Søndag gik russerne til valgurnerne, og ved dagens udgang var det præsident Vladimir Putins parti, der så ud til at gå ud af valget som sejrherre.

Da 15 procent af stemmerne var talt op, stod Forenet Rusland til at få 48 procent af stemmerne.

- Det er faktisk overraskende højt, siger DR's korrespondent i Rusland Matilde Kimer, der dog også pointerer, at opbakningen til Forenet Rusland daler i takt med, at der tikker optalte stemmer ind fra de store byer.

- Forenet Rusland var spået til at gå ned fra 53 procent i dag til at ende på omkring 40 procent, og det er nok ikke umuligt, at alligevel de lander der, siger Matilde Kimer.

Opgør med lokale magtmænd

Hun gør samtidig opmærksom på, at der er trådt nye regler i kraft, som gør, at man ikke kan overføre resultatet direkte til antallet af tildelte pladser i Dumaen, da halvdelen af sæderne bliver fordelt på enkeltmandskredse.

- Man kan forestille sig, at man har taget hele Rusland og delt det op i 225 områder, og så har man sagt, at den, der får flest stemmer i hvert område, får en plads, forklarer hun om det nye system.

Ifølge Matilde Kimer ventes Forenet Rusland imidlertid også at gå ud som vindere i enkeltmandskredsene, hvor lokale magtmænd og enkelte magtkvinder stiller op for Vladimir Putins parti.

- Forenet Rusland når med al sandsynlighed et godt stykke over 50 procent og måske ovenikøbet op på de to tredjedele, der giver et forfatningsmæssigt flertal, så de ikke behøver spørge andre i Dumaen, om de må lave om på forfatningen, siger Matilde Kimer.

Skubber ikke magtbalancen

Hun vurderer dog ikke, at det vil have den helt store betydning for det politiske landskab i Rusland, om en håndfuld oppositionskandidater vælter de lokale kandidater af pinden i enkeltmandsopgør, da Forenet Rusland i forvejen sidder på magten både på lokalt, regionalt og nationalt plan.

- Der er ikke tale om nogen ændring i magtbalancen, siger hun.

Det er ifølge Matilde Kimer derimod interessant at zoome ind på de spørgsmål om legitimitet og vælger-apati, som opstår, fordi tre ud af fire af russerne i de to største byer for eksempel ikke gad at stemme søndag.

- Hvis vi kigger i de to største byer, Moskva og Sankt Petersborg, så ligger valgdeltagelsen umiddelbart lige over 25 procent. Det er halvdelen af, hvor mange man kunne trække ned for at stemme ved valget i 2011, siger Matilde Kimer.

- Det er altså en politisk falliterklæring, at man ikke kan få sin befolkning til at gide at deltage i et valg.

Oppositionen skuffede

Næststørste parti stod søndag aften til at blive Det Liberaldemokratiske Parti, mens Kommunistpartiet og Retfærdigt Rusland var snude ved snude om tredje- og fjerdepladsen med et lille forspring til kommunisterne.

- Og så er der en opposition, der slet ikke er lykkedes med deres projekt, siger Matilde Kimer.

Hun peger på partiet Jabloko som det parti, der før valget var størst opbakning til, og som sent søndag stod til blot 3,5 procent af stemmerne og dermed ikke til at nå over spærregrænsen.

- Det er en skuffelse for dem og egentlig også overraskende, at de ikke nåede nogen vegne.