Mens jeg betræder det røde gulvtæppe på Kinas officielle corona-udstilling i Wuhan, kan jeg ikke undgå at tænke på et berømt George Orwell-citat:

- Den, som kontrollerer fortiden, kontrollerer fremtiden. Den, som kontroller nutiden, kontrollerer fortiden.

Sådan skrev den engelske forfatter i bogen ’1984’, en bog om en magtfuld imaginær ét-partistat. Syv årtier efter udgivelsen giver det god mening at minde sig om citatet, når man besøger udstillingen i Wuhan.

Det er sejrherrer, der skriver historien, også efter pandemier.

Arrangørerne skjuler heller ikke, at det er en positiv udstilling. I modsætning til i Vesten er propaganda heller ikke et fyord i Kina, hvor kommunistpartiet ofte fremfører behovet for patriotisk dannelse af befolkningen, hvis den skulle være på afveje.

På udstillingen i Wuhan får man partiets udlægning af landets corona-historie, og den er langt fra det billede, omverden har.

Lyn-hospitaler og heroisk sundhedspersonale

Figurer med originale beskyttelsesdragter, som læger og sundhedspersonale brugte på Wuhans hospitaler, står side om side med sengepladser på det tidligere lazaret.

Udstillingen finder sted i netop en af de store haller, der på rekordtid blev omdannet til nødhospital og hvor sundhedspersonale fra hele landet strømmede til i de første måneder af året. Alene i Wuhan-hallen lå 1.400 patienter, da krisen var på sit højeste.

- Her ser vi 14 personer, der ofrede sig selv på epidemiens frontlinje. De var sygeplejersker, politifolk og socialarbejdere, fortæller en kvindelig rundviser, mens hun peger på billeder i sort og hvid.

Mens jeg får en særlig rundvisning af hende, kan jeg ikke undgå at tænke, at det er som om, at udstillingen først begynder i slutningen af januar 2020, efter de kinesiske myndigheder indrømmer, at virusset smitter fra menneske til menneske.

Inden da havde regeringen i flere uger tilbageholdt netop den viden, og endda kaldt læger, der advarede imod smitte for løgnere og rygtemagere. Men den periode er fraværende i den officielle historiefortælling.

Præsident Xi reddede Wuhan

I morgen er det ét år siden, at Kina meddelte den internationale sundhedsorganisation WHO, at man havde et udbrud af en ukendt lungebetændelse i millionbyen Wuhan.

Oplysningerne var sparsomme, og der skulle gå 19 dage, før sundhedsmyndighederne meddelte, at virusset smittede mellem mennesker, og tre uger, før byen med 11 millioner indbyggere blev lukket ned. Siden har Kinas internationale omdømme haft det svært, da mange lande mener, at Kina tøvede med at fortælle sandheden om det, der skulle blive til en pandemi.

Men i Kina er det ind til videre lykkedes regeringen at vende katastrofen i begyndelsen af året til en indenrigspolitisk sejr.

Hovedsageligt fordi Kina med massive nedlukninger, massetest og lukkede grænser har formået at undgå den anden bølge som store dele af verden kæmper med netop nu.

- Præsident Xi Jinping tog personligt styringen og kom med kommandoer. Han stod bag beslutningen om at lukke Wuhan ned og gennemførte historiske strikse restriktioner, fortæller den kvindelig rundviser, mens vi passerer meterhøje videoinstallationer af præsident Xi.

På plancher kan jeg også læse, at Kina advarede verden og gav alle relevante informationer.

- Vi underrettede WHO og andre relevante landes og regionale organisationer om epidemien så tidligt som muligt. Kina vandt verdensomspændende anerkendelse for vores afgørende og omfattende handlinger, står der med røde bogstaver.

Vrede over propaganda

Et andet sted i Wuhan møder jeg Zhang Hai, der mistede sin far i januar, da han var indlagt til en almindelig hofteoperation.

Faren døde kort tid efter på grund af coronavirus som han pådrog sig på hospitalet. Zhang Hai synes, at læger og sygeplejersker bør hædres for deres indsats, men han er vred over de aspekter af krisen i Wuhan, udstillingen ikke beretter om.

- Hvis man producerer propaganda som det her, gør man ikke de døde ære. Det er mangel på respekt, siger Zhang Hai. Han fortæller, at særligt december har været svær for mange i Wuhan, da årstiden minder pårørende om, at det er ét år siden, at de mistede familiemedlemmer.

Voksende nationalisme

Tilbage i udstillingshallen er der dog ingen kritik. De fleste gæster virker imponeret af Kinas bedrifter i 2020. Tilværelsen i Kina minder også om liver før covid-19, i modsætning til i Europa og USA.

Det bliver landets indbyggere også mindet om hver eneste dag på stats-tv, på skærme i toge, sågar i fly. Propagandavideoer ruller over alle tænkelige skærme.

De viser dog aldrig, at regeringen tilbageholdt informationer i flere uger, eller at dødstallet fra Wuhan med al sandsynlighed er kunstigt lavt.

Det virker dog ikke til at ødelægge stemningen i Wuhan-hallen.

- Jeg synes, at Kinas er det bedste land, siger Fan Chengcheng, efter hun netop har set udstilling om Wuhans fortid, skrevet af dem, der kontrollerer nutiden.