriet i en stor del af sin barndom, før han flyttede tilbage hertil som 19-årig.

I 2001 blev han pågrebet i Pakistan nær den afghanske grænse, samtidig med at internationale koalitionsstyrker med støtte fra danske F16-fly bekæmpede Taliban.

Slimane Hadj Abderahmane blev overgivet til amerikanske styrker og sendt til Guantanamo, hvor han sad i 741 dage, før han blev frigivet til Danmark.

I 2013 blev han af uofficielle kilder meldt død i Syrien i kamp mod Assad-regimet.